Fritidsinstitutioner

Af Per Bregengaard, uddannelses-og ungdomsborgmester I København, Enhedslisten

Anden del af Københavns Kommune har sat sin egen pædagogiske kurs

FRITIDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

»Pædagoger i indskolingen« er oppe i tiden i mange kommuner. Og også pædagoger ude omkring i landet presser på for at komme ind i den rigtige skole. Der kan være mere status ved at være lærer end pædagog, og det kan være en løftestang i spørgsmålet om lønkroner.

Jeg tror, at mange pædagoger gennem deres faglighed kan bidrage til den pædagogiske udvikling af indskolingens undervisning, men det er umiddelbart skolens mål og synsvinkler, der vil sætte dagsordenen og påvirke pædagogernes fokus. Erfaringerne fra den historiske udvikling af indholdet i børnehaveklassen fra en børnehave på skolen til »nulte« klasse i skoleforløbet siger alt om dette. Det vil være en nedvurdering af pædagogernes faglighed, hvis de får rollen som hjælpelærere i undervisningen.

De særegne kvaliteter, som ligger i fritidspædagogikken, vil, når den bliver en del af skolen, let glide i baggrunden og blive perifer. Jeg frygter, at børnene derved vil miste væsentlige kvaliteter i deres liv. Det gælder ikke mindst de børn, som har det vanskeligt med skolens boglige krav. De værdier og sider af personligheden, som udvikles gennem et godt fritidsliv, vil blive forsømte.

Jeg frygter, at fritidsinstitutioner i eller under skolen efterhånden reduceres til at blive skolens hjælpere. Den boglige skole med dens krav til traditionelle faglige færdigheder står utrolig stærkt, men kræves alligevel hele tiden styrket. Også derfor er det så vigtigt at få diskuteret og defineret de overordnede mål for fritidsinstitutionerne.

Det er her værd at bemærke, at et flertal blandt forældrene ikke ønsker mere skole. Et ønske om at gøre grænsen mellem børnenes fritid og skolegang mindre skarp møder ligeledes modstand blandt flertallet af forældre. Det viser en opinionsundersøgelse, foretaget af Sonar i 2000 for Morgenavisen Jyllands- Posten.

I krydsfeltet mellem fritidspædagogik og undervisning
Det drejer sig om de samme børn. Skole og fritid skal derfor både tænke og arbejde sammen og med en forankring i personalegruppernes egen faglighed fremme børnenes alsidige og personlige udvikling. Lærerne kan lære meget af pædagogernes virke og omvendt, og alle personalegrupper har noget at bidrage med i forståelsen af deres fælles børn og børns forskellige forudsætninger.

Pædagoger og lærere skal ikke være fremmede for hinanden. Der bliver derfor i Københavns Kommune taget initiativ til en debat om lærings- og udviklingsbegrebet i krydsfeltet mellem børnehave- og fritidspædagogikken og undervisningen. Fælles efteruddannelsesaktiviteter er på samme måde med til at understøtte samarbejdet.

Københans Kommunes udvikling af samtænkningen mellem fritidsinstitutioner og skole skal skabe det bedst mulige samarbejde omkring børnenes skolegang og fritid. Lærere og fritidspædagoger samarbejder om at udvikle et miljø, der giver udfordringer, hvad enten det sker gennem fri leg eller en undervisning, som kan indeholde legens elementer, eksperimenteren, fordybelse og træning. Hensigten er ligeledes at fremme samarbejdet om at skabe gode overgange fra børnehave til skole og fritidsinstitution og fra børnehaveklasse til resten af indskolingen.

På denne måde er samtænkningen mellem skole og fritidshjem et af de tiltag, der skal medvirke til en forbedret og mere rummelig skolestart, hvor det enkelte barns udvikling støttes gennem omsorg, opdragelse og undervisning. Samtænkningen er medvirkende til at indfri målsætningen for både folkeskolerne og fritidsinstitutionerne.

Med udviklingen af konkrete samarbejdsprojekter, dialog og en fælles helhedsforståelse skaber vi grundlaget for at befordre barnets alsidige udvikling og læring. I samtænkningen er skole og fritid ligestillet. Det engagerede og disciplinerede skolearbejde og udfoldelserne i fritidsinstitutionen kompletterer hinanden.

Dialog og udvikling af en fælles helhedsforståelse af børnene gennem en faglig debat, efteruddannelse og de konkrete undervisnings- og aktivitetsprojekter er et godt afsæt til et bedre samarbejde på andre felter. Det gælder forældresamarbejdet, integrationen mellem de etniske minoriteter og danskerne og samarbejdet om det enkelte barn eller grupper af børn, der har særlige udviklingsmæssige, indlæringsmæssige eller sociale problemer.

En forpligtelse
Et miljøskifte mellem skole og fritid er en kvalitet, men det er også kvalitet, at der gives plads til fælles projekter, hvor man mødes midt på dagen, en hel dag eller i en periode - f.eks. omkring fastelavn.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i to omgange udbudt kurset 'Cirkus i skole og fritid', der gav deltagerne mulighed for at afprøve elementer i en struktur helt uden for de vante rammer. Lærere og pædagoger gik i lære hos professionelle cirkusartister, og siden udtænkte og udformede de sammen med fritidsinstitutionernes børn – eller indskolingens elever, om man vil – en række cirkusnumre, der blev præsenteret ved en forestilling i et rigtigt cirkustelt med duften af savsmuld, orkester og det hele. Børnene fik bevæget sig, styrket motorikken, lært samarbejdets og organiseringens kunst og fik en oplevelse af en fælles bedrift til glæde for et stort publikum af familie og venner.

Heldagsudflugter til en af øko-baserne i skovene er en anden mulighed. Der kan være hulebyggeri om formiddagen og walkie- talkie-løb i om eftermiddagen, hvor børnene for at komme videre må beskrive og betegne naturen det sted, hvor de er.

Tilbagevendende projekter af denne karakter skaber variation, giver nye muligheder i undervisning, leg og aktiviteter og skaber faglige udfordringer og rum for fornyelse. Samtænkning udfoldes i et ligeværdigt samvirke mellem fritidspædagoger og lærere om en klasse og /eller en gruppe børn i indskolingen. Den enkelte skole og de tilknyttede fritidshjem samarbejder om fælles planlægning og fælles mødeafholdelse, herunder fælles koordinering af pædagogiske mål for børnenes udvikling samt fælles aktiviteter og fælles anvendelse af de fysiske rammer på henholdsvis fritidshjemmene og skolerne.

Samtænkning er en forpligtelse for alle almindelige folkeskoler, specialskoler og -klasserækker samt modtagelsesklasser for tosprogede elever i indskolingen (børnehaveklassen til 3. klasse) og alle typer af fritidsinstitutioner i Københavns Kommune. Der er desuden tale om et samarbejde på tværs af to forvaltninger, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Rammerne
Rammerne for samtænkningen blev formet gennem et samarbejde mellem det politiske niveau, de relevante faglige organisationer og forvaltningen.

Grundlaget for det ligeværdige samarbejde mellem fritidspædagoger og lærere er en arbejdstidsaftale for det pædagogiske personale ved kommunale og selvejende institutioner, der gør det muligt for pædagogerne at kunne samarbejde med skolens personale på så lige vilkår som muligt. Timetallet blev udvidet for børnehaveklassen med fem ugentlige timer og for 1. - 3. klasse med to ugentlige timer; det vil sige, at undervisningen for alle indskolingsklasserne omfatter timen fra kl. 12 til 13.

De ekstra timer, som undervisningen blev udvidet med, medfører ingen nedskæring af de personalemæssige ressourcer på fritidshjemmene, men er øremærket til samtænkning ved en dobbelt normering (skole og fritidshjem) i fem ugentlige timer i hver børnehaveklasse samt to timer i 1. ? 3. klasse. Der er altså ikke tale om en reel udvidelse af skoledagen på bekostning af fritiden. Timerne indgår i en pulje til samarbejdsaktiviteter mellem skole og fritidshjem, og samarbejdstidens placering sker efter lokal aftale.

Der er lagt vægt på, at det er en lokal beslutning at finde modeller for samarbejdet, som passer til de lokale behov, og da vilkårene og strukturerne omkring samarbejdet er på plads, er der nu skabt mulighed for at koncentrere sig om indholdet af arbejdet.

Fra forsøg til politik
En pulje på 6 mio. kr. pr. skoleår i to år udgjorde de økonomiske rammer for en toårig forsøgsperiode. Midlerne blev afsat til ekstra samarbejdstid og til gennemførelse af samarbejdsprojekter som det tidligere omtalte cirkusprojekt.

I løbet af den toårige forsøgsperiode fra skoleåret 2001/2002 til og med skoleåret 2002/2003 blev projektet dels evalueret internt i forvaltningen ved en midtvejsstatus og dels ved en afsluttende ekstern evaluering, som blev foretaget af Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet.

Evalueringen fokuserede på de pædagogiske resultater, der blev opnået.Evalueringen af samtænkningen viser, at der i løbet af den korte tid er igangsat meget, at samtænkningen har betydet en udvidelse af »rummet« for børnenes læreprocesser, at der er åbenhed og interesse hos lærere og pædagoger for at diskutere egen og hinandens faglighed.

Evalueringsrapporten giver indtryk af, at det er lykkedes at overvinde de kulturelle barrierer, når det drejer sig om et ligeværdigt samarbejde mellem de to involverede faggrupper, samt at dette samarbejde styrkes, hvis det bliver almindeligt, at lærere kommer på fritidshjemmene, lige som pædagoger kommer på skolen. Rapporten nævner dog, at der bør udvikles en nytænkning i samarbejdet, og at forældrene bør inddrages i endnu højere grad.

Evalueringen peger også på strukturelle og organisatoriske barrierer, især når der er mange samarbejdsparter involveret i samtænkningen: Hvornår kan man lægge fælles møder? Hvordan med lærernes undervisning i andre klasser? Osv. Løsningen på disse problemer findes efter vores opfattelse ikke ved en omdannelse af fritidshjem til SFO-ordninger, hvilket evalueringsrapporten om samtænkningen heller ikke er inde på.

Tværtimod. Tidligere forslag om nedlæggelse af fritidshjem lagde gift ud for det gode samarbejde, som er under udvikling rigtig mange steder. Personalet på alle fritidshjem vil opfatte det som et klart nederlag for ligeværdigheden, som er grundlaget for samtænkningen mellem skole og fritid. Den positive indstilling, at tingene skal lykkes, ville forvandle sig til en negativ indstilling, og medejerskabet til samtænkningen fordufte. Og i stedet for at fortsætte udviklingen af samarbejdet om samtænkningen skulle der anvendes masser af kræfter på at harmonisere forskellige fritidshjemskulturer til en skolekultur og på at løse de konflikter, der uvægerlig følger, når en institution oplever sig nedlagt eller underlagt en anden institution. Det er en styrke, at samtænkningen i Københavns Kommune har en stærk opbakning fra fritidspædagoger og lærere samt deres organisationer. Samarbejdet er ikke fyldt med faglige konflikter, hvilket er mønsteret i mange kommuner.

Den overordnede konklusion af den eksterne evaluering er, at det i Københavns Kommune i langt højere grad end i andre kommuner og i løbet af en forholdsvis kort periode er lykkedes at skabe et grundlag for et ligeværdigt samarbejde mellem fritids- og skolekulturen.

Samtænkningen er i dag en vedtagen politik. Der gælder de samme vilkår som under forsøget, og der sker en løbende kvalitetsudvikling af samtænkningsprojektet, således at der fremover sættes fokus på principper, der minimerer de strukturelle og organisatoriske problemer, som inddrager forældrene i forhold til barnets hele dag, og som opprioriterer nytænkning i forhold til lærernes og pædagogernes samarbejde med fokus på børnenes alsidige, personlige udvikling.