Fastelavn før og nu

Af Elisabeth Lockert Lange

BOLLER OP, BOLLER NED….

Fastelavn i dag betyder udklædte børn, som slår katten af tønden. I gamle dage var folk anderledes barske ved både kattene og hinanden under fastelavn, som var festen før den 40 dage lange faste op til påske.

For nogle har forberedelserne stået på i nogen tid. Overvejelserne har været alvorlige: hvad skal jeg være til fastelavn i år? Når beslutningen er taget, skal der klippes og sys kostumer, der skal findes og købes hatte, masker og tilbehør. Og der skal findes opskrifter frem, på boller og andet godt.

Det er med andre ord snart fastelavn, og børnene er i fuld gang med at glæde sig til dagen, som de færreste daginstitutioner undlader at gøre noget ud af. Legepladserne befolkes af prinsesser, katte, riddere, krigere fra Ringenes herre, cowboydere og mange andre væsener. For det at klæde sig ud og for en dag være en helt anden person giver specielle oplevelser; af frihed og uendelige muligheder, mens andre sider af barnet slippes fri og kommer til.

Sådan har fastelavn altid været, en tid hvor de almindelige begrænsninger og normer ikke gælder, og hvor meget er vendt på hovedet. Fastelavn har rødder tilbage til middelalderen og til den katolske tid før Luther og reformationen, dengang påsken med Kristi genopstandelse blev indledt og forberedt med en 40 dage lang faste (til minde om de 40 dage Jesus gik i ørkenen). Fastelavn falder derfor heller ikke på en bestemt dato, men altid syv uger før påske.

Aftenen før den lange faste blev der holdt en fest, fasteaften, på tysk »fastelabend«, senere fastelavn. Her blev der spist og drukket og en hel del andet. Selvom vi ikke mere faster i 40 dage før påske, har vi fastholdt selve fastelavnen og en hel del af traditioner. Samtidig har vi mange steder doblet op med et senere karneval, som de sydeuropæiske lande kaldte deres fest før fasten (carne vale = farvel til kød).

Katten i tønden
En hel del traditioner er bevaret fra middelalderens fastelavn. Vi klæder os ud, vi slår katten af tønden, vi spiser fastelavnsboller, vi går fra hus til hus, synger og tigger om slik/penge.

I middelalderen var det de unge mænd, karlene og læredrengene, som klædte sig ud til fastelavn og gik fra hus til hus, sang og fik boller og andet lækkert. Nu er det de udklædte børn, som synger: Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Og de gør det som regel om søndagen, hvor flest mennesker er hjemme.

Traditionen med at slå katten af tønden er også bevaret. Den kom til landet i starten af 1500-tallet sammen med en gruppe hollændere som bosatte sig på Amager. Tøndeslagningen foregik dengang til hest, og det er bibeholdt et par steder.

Udtrykket »katten af tønden« havde i gamle dage et helt reelt indhold, tønden indeholdt rent faktisk en levende kat. Den sorte kat er symbol på de farlige og mørke kræfter, på ondskab og hekseri, og alt det djævelskab jog man på flugt, når man slog den stakkels kat, som ikke altid overlevede »løjerne «, af tønden. Helt frem til slutningen af 1800-tallet brugte man levende katte i tønderne. Nu har vi bare malet en kat på tønden, og som regel er den fyldt med slik og appelsiner.

Ikke kun katten måtte holde for, også haner og gæs er blevet brugt i fastelavnslege som symboler for djævelen og ondskab. I disse lege træder den gamle symbolik i fastelavnen tydeligt frem, kampen mellem lyset, foråret, det gode og mørket, vinteren, det onde.

Uskyldig børnefest
Fastelavn startede i sin tid om søndagen, »flæskesøndag« og fortsatte med »flæskemandag«, og der blev sikkert gået til den med kødretter. Så trappedes der ned med »hvide tirsdag«, varm mælk med (hvide) hvedeboller (bollemælk). Med »askeonsdag « startede fasten, hvor folk mødte op i kirken med aske håret og ansigtet. Det manede til ydmyghed. Og i fastedagene var det så groft brød, tørrede og saltede fisk, grød, vælling og øllebrød, der stod på menuen.

Mens nutidens fastelavnsfest er en uskyldig børnefest, var datidens fastelavn en noget heftigere sag, som ikke kun var et ædegilde, men også omfattede druk og sex. Myndighederne forsøgte at forbyde »at løbe fastelavn«, hvor piger og karle løb om kap og i det hele taget var løsslupne over for hinanden på en måde, som slet ikke var tilladt i dagligdagen. En måde som da også blev omtalt som både syndens lokkemad og djævelens værk.

Fastelavnsriset er dog stadig en del af nutidens fastelavn. Det stammer sandsynligvis fra Tyskland, hvor man risede hinanden op fastelavnssøndagmorgen. Man(d) brugte også riset på kvinderne – for at gøre dem mere frugtbare. Og derfor blev riset pyntet med kærligheds- og frugtbarhedssymboler. Nu pyntes det med slik og legetøj og er ellers mest til pynt. Fastelavnsbollen er også en meget gammel sag. Den blev bagt af hvidt mel og ikke rugmel, og derfor signalerede den fest. I dag er fastelavnsboller enten fyldt med syltetøj eller flødeskum og med glasur eller florsukker ovenpå.

Lege
Mange gamle lege er knyttet til fastelavn, lege som man måske med fordel kan genoplive sammen med børnene ved fastelavn. De af legene, som ikke er for voldsomme…

At slå til potten fx. Legen består i at en potte sættes på jorden med bunden opad. Deltagerne skal med bind for øjnene skiftes til at forsøge at slå potten i stykker med en kæp. I æggeløb skal man kæmpe mod hinanden, to og to. Den ene skal fange en hane, mens den anden på tid skal hente æg, som er lagt på marken. Det er måske ikke den nemmeste leg at rekonstruere i en københavnsk daginstitution, men kan måske inspirere.

I legen »bide til bollen« hænges et antal boller, som svarer til antallet af deltagere, op i snore, og med hænderne på ryggen – og måske bind for øjnene – gælder det om at få spist sin bolle først.

Ringridning blev længe praktiseret til fastelavn, og nogle steder bruges det stadig. Dvs en ring hænges højt op, og ryttere forsøger at fange ringen med en lang kæp. I nutidens daginstitutioner kan man bruge jernheste i stedet for dem af kød og blod. Man kan også forsøge sig med at slå katten af tønden på cykel.