Samtænkningsmessen på Rådhuset

Af Elisabeth Lockert Lange

I samtænkningens ånd

En samtænkningsmesse på Rådhuset viste en stor bredde i samtænkningen mellem skoler og fritidshjem. Projekter lige fra havebrug til teater og idræt blomstrer i Københavns bydele. Den store kreativitet og det store engagement demonstrerer med al tydelighed at fritidshjem og skoler sagtens kan samtænke med de fælles børn i centrum, uden at de to institutioner nødvendigvis fysisk er placeret klods op af hinanden.

Den store Rådhushal summer af mennesker, som cirkler rundt fra bod til bod, kigger på de udstillede projekter, læser formålsbeskrivelser og evalueringer, snakker, spørger, diskuterer og ler.

Nogle er der for at vise deres eget samtænkningsprojekt frem, andre for at orientere sig og andre igen for at blive inspireret til deres eget arbejde. Og der er mange, både projekter og besøgende. Nogle søger hen mod »tingstedet«, hvor uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard står til rådighed for en diskussion. Andre til forvaltningens bod eller fagforeningernes, hvor LFS naturligvis repræsenteret.

Ud over at kigge på boderne og diskutere projekter er der både mulighed for at høre to repræsentanter fra de to faggrupper, pædagoger og lærere, komme med hver deres tilgang til samarbejdet, og deltage i Dialogteatrets gennemspilning af problemstilllingerne mellem de to faggrupper.

Vi er til samtænkningsmesse med samme program formiddag og eftermiddag – næsten som en illustration af den evige problemstilling i samtænkningsarbejdet mellem pædagoger og lærere: hvad er det mest hensigtmæssige tidspunkt for samarbejde. Lærerne arbejder som bekendt med børnene om formiddagen, pædagogerne i fritidshjemmene om eftermiddagen.

Fremmødet er stort, 500 mennesker i alt har tilmeldt sig, så interessen for samtænkningsarbejdet fejler ikke noget. En interesse som tydeligt viser, at de enkelte projekter hellere end gerne vil delagtiggøre og inspirere hinanden.

Mangfoldighed i tænkning
Udstillerne, fritidshjem og skoler var opfordret til at deltage. De er alle i fase to af samtænkningen og blev udvalgt af forvaltningen i samarbejde med de faglige organisationer og opfordret til at udstille deres projekter. Dels for at vise bredden, dels for at illustrere forskellige stadier i samarbejdsprocessen. De deltog alle i messen med fyldige beskrivelser og mange fotos af deres projekter til inspiration. Alle udstillerne arbejder åbenlyst bevidst med samtænkningen, de har nøje overvejet hvad de vil med det, hvad de mener børnene kan og skal have ud af det, hvordan det kan udvikles videre osv. osv.

Blandt udstillerne er Brønshøj skole og de fritidshjem skolen samtænker med. Fritidshjemmet Garvergården udstiller sammen med Matthæusgade skole, Sortedam KKFO sammen med Sortedam skole og Sølvgade skole sammen med de »tilknyttede« fritidshjem. Oehlenschlagergade med omgivende fritidshjem har bl.a. arbejdet med skoven som tema og med fælles emneuger, de har et samarbejde med en lokal idrætsklub, har træværksted, rytmik, teaterprojekt, kostumer, musik-sang etc – som de viser frem og fortæller om erfaringerne med.

Tingbjerg skole og fritidshjem kan fortælle om hytteture og naturarbejde, madtema, teaterprojekt og arbejdet med følelser. Fritidshjemmene Mønten og Stærekassens samtænkningsarbejde med Frederikssundvejs skole har resulteret i en hel haveplan, og de udstiller et bord med selvdyrkede grønsager. Langelinieskolen som bl.a. samtænker med Lumholts Villa kan fortælle om interkulturel pædagogik, øget bevidsthed om kulturel mangfoldighed og kulturværksteder. I Valby samtænker bl.a. Blommen og Ellepilen med Kirsebærhaven skole, de arbejder med både musik og film, billedkunst, eventyr og idræt.

Tilliden er der
Per Bregengaard ligner en meget tilfreds mand: samtænkningen er en succes, og messen opfylder sit formål som gensidig inspiration og som demonstration af succesen.

»Formålet med denne samtænkningsmesse er selvfølgelig først og fremmest at demonstrere samtænkningen og udveksle ideer. Når noget nyt har været i gang en tid, taber man tit pusten og gør som man plejer. Og så er der brug for nyt skub og inspiration; det er vigtigt at man får sat nyt fokus på det. De som udstiller i hallen er nok på forkant med udviklingen, skal man regne med, i og med at de alle er i fase to i samtænkningen«, fortæller Per Bregengaard.
Hans tilfredshed med hele projektet bunder bl.a. i baggrunden for det.

»Udgangpunktet i sin tid var jo en kampsituation (fritidshjemsstrejken. Red.) Og når noget nyt som dette sættes i gang, så er det også vigtigt at demonstrere at det er blevet, som vi gerne ville. At det er et ligeværdigt samarbejde mellem de to faggrupper, og at det ikke er nødvendigt at indføre KKFO'er for at få dette samarbejde. Den del af det er heldigvis løst nu med beslutningen om at bevare fritidshjemmene i kommunen.«
Er alle problemer med tidsplanlægning og kulturforskelle mellem pædagoger og lærere så løst nu, hvor samtænkningen kører derudaf?

Ikke helt, viser en lille rundtur blandt udstillerne. Men alle har derimod en grundlæggende positiv holdning og mange gode erfaringer.

På Garvergården har de arbejdet direkte med fagkulturerne og konsekvenserne af dem.

»Vores samtænkning som helhed går rigtig godt. Men lærertimetællingen er stadig et problem hos os, som man ikke skal underkende. Som pædagoger befinder vi os i et andet system end skolen. Enten skal vi abstrahere fra det eller også skal det løses. Jeg mener at skoleledelserne har en stor opgave i at fjerne de sten, og forvaltningen bør også gå ind i den problemstilling, fx med økonomi. Alle ved jo at det koster noget, når man sætter noget nyt i gang, og opbakningen til nu har mest været den gode vilje. Problemet er at den ene faggruppe er langt mere fleksible end den anden, og det kan give gnidninger «, siger Henrik Schroeder Nielsen og fortsætter:

»Men vi har et rigtig godt samarbejde. Når vi ser på hvad vi ville og havde som utopisk ide dengang vi startede, ja så er vi der nu. Vi går ind i samarbejde med tillid til hinanden, sådan at vi som pædagoger kan fokusere mest på børnene uden at være bange for at blive misbrugt. Derfor kan vi gå ind på enkeltbørns præmisser, og jeg synes vi nu går skridtet endnu tættere på i samarbejdet.
Tilliden er der ligesom oplevelsen af at vi beriger hinanden. Begge parter oplever en glæde ved den anden faggruppe, som kan træde et skridt tilbage og se noget andet end man selv kan.«

Tænk hinanden ind
Lærer på Kirsebærhaven skole Thomas Krogh har også gode erfaringer med samtænkningen med bl.a. Blommen og Ellepilen.

»Vi startede for seks år siden med manglende planlægning, men flere ressourcer gjorde at vi fik et mere forpligtende samarbejde. Vores erfaringer er bl.a. at vi skal være i god tid og finde en struktur. Vi har hos os en skabelon for både mål og evaluering og vi har sat en ledergruppe og ressourcepersoner på. Vi har også skabt rammer for mødet, nemlig mellem kl. 12 og 13, det er logisk for os«, fortæller han.

Problemstillingerne mellem lærere og pædagoger er der. Det er to kulturer, og vilkårene for løn og tid er forskellige.

»Sprogbruget kan være meget forskelligt, vi mener noget forskelligt med ordene. Men jeg synes faktisk det er en styrke med forskellene. Og pendulet svinger. Hvor samarbejdet tidligere foregik mest på lærernes præmisser, er det nu mest på pædagogernes. Jeg tror, der er grundlæggende faser man skal igennem, og det er ok fordi vi har fælles mål.«

KKFO’en på Sortedam skole er en af byens få af slagsen. Lederen af KKFO'en, Niels Hansen, fremhæver både gode erfaringer og forskelle:

»Det fungerer; samtænkningen er kommet ind i dagligdagen som et mere naturligt samarbejde. Men det kan stadig være svært at bruge hinanden i de to rum, og det handler også om ressourcer og tid. Vi har mange projekter, men mangler måske mere didaktiske overvejelser. Fx hvis lærerne diskuterer hvordan klassen fungerer, så er vi ikke med til det. Måske skal vi også tænke hinanden ind der og være med i hinandens overvejelser tidligere. På den måde vil vi kunne se os selv i den andens del.« Han eksemplificerer:

»Når vi arbejder med venskaber, skal lærerne tænkes med i de sociale relationer. Og de bør tænke pædagogerne og vores primære kompetencer mere ind, når de ser på hele barnet. Her har en KKFO en styrke, vi er med fra starten.«

Dialogteater spillede med hjælp og bidrag fra den tætpakkede fest på Rådhuset et spil om samarbejde mellem mellem pædagoger og lærere. De tog bl.a. problemerne med tidsplanlægningen op i deres spil – på en temmelig karrikeret måde, som fik mange til at more sig højlydt, andre til at tage afstand fra en samarbejdsform, som de ser som for længst tilbagelagt.

Rektor på Dannerseminariet Søs Bayer gik i dialog med lærerrepræsentant Marianne Frandsen fra CVU Storkøbenhavn. Det kom mest til at handle om læring. Deres oplæg og dialog vender vi tilbage til i næste LFS Nyt.