Overenskomst

Til urafstemning

Af Elisabeth Lockert Lange

Formand for LFS Britt Petersen anbefaler et ja til det mæglingsforslag som nu skal til urafstemning. 5,55% lønstigning over de tre år, to feriedage mere og 1,87% forlods til ny løn er hovedpunkterne i de fælles forhandlinger.

Når dette læses har alle medlemmer modtaget skriftligt materiale om det mæglingsforslag til overenskomst 2002, som nu skal til urafstemning.

Et Arbejdsplads Nyt gennemgår mæglingsskitsen i detajler, og desuden har der været holdt medlemsmøder lige efter påske for at orientere om den. Resultatet af urafstemningen skal afleveres til forligsmanden den 29. april, og det endelige resultat af afstemningen bliver offentliggjort den 30. april.

Som de fleste sikkert er bekendt med, gik overenskomst-forhandlingerne på det kommunale og amtskommunale område i stå, da der opstod uenighed mellem organisationerne om, hvor mange procent af lønsummen, man på forhånd skulle beslutte at afsætte til ny løn. Det førte til, at forhandlingerne endte i forligsinstitutionen. Det mæglingsforslag som nu er sendt ud til medlemmerne er resultatet af forligsmandens arbejde.

Anbefaler et ja

LFS’ formand Britt Petersen jubler ikke over resultatet, men hun anbefaler, at medlemmerne stemmer ja.

»Resultatet er endt med at blive udmærket. Man kan ikke sige, at det er prangende, men man må se på den situation, vi har været i. Vi troede da vi startede, at vi kunne gøre forhandlingerne for amter og kommuner færdige, før statsforliget var færdigt. Men på grund af den interne uenighed mellem organisationerne om ny løn, gik der kludder i det. I den lange pause i vores forhandlinger blev statsforliget indgået, og det lagde rammerne for de kommunale forhandlinger, fx størrelsen af de generelle lønstigninger.

Det var jo urealistisk, at de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere ville gå med til højere stigninger end de statslige, så vi vidste, at de generelle stigninger ville ende på 5,55% fordelt på de tre år, som forliget går over. Desuden blev der i statsforliget aftalt to feriefridage, som sammen med de tre, der er i forvejen, ændres til en 6. ferieuge, så det vidste vi også, at vi skulle have.«

Ny løn er kilden til meget uenighed. Mellem arbejdsgivere og organisationer, mellem medlemmer og nu også organisationerne imellem.

I mæglingsforslaget er der afsat 1,87% af lønsummen forlods til lokale forhandlinger om ny løn i den treårige periode.

»Vi kan i organisationerne sagtens blive enige om problemerne med ny løn, men vi er uenige, om der skal afsættes noget på forhånd til de lokale forhandlinger om ny løn. De af organisa-tionerne som er imod det, mente de havde vind i sejlene, da de så statsforliget, som ikke har afsat noget forlods til ny løn, men deres situation er en anden, da kun 40% af deres medlemmer er på ny løn«, vurderer Britt Petersen.

Solidarisk løngaranti

I kommunerne er alle ansatte på ny løn.

»Og her startede vi med forlodsfinansiering af ny løn i sidste overenskomstperiode. Samtidig er der lavet en gennem- snitsløngaranti, som er forbedret denne gang, sådan at det som er aftalt til hver gruppe forlods, det skal den gruppe have. Hvis den ikke har fået det i perioden, gives det til gruppen ved næste overenskomstforhandling. Jeg synes faktisk, at forlods-finansieringen på denne måde er et solidarisk element i ny løn. Det sikrer beløbet til gruppen som gruppe, så arbejdsgiverne ikke kun kan vælge at give ny løn til de grupper, de gerne vil prioritere. Så jeg vil tale imod at afskaffe forlodsfinansieringen, men man kan diskutere størrelsen af den«, siger Britt Petersen og fortsætter:

»I den sidste overenskomstperiode har den været på 1,5% af lønsummen, og arbejdsgiverne ville denne gang have den hævet til 2,2%. Og det gik forhandlingerne som sagt i vasken på. I mæglingsforslaget er forlodsfinansieringen sat til 1,87%.«

Britt Petersen peger på, at nogen må have haft en interesse i, at forhandlingerne skulle ende i forligsinstitutionen - uden at hun vil sætte navn på.

»Jeg synes, det har været at gamble med de kommunalt ansattes løn og ansættelsesvilkår. Det er fair at vurdere resultatet ud fra det samlede indhold, og jeg forestiller mig, at det medlemmerne ønsker er generelle lønstigninger. Og en eller anden form for solidaritet i ny løn - og det mener jeg netop at forlodsfinansieringen er udtryk for.«

Det undrer hende, hvis nogen kunne have forstillet sig, at beløbet til forlodsfinansiering af ny løn skulle være præcis det samme som i perioden før.

»Og det var heller ikke størrelsen af ny løn, som hovedsagelig bekymrede os. Det som bekymrede os mest var, om vi ville få en lavere generel lønstigning. Men jeg kan sagtens leve med den, det er blevet. Jeg synes ikke det er et konfliktgrundlag, at der er forlodsfinansieret 1,87% af lønsummen til ny løn.«

Intet til souscheferne

Ved de specielle forhandlinger er der aftalt en stribe ændringer for almenområdet, dagplejeområdet og specialområdet. Dem gennemgår det netop udsendte Arbejdsplads Nyt.

Men generelt er pensionen hævet på alle tre områder, og der er også sket en regulering af tjenestemandspensionen.

»Det lykkedes os også at få FOA med på at prioritere dagplejerne. Dog er det ikke i tilstrækkeligt stort omfang slået igennem i forhandlingerne, men for tre-børns dagplejere er lønnen dog steget til 81% af grundlønnen. Det betyder noget for LFS, hvor de fleste dagplejere har tre børn«, peger Britt Petersen på. Desuden er tillægget for at have taget en pgu nu den samme uanset om man er medhjælper, dagplejer eller legepladsansat. Det er for alle hævet til 10.600 kr. om året. Men det skulle der kæmpes for, siger hun og fortsætter:

»Det jeg er særligt ked af er, at det ikke er lykkedes at hæve lønnen for ledelsesgruppen på daginstitutioner. Arbejdsgiverne ville ikke diskutere deres løn, og især ikke souschefernes. Der er grundlæggende noget galt med daginstitutionsledelesesgruppens lønniveauer. Og med al den diskussion om ledelse og ledelsesreform er det bemærkelsesværdigt, at arbejdsgiverne modsætter sig at hæve dem lønmæssigt. På specialområdet er det netop prioriteret højt.

Det overlades totalt til os lokalt at hæve ledelsesgruppen på daginstitutionerne, og vi vil tage det op lokalt, som vi også har gjort i den forrige periode. Selvom der er andre skævheder, vi har fået rettet op på, er det ikke lykkedes for ledelsesgruppen på daginstitutionerne. Vi må håbe, at Københavns Kommune så er villig til at prioritere lederne og souscheferne«, slutter Britt Petersen.