TEMA: Hvordan holder vi børnene og de unge fri af banderne

Klyngen: Vi kan kun holde børn ude af banderne ved at samarbejde

Småbørn der opretter visitationszoner, og pædagoger der af sikkerhedsgrunde må skifte arbejdsplads. Det har været virkeligheden i Nørrebroklynge D efter bandekonflikten. Konflikten har imidlertid også skubbet på et pædagogisk kursskifte. Men ingenting hjælper for alvor, før indsatserne begynder at hænge sammen, siger klyngeleder Nina Dam og pædagogisk leder David Strømgren, der også tror på, at børn skal lære at blive demokratiske medborgere helt fra vuggestuealderen.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

De arbejder på Nørrebro midt i den bandekonflikt, der har hærget dele af København hen over sommeren 2017. Tre af de store klubbørn fra Fritidscenteret Bispebjerg Syd har været lagt i håndjern, fordi de har været for tæt på gerningssteder, og selv skolebørnene er begyndt at kopiere bandernes adfærd ved at forlange sygesikringsbeviser af børn fra blokke, der måske kun ligger få hundrede meter væk.

”Selv om du kun er 10 år og bor i Sigynsgade, ved du godt, at dem fra Mjølnerparken hører til i ”de andres hood”. Og de små kopierer de store, som kopierer banderne,” siger klyngeleder Nina Dam Jensen.

Bandernes skarpe opdeling af boligområderne på Nørrebro og i nordvest har også medført vanskeligheder for nogle af klyngens medarbejdere. Nina Dam Jensen har som klyngeleder set sig nødsaget til at rokere om på enkelte medarbejdere for deres sikkerheds skyld.

Pædagoger ikke længere fredede

”Før i tiden var pædagoger fredede. I dag bliver der ikke spurgt; man observerer bare, hvor folk kommer fra. Derfor er der medarbejdere med indvandrerbaggrund, der føler sig udsatte, hvis de færdes til og fra job om aftenen. Det kan være risikabelt for dem at bo i ét af områderne og arbejde i et af de andre, fordi banderne tænker territorielt og ser alle unge mænd med indvandrerbaggrund fra ét område som en potentiel fjende,” siger Nina Dam Jensen.

Konflikten har sat sikkerhed øverst på dagsordenen i Fritidscenteret. Der er holdt stormøde med alle medarbejdere, beredskabsplanerne er gennemgået og skærpet, og det er understreget over for medarbejderne, at man aldrig må være alene på arbejde, og at man straks lukker ned og tilkalder politiet, hvis man bliver utryg.

Vi må ikke lave drama

Sikkerhedstænkningen har også betydet, at man i en periode ikke har lavet børneaktiviteter på tværs af bydelen. Nina Dam Jensen understreger, at det er vigtigt at skabe ro og tryghed for børnene lige nu, men at man på den lange bane skal arbejde på, at Nørrebro er for alle, uanset hvem man er, og hvor man kommer fra.

”Vi skal ikke tale dramatisere konflikten over for børnene, og vi skal i særdeles ikke forstærke opfattelsen af, at der er krig mellem områderne,” siger Nina Dam.

Derfor taler pædagogerne heller ikke direkte om bander med børnene, medmindre de selv spørger, fortæller David Strømgren, pædagogisk leder af Fritidsinstitutionen ved Nørrebro Park Skole.

”Vi taler med børnene, hvis de snakker om den ballade, der har præget området. Og vi lægger ikke skjul på, at der er nogle unge, som ikke opfører sig ordentligt, og at politiet derfor tit er i området. Det er vigtigt at snakke i børnehøjde,” siger David Strømgren.

Det handler om dannelse

David Strømgren ser det pædagogiske arbejde som forebyggende.
”Vi skal skabe et stærkt alternativ til gaden og støtte op om en god udvikling, hvor barnet fx kommer i skole og får muligheden får at mestre sit eget liv i et demokratisk samfund. Vi har også en meget vigtig opgave, når det gælder om at regulere adfærd, og om at lære hvad der er rigtigt og forkert,” siger David Strømgren, som mener, at det i høj grad handler om dannelse:

”De skal lære at begå sig i det offentlige rum og forstå, at man må have nogle fælles spilleregler i et fællesskab. Vi arbejder tydeligt og klart med konfliktløsning via blandt andet med mediation, så børnene får værktøjer til at klare deres konflikter uden vold, men med dialogen som redskab. På denne måde skaber vi et rum, hvor en konflikt ikke behøver ende ud med, at nogen føler sig som tabere eller vindere,” siger David Strømgren.

Klyngen har vendt den pædagogiske kurs. Hvor pædagogerne før mere var ”venner” med de unge, er de i dag i højere grad professionelle voksne, der rådgiver og vejleder. Kursskiftet indebærer også et meget tættere forældresamarbejde.

Hvorfor er I ikke kommet noget før?

”Når de kommer i klubben og er provokerende, fx ved at ryge pædagogerne op i ansigtet og tale grimt, så nøjes vi ikke med at smide dem ud for aftenen. Vi tager kontakt til forældrene med det samme. Dårlig opførsel kræver øjeblikkelig handling,” siger Nina Dam Jensen.

Hurtig forældrekontakt og hyppigere underretninger er generelt vigtige elementer i det pædagogiske kursskifte i klyngen.

”Vi har haft berøringsangst. Vi oplever gang på gang, at når vi holder forældresamtaler og fortæller, at deres søn har opført sig skidt henne i klubben, så siger de: ”Hvorfor er I ikke kommet noget før?” Og de går ind i det på en måde, vi ikke havde forventet. Mange af de børn, der fører sig frem som små gangstere på gaden, er helt anderledes derhjemme, og deres forældre får et chok, når de hører, hvordan deres børn har opført sig. Jeg siger ikke, at vi kan få alle familier til at gøre den nødvendige indsats. Men der er nogle forældreressourcer, vi har forsømt at gøre brug af, fordi vi har haft berøringsangst - og måske også har manglet tro på deres evner og vilje,” siger Nina Dam Jensen.

Derfor er hun gået ind i den Boligsociale Indsats og sidder som formand for styregruppen for Lundtoftegade. Klyngen arbejder desuden på at videreudvikle fælles handleplaner med forældrene samt med at kvalificere de underretninger, der skrives til socialforvaltningen.

Man må ikke være stikker

Der er generelt blevet underrettet for lidt på Nørrebro, mener Nina Dam Jensen.

”Der har været en særlig Nørrebro-mentalitet om, at man ikke må være stikker; man siger ikke noget til myndighederne. Det har sneget sig ind institutionernes måde at arbejde på, måske også fordi det kan være lidt giftigt at underrette, hvis man både bor og arbejder i området. Vi har da også fået smadret klubberne, fordi ”vi var stikkere”. Men det må vi tage med,” siger Nina Dam, som desuden vil have medarbejderne til at være med til at aflive myterne:

”Der går en historie herude om, at der kører en bus ad Lundtoftegade, som henter de børn, der skal tvangsfjernes på grund af underretninger. Vi skal have slået de myter ihjel. Vi skal rådgive meget mere, og vi skal i dialog med forældrene om underretningerne og det, de selv kan gøre for deres børn,” siger Nina Dam Jensen.

Små drenge alene på gaden

Der skal allersenest gribes ind den dag, den lille dreng bliver observeret uden forældre ude på gaden om aftenen - typisk som vedhæng til en gruppe store børn.

”Det er ikke noget ualmindeligt syn på Nørrebro. Man er fra hjemlandet vant til at sende sine småbørn ud at lege. Men i hjemlandet er der også voksne ude i gademiljøet, og der er en helt anden social kontrol og kollektiv opdragelse. Det er der ikke i Danmark. De her forældre skal have viden om, hvad der er godt for børn i Danmark, siger Nina Dam Jensen, der i det hele taget ser den tidlige indsats samt styrket forældresamarbejde som det eneste sikre svar på, hvordan man holder store børn og unge ud af de kriminelle miljøer.

”Vi kan se i de mest udsatte institutioner, at fremmødestatistikken ofte er meget lav, og at forældre kan finde på at møde ind med børnene klokken 12. Men småbørn har brug for struktur og genkendelighed. Vi har pligt til at informere forældrene om, hvad det gør i forhold til integration, sprogudvikling og børnefællesskaber. Forældresamarbejdet er i det hele taget en enorm ressource, vi ikke har brugt nok. Vi kommer med vores store faglighed, og de kommer med deres store kærlighed, og det skal vi forene til barnets bedste,” siger Nina Dam Jensen.

Tid til selvransagelse

Klynge D er stålsat i forhold til det pædagogiske kursskifte. Samtidig frygter Nina Dam Jensen for, om det kan få fuld effekt, hvis der ikke sker et afgørende skifte i måden, Københavns Kommunes tilrettelægger tiltagene på.

”Jeg bliver frustreret, når jeg oplever, at vi ikke er gode nok til at arbejde på tværs af forvaltninger. Jeg har fx oplevet at have unge, som er så udfordrende, at vi ikke kan have dem i klubberne, men hvor vi ville have en chance for at inkludere dem, hvis vi fik støtte fra fx gademedarbejdere, som kunne komme med i klubben,” siger Nina Dam Jensen, der mener, at det er vigtigt, at der bliver arbejdet med de unge i deres eget miljø.

”Det kræver bare, at vi bliver bedre til at arbejde på tværs af forvaltningsgrænserne. Jeg oplever, at mange af de unge får den indstilling, at ”nå - der er endnu en pædagog. De er da meget flinke, men de kommer egentlig ikke mig ved”. Og mine pædagoger bliver trætte af at underrette, hvis de ikke kan se, at der sker noget fra socialforvaltningens side, og hvis de aldrig får tilbagemeldinger og bliver inddraget. Vores snitflader er for uklare,” siger Nina Dam, der efterlyser et helhedssyn på de udsatte familier.

Væk fra gaden

Klyngerne er et godt skridt på vejen mod en mere sammenhængende indsats, mener David Strømgren.

”Vi arbejder med de samme børn og de samme familier. Mange børn ser op til de ældre søskende, derfor er det vigtigt at have et tæt samarbejde mellem skole, fritidshjem og klub. Og det er vigtigt at være opmærksomme på overgangene. Vi skal ind og have dialog med forældrene, når et barn bevæger sig i risikozonen for at blive meldt ud af fritidshjemmet eller ikke blive skrevet op til klubtilbuddene,” fortæller David Strømgren.

Klyngen oplever dog netop nu, hvordan bureaukratiske systemer spænder ben for indsatserne. Når børnene skal fortsætte fra fritidshjem til fritidsklub, kræver kommunen nemlig, at forældrene skal melde dem ind via NemID. Men det får de mest udsatte familier ikke gjort. Det har fået klyngen til at tage utraditionelle midler i brug.

Bureaukrati må ikke bremse

”Vi laver en smule civil ulydighed og lader børnene melde sig selv med ind med deres sygesikringsbevis. Ellers ser vi dem først igen, når tilbuddet bliver gratis, når de fylder 14. Og det dur ikke, for det er netop de børn, der har mest brug for, at vi holder snor i dem. Men det er et kæmpe problem for os, for vi får ikke penge for dem,” siger Nina Dam Jensen, der mener, at Københavns Kommune skal til at tænke sig rigtig godt om i forhold til de mest udsatte børn.

”Vi skal prøve at rydde den slags dumme forhindringer ad vejen. Vi skal alle kigge ind i vores egen organisation, og spørge os selv, om vi kan gøre det på en anden måde ved at kigge mere på helheden og vores egen indsats.”

Dannelse til demokrati

I foråret 2016 vedtog klyngen en definition af kerneopgaven. Her er grundlaget, at børnene skal have lige chancer for at meste deres eget liv som aktive medborgere i et demokratisk samfund.

”Vi arbejder i udsatte boligområder, hvor der blandt andet er mange tosprogede og mange borgere, der lever på kanten af samfundet. Derfor tror vi på, at dannelse til demokrati skal være en grundsten i vores arbejde, og at det skal begynde allerede i vuggestuen, hvor de små skal lære, at de har indflydelse og valg, og at de bliver set og hørt. Hvis du allerede som barn lærer, at du er værdsat og del af et større fællesskab, har du langt større muligheder for at kunne påvirke dit eget liv og træffe de rigtige valg,” siger Nina Dam Jensen, der derfor også har gjort op med kønsopdeling i klyngens klubber:

”Det hører ikke til i et demokratisk samfund at være delt op i drenge og piger. Så det skal ikke være os, der introducerer dem for kønsopdeling i danske institutioner.”

Næste skridt er etableringen af børne- ungeråd.

”Vi overvejer at etablere demokratiske instanser i institutionerne, hvor børnene og de unge kan få direkte indflydelse. De skal være med til at beskrive pædagogiske mål, de skal have indblik i budgetterne - og samtidig direkte lære om demokrati i praksis,” fortæller Nina Dam Jensen.