TEMA: Hvordan holder vi børnene og de unge fri af banderne
Københavnerteamet: Medborgerskab er vejen ud af banderne
En lang række velfungerende børn og unge er blevet gidsler i bandekonflikten, og gruppen af udsatte unge er kommet endnu mere i opposition til normalsamfundet. ”Vi har en kæmpe rolle i forhold til at få lært de udsatte unge om demokratisk medborgerskab, så de vælger en anden vej end kriminaliteten,” siger gadeplansmedarbejderne i Københavnerteamet, der oplever bandekrigen på nærmeste hold.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Forleden bad en flok store børn fra et boligområde på Nørrebro om et besøg fra Københavnerteamet. De fortalte, at de nu i ugevis havde følt sig spærret inde. De bad om hjælp til en tur væk fra Nørrebro. Det var sådan set lige meget hvorhen - bare de kunne komme lidt væk fra deres eget område.
”Det er et ret godt eksempel på, hvordan områdets børn og unge oplever situationen. De er bange for at forlade deres egen gård, og de er blevet gidsler i bandekonflikten,” fortæller Sami El Shimy, som er leder af Københavnerteamet, der med 12 medarbejdere laver gadeplansarbejde for de mest udsatte unge i København.
Dem mod os
Skyderierne har trukket langt flere end bare bandemedlemmerne ind i den verserende konflikt.
”Fem ud af de otte, der er blevet skudt på, var ikke selv rodet ind i noget banderelateret. Men de er formentlig blevet beskudt af nogen, der troede, at de kom fra en anden bande. Det har skabt en følelse af ”dem mod os” blandt de unge i de berørte boligområder. Det er alle os i Mjølnerparken mod alle dem i Sigynsgade. Dertil kommer, at banderne har meldt ud, at ”hvis du ikke er med os, er du imod os”. Det har betydet, at alle unge føler sig utrygge uden for deres eget område, fordi de risikerer at blive opfattet som fjenden, hvis de bevæger sig ind på det ”forkerte” territorium,” fortæller Sami El Shimy.
Det er derfor, at børn og unge ikke tør bevæge sig frit rundt på Nørrebro, og det er derfor, at nogen pjækker fra skole; de er simpelthen bange.
”Der er forunderligt nok også vokset noget positivt ud af situationen, fortæller Samis kollega Meike Ørndrup.
”Vi kan iagttage, hvordan flere forældre er trådt i karakter og tager et ansvar. De holder deres børn hjemme om aftenen, og de følger dem til og fra skole og fritidstilbud,” fortæller Meike Ørndrup.
Ikke en kulturel kamp
Politiets visitationszoner har været nødvendige, mener Københavnerteamet.
”De har fået våbnene væk fra gaden. Ingen af bandemedlemmerne er så idiotiske, at de går rundt med våben, for de kan være sikre på, at de bliver taget lige på stedet,” siger Meike Ørndrup.
Københavnerteamet forudsiger til gengæld, at de mange visitationer kommer til at kræve et omfattende reparationsarbejde i meget lang tid fremover.
”Der er rigtigt mange unge, der er blevet visiteret af politiet. Også unge, der går i gymnasiet eller har job, og som aldrig har gjort noget værre end at køre uden lys på cyklen. De fortæller os, at de nu har oplevet, hvordan det er at blive mistænkt for kriminalitet, bare fordi de er af anden etnisk oprindelse. Selv om de forstår baggrunden, gør det ondt - og forstærker oplevelsen af stigmatisering og følelsen af ikke at blive accepteret af resten af samfundet. Det kan skabe trods. Derfor har vi en vigtig opgave i at være med til at modvirke, at det bliver opfattet som en kulturel kamp. Vi prøver at forklare de unge, at forholdene lige nu er en præmis, og hvorfor det er sådan,” siger Meike Ørndrup.
De skal lære medborgerskab
Hun ser en særlig risiko i forhold til Københavnerteamets målgruppe, nemlig de unge som i forvejen er på kant med samfundet.
”De reagerer stærkt på visitationerne og på politiet i det hele taget. De føler sig mistænkeliggjort, og de oplever, at politiet til tider er unødigt grove. Vi har brugt meget energi på at få dem til at se tingene fra politiets perspektiv og få dem til at reflektere over deres egen opførsel. For de her unger kan have nogle reaktionsmønstre, der virker provokerende, og det hjælper, hvis man får dem til at forstå, at det nok ikke fremmer deres sag, hvis de fx bander af betjentene. Men det er enormt vigtigt, at vi følger op på det her, så gruppen ikke låser sig fast i en negativ fortælling om, at alle er imod dem - og politiet især,” siger Meike Ørndrup.
Københavnerteamet ser det som en grundlæggende opgave at lære de unge noget om demokratisk medborgerskab.
De skal lære at klage
”Kommer de og fortæller os, at de føler sig forulempet af politiet, forklarer vi dem, at de skal lave en formel klage - i stedet for at gå ud og brænde biler af i frustration. Og det er faktisk en stor del af vores arbejde. De kan komme og fortælle os, at de er fucking sure på lægen eller på sagsbehandleren eller på os for den sags skyld, og at de har lyst til at smadre det hele. Så er det, at vi prøver at lære dem, hvordan man rent faktisk gør i et demokratisk samfund. Man taler ordentligt, og man skriver en klage. Vi får dem ikke inkluderet i samfundet, før de fatter, at privilegierne ved at leve i et demokrati også omfatter dem. Derfor skal de lære at være medborgere,” siger Meike Ørndrup, der siger, at en stor gruppe af de unge er ret tilbøjelige til at trække offerkortet i stedet for at tage ansvar.
”Det er noget af det, vi arbejder med - at de ikke kan undskylde deres egen dårlige opførsel med, at alle andre er racister,” siger Meike Ørndrup.
De får dobbeltstraf
Sami El Shimy tilføjer:
”Offerkortet hjælper ikke, selv om man nogle gange kan forstå dem. De fleste har en elendig skolegang bag sig og er dårligt nok klædt på til at gennemføre første år af teknisk skole. De har måske pletter på straffeattesten, der gør det svært at få job. Det betyder, at de får dobbeltstraf. Selv om de har betalt regningen til samfundet, bliver de ekskluderet. Så de vokser op i et samfund, hvor de får at vide, at de har alle muligheder. Men det har den her gruppe altså ikke. Og så er der en lille del af dem, der bliver tiltrukket af bandemiljøet. For kan man ikke være god til andet, kan man i det mindste være god til at være i en bande og der finde et miljø, hvor man føler sig inkluderet,” siger Sami El Shimy.
En af Københavnerteamets fornemste opgaver er derfor at præsentere de unge for nogle sammenhænge, hvor de oplever, de kan bidrage.
De skal inkluderes
”Vi forsøger at bygge nye fællesskaber op Vi har haft succes med projekter, hvor vi har fået nogle unge ballademagere til at hjælpe til på et plejehjem og til at være støttepersoner for handicappede,” siger Sami El Shimy, som understreger, at der arbejdes på flere fronter.
”Vi prøver at hjælpe de unge i uddannelse eller job, og så prøver vi også at sætte ind i forhold til deres fritidsliv. Det kan være at holde dem i de gode kommunale fritidstilbud, at skaffe dem et fritidsjob, at støtte dem i at blive inkluderet i idrætslivet og så videre. Og så arbejder vi med familien. Det er en meget vigtig del af vores indsats,” fortæller Sami El Shimy, der mener, at der generelt er alt for stor berøringsangst over for at inddrage familierne.
”Der er en opgivenhed i forhold til familierne, som er ærgerlig. Men der er er for få ”kommunale”, der har bevæget sig ud i boligblokkene og talt med forældrene sammen med børnene og de unge,” siger Sami El Shimy.
De er ikke ligeglade med pædagoger
”Der florerer nogle myter om, at de unge er ligeglade med pædagoger. Det er de kun sjældent. Men vores arbejde bygger 100 procent på tillid, og den skal bygges op, fordi de har set for mange voksne komme og forsvinde igen. Vi er også i krydspres lige nu. De spørger, om vi er stikkere, og om vi overvåger dem på vegne af politiet. Det er en balancegang. Vi har skærpet underretningspligt, og det fortæller vi dem. Men vi inddrager dem og er respektfulde. Og når de først har fået tillid, kan man komme langt med dem. Det er slående, hvor søgende de kan være i forhold til os. De kommer trækkende med andre familiemedlemmer, som har brug for hjælp, og som ikke kan finde rundt i systemet, og de beder os komme med hjem til familien og tale om deres situation,” fortæller Sami El Shimy, som heller ikke mener, at det kan ”blive for sent” at nå de unge.
”Vi har tidligere haft held med at hjælpe unge ud af banderne og få dem videre. Lige nu kan vi ikke nå de allermest hardcore; de er for opslugt af konflikten, Men vi kan arbejde forebyggende i forhold til randgruppen, og det gør vi,” forklarer han.
For mange siloer
Den mest effektive forebyggelse skal imidlertid ske langt tidligere, mener pædagogerne i Københavnerteamet.
”Det skal ske, når børnene er små. Gå til familierne, og forklar dem, hvordan de kan hjælpe deres børn til at klare sig, for de ved det ofte ikke. Sæt ind, når barnet begynder at klare sig dårligt i skolen. Vi har unge, som først er blevet diagnosticeret som ordblinde i 10. klasse, og som derfor kommer ud af skolen uden at kunne læse og skrive. Hvordan kan det ske,” spørger Meike Ørndrup.
Sami El Shimy supplerer:
”Det går helt elendigt med mange af de her børn i folkeskolen. Det er ikke de enkeltes læreres skyld, men det virker ikke, som om der er ressourcer eller overskud til dem. Vi har forsøgt at få lov til at komme med i klassen sammen med nogen af de værste uromagere, så vi kunne fastholde dem i skolen, og vi har forsøgt at få ledige forældre i praktik i deres børns klasser for at forebygge pjæk og ballade. Men forgæves.”
Gademedarbejdere i krydspres
Bandekonflikten har generelt bragt Københavnerteamet i et krydspres. De unge mistænker dem for at være stikkere, og politikerne står i kø for at vise området opmærksomhed. Sidst men ikke mindst valfarter medierne til Nørrebro og forsøger at finde nye vinkler på situationen - uden at skele til hvilke faggrupper, der laver hvad, hvilket resulterer i, at alt fra gårdmænd til klubmedarbejdere bliver benævnt som gadearbejdere i medierne.
”Det skaber støj på linjen i signalerne til offentligheden. Vi skal holde tungen lige i munden og forsøge at passe vores arbejde så godt som muligt. Og så håber vi, at man ikke i lyset af den nuværende situation laver hovsaløsninger uden at lave en samlet vurdering af behovet. Vi skal passe på, at vi ikke går og træder hinanden over tæerne herude, så de unge mister tilliden og holder op med at tage os alvorligt,” siger Sami El Shimy.
Vi kan styrke indsatsen
Københavnerteamet er netop blevet opgraderet med fem ekstra medarbejdere.
”Det giver os blandt meget andet mulighed for at styrke en indsats, som længe har ligget os på sinde, nemlig vores nære samarbejde med Den Sociale Døgnvagt, som går med os på gaderne, og som giver mulighed for at starte akutindsatser. Der er et kæmpe potentiale i at få frontmedarbejdere og myndighedspersoner tættere forbundet. Der har i mange år været en kultur, hvor det har været to adskilte indsatser. Det betyder, at samarbejdet ofte først er blevet effektueret, når skaden var sket. Det nye samarbejde giver mulighed for flere forebyggende tiltag,” siger Sami El Shimy, som ser frem til et tættere samarbejde med Den Sociale Døgnvagt og de øvrige myndighedscentre i København.
Spørger man ham direkte, om han har lyst til, at der også går civilklædte politifolk med titel af gadearbejdere rundt på Nørrebro og i de andre udsatte områder, ryster han på hovedet.
”Det kan godt være, at det er upopulært, at jeg svarer direkte: Men nej. Det ville være skidt for indsatsen. Det er interessant og sympatisk, at politiet skal fokusere mere på forebyggelse - blandt andet ved at øge de unges kendskab og tillid til politiet og deres arbejde via dialog. Det er dog vigtigt, at man 'holder tungen lige i munden', når man italesætter politiets nye indsats. Man må ikke blande politiets arbejde sammen med en socialfaglig indsats som vores ved at kalde politifolk for gadearbejdere. I bedste fald skaber det forvirring blandt de unge, i værste fald risikerer vi alle at miste de unges tillid. En tillid som er altafgørende for Københavnerteamets arbejde."
Fakta
Københavnerteamet er del af Center for Forebyggelse og Rådgivning (CFR) under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Den primære målgruppe er kriminelle eller stærkt kriminalitetstruede piger og drenge mellem 13 - 25 år, som opholder sig og færdes på gaden. Den sekundære målgruppe er unge, som bor og opholder sig i udsatte boligområder, og som oplever sig marginaliserede og stigmatiserede, og som derfor har svært ved at komme i arbejde eller uddannelse.
Københavnerteamet er en bydækkende gadeplansinstitution, og teamets særlige opgave er at monitorere hele København, mens alle andre gadeplansteams for målgruppen er lokalt forankrede".
Københavnerteamet har en bred vifte af samarbejdspartnere. Teamet arbejder sammen med SSP København, fritidstilbud, boligforeninger, boligsociale indsatser, jobcentre og så videre.