Mere til børn og handicappede i København – måske …

De siger rungende nej til sommerferielukning, mens ja ‘et til flere ressourcer til det sociale område er noget mere forsigtigt. LFS Nyt har bedt alle de partier, der stiller op til kommunalvalget i København, om at besvare en række spørgsmål, der er væsentlige for medlemmer af LFS. Du kan læse alle spørgsmål samt alle politikersvar i deres fulde udstrækning på www.mitlfs.dk/12806

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Sommerferielukning?

Spørgsmål fra LFS Nyt: Der blev fundet penge i budgettet for 2018 til at afblæse sommerferielukning i daginstitutionerne. Men hvad med de følgende år – vil du/dit parti stemme for eller imod sommerferielukning?

Partierne er generelt enige om, at sommerferielukningen er en død sild. Ikke ét ud af de partier, der har svaret, står på mål for at gentage ideen.

Jonas Bjørn Jensen fra Socialdemokraterne gør det endog til sin mærkesag, at sommerferielukningen skal aflyses permanent, mens Maria Mortensen fra det nyeste parti på listen, Feministisk Initiativ, skyder skarpt med ordene:

”De seneste år har Københavns Kommune leget den samme leg igen og igen: De har varslet sommerferielukning for så derefter at trække i land i sidste øjeblik. Hver gang er forældre blevet frustrerede, og hver gang har det haft betydning for det knalddygtige personale, der dagligt passer på vores børn. Det skal være slut – daginstitutioner skal være åbne i hverdagene, også i sommerferien!”

Partierne begrunder generelt deres modstand ud fra hensyn til børnene, men Susanne Møller fra Det Konservative Folkeparti og Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance argumenterer med forældrenes behov. Som Alex Vanopslagh skriver:

” Vi vil stemme imod. Jeg har selv arbejdet henover sommeren og haft brug for børnepasning. Og den situation står mange andre forældre naturligvis også i.”

Mindre børnegrupper i vuggestuer

Spørgsmål fra LFS Nyt: Forskningen viser, at det er indsatsen i forhold til de yngste børn, der batter mest, når man ser på hele livsforløbet. Forskningen viser også, at både bedre normeringer og færre børn i hver gruppe gør en forskel. Derfor har LFS stillet forslag om mindre børnegrupper i vuggestuer. (Læs spørgsmålet i fuldt omfang inklusive beregninger på mitlfs.dk/12806.) Vil du/dit parti arbejde for forslaget om mindre børnegrupper i vuggestuerne?

Fire af de partier, der stiller op til kommunalvalget i København, stiller sig ubetinget positive til forslaget og varsler, at de vil stemme ja til at lave mindre børnegrupper i vuggestuer i et eller andet omfang – eventuelt til at begynde med i vuggestuer i områder med særlige sociale udfordringer. Det er Alternativet, Enhedslisten, Feministisk Initiativ og SF. Enhedslistens kandidat, Karina Vestergård Madsen, påpeger, at partiet aktivt stillede forslaget i forbindelse med forhandlinger omkring budget 2018:

”Enhedslisten kæmper for, at der kommer minimumsnormeringer i vuggestuen på tre børn per voksen og seks børn pervoksen i børnehaven. Men vi kan også konstatere, at det får vi ikke i et hug. Derfor stillede vi ved budget18 forslag om forsøg med mindre børnegrupper i nogle vuggestuer og bruge resultaterne som en løftestang for at få det udbredt til alle vuggestuer, når det viser sig, at trivslen for både børn og pædagoger bliver bedre med mindre sygefravær og gladere børn. Det lykkes desværre ikke at få de andre partier med ved dette budget, men vi vil stille forslaget igen ved budget 19.”

Hvis vi kan finde pengene

Udmeldingerne fra de øvrige partier er lidt mere uldne. Fra Socialdemokraternes Jonas Bjørn Jensen er meldingen, at ” Vi er som udgangspunkt åbne for at se på alle løsninger, men hovedsigtet er, at der er plads til alle børn, og at der er nok dygtige voksne, til at sikre børnene den udvikling og trivsel, som de har brug for.” Den konservative kandidat Susanne Møller erkender ærligt, at hun ikke har forudsætningerne for at besvare spørgsmålet, fordi hun ikke har ikke været med i børne-unge udvalget og ikke kan forholde sig til konkrete tal, mens både Venstre og Dansk Folkeparti erklærer sig venligt stemte over for at se på, om normeringerne kan blive bedre - men inden for de økonomiske rammer, Københavns Kommune er underlagt.

Handicap og socialpsykiatri

Spørgsmål fra LFS Nyt: Handicapområdet og socialpsykiatrien i København er stærkt underfinansieret – både når man sammenligner København med det øvrige Danmark, og når man ser på de faktiske forhold for medarbejdere og borgere. Det medfører højt sygefravær, stress og arbejdsskader, og vi har i løbet af de seneste år oplevet tragiske episoder med dødelig udgang. Vil du/dit parti være indstillet på, at der i de kommende år skal afsættes ekstraordinært mange midler til de to områder, så kvaliteten kan øges?

Der er sådan set bred enighed blandt partierne om, at handicapområdet og socialpsykiatrien i København er nødlidende.
Socialdemokraterne, som også er det parti, der sidder på socialborgmestertaburetten i denne valgperiode, erkender, at der er ”plads til forbedring”. Jonas Bjørn Jensen sender imidlertid stafetten videre:
”Vi må også bare erkende, at vi bliver holdt i et økonomisk jerngreb fra Christiansborg, og der lige nu er en stemning af, at man bare kan flytte midler fra København,” skriver Jonas Bjørn Jensen.

Send flere penge

De kandidater, der tilhører de nuværende regeringspartier, benytter primært anledningen til at sende stikpiller afsted til de aktuelle politiske ledelse: Venstres Karina Rohrberg Jessen anfægter, at der bruges millioner af kroner til dyre pladser i socialpsykiatrien, hvor der ”ikke er styr på noget så fundamentalt som sikkerheden for beboere og personale”.
”Hidtil har kommunens eneste konkrete bud været et forbud mod knive på bostederne. Men det er jo blot symptombehandling. Det forhindrer ikke vold. Det fratager blot de ikkevoldelige patienter nogle basale rettigheder. Derfor er vi i Venstre optaget af at sætte fokus på faglighed og kompetence i psykiatrien.”

Skarpe skud

Liberal Alliance skyder ligeledes med skarpt:
”Vi ønsker at prioritere pengene til kernevelfærden og københavnerne - ikke pjat og gøgl.Derfor skal vi have sat en prop i bunden for pengespildet og prioritere midlerne til socialt udsatte - herunder også til handicapområdet, som sidste år fik over 800 klager fra forældre til børn med handicap.Derudover skal der ledelsesmæssigt ske et mentalitets- og kulturskifte, hvor succeskriterierne er øget brugertilfredshed,” skriver Alex Vanopslagh.

Flere partier fremhæver, at der er afsat flere midler i det budget, der netop er vedtaget, og både Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten skriver direkte, at de vil arbejde for, at der afsættes flere midler i de kommende år, mens Alternativet i højere grad peger på behovet for regelforenkling.

Kerneopgave frem for dokumentation

Spørgsmål fra LFS Nyt: Udsatte borgere har brug for særlig støtte fra fagpersonalet, både i form af forebyggende og individuelle indsatser. Unødvendig dokumentation og kontrol tager desværre tiden fra borgerne, ligesom de utallige skemaer og dokumentationsredskaber medvirker til, at borgeren gøres til et objekt i systemet – systemet er ikke længere til for borgeren. Hvordan vil du/dit parti sikre, at de forebyggende og individuelle indsatser styrkes, og kerneopgaven er i fokus?

Ingen politikere erklærer sig uenige i spørgsmålets præmis; at der er for meget unødvendig dokumentation og kontrol, der tager tid fra kerneopgaven.

Det betyder dog ikke, at der tegner sig et flertal for noget som helst efter kommunalvalget. Politikernes løsninger peger nemlig i meget forskellige retninger.
Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen mener, at politikerne skal pålægge forvaltningen at fremlægge forslag til, hvordan der kan skæres i bureaukratiet, så der bliver mere tid til kerneydelsen, mens Liberal Alliance kort og godt synes, at Københavns Kommune skal lave et lokalt initiativ med inspiration fra regeringens "meld en regel", hvor offentlige ansatte kan melde overflødige og bureaukratiske regler. Venstre mener, at det meste af problemet løses, hvis man lader pengene følge borgeren:
”Hvis det princip indføres, vil det give en helt anden fleksibilitet i forhold til at finde ikke blot det mulige, men det rette tilbud til borgeren. Og det vil give et helt andet incitament til at udvikle ”best in class” tilbud,” skriver Karina Rohrberg Jessen.

Tillidsreform og MED

Socialdemokraterne finder svaret i Tillidsreformen og i MED-systemet.

” Men vi skal også sikre, at der er nok medarbejdere til at løse opgaverne.Vi vil derfor fortsat arbejde for, at der er nok medarbejdere til at løfte opgaverne, at medarbejderne bliver involveret i udformningen af opgaverne, og at der er et stærkt MED-system, hvor medarbejderrepræsentanter kan komme til orde overfor embedsværk og politikere,” skriver Jonas Bjørn Jensen.

Også SF peger på behovet for at arbejde med Tillidsreformen:

”Vi har brug for en tillidsreform og en regelsanering på socialområdet. Der er alt for meget kontrol og dokumentation i dag. SF vil have kontrolskemaerne ud. De skal erstattes med tillid til medarbejderne. Det er urimeligt at fastholde et system, hvor vi tager dyrebar tid fra medarbejderne, fordi der åbenbart ikke er tilstrækkelig tillid tilmedarbejdernes viden og deres faglige skøn,” skriver Sisse Marie Welling.

Mennesket før systemet

Alternativet og Feministisk Initiativ forholder sig mere overordnet og slår på, at systemet skal blive bedre til at tage udgangspunkt i den enkeltes behov frem for i systemets. Og så skal der være personale nok med de rette kvalifikationer.

”Vi skal lytte til dem, der ved bedst; borgerne og personalet – og vi skal tro, tro på det, de fortæller os. Tro på, at alle mennesker gør deres bedste. At alle mennesker ønsker fællesskabet og ønsker at bidrage – også selvom det nogle gange er svært og nogle gang kommer i en anden form end det, vi oprindeligt forestillede os,” skriver Maria Mortensen fra Feministisk Initiativ.

Enhedslisten vælger i sit svar at fokusere på beskæftigelsespolitikken og ønsker en grænse for antallet af sager per sagsbehandler samt tildeling af flere førtidspensioner og flere fleksjob.

Sådan gjorde vi

De fire spørgsmål blev sendt til Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, SF, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Kristendemokraterne og Feministisk Initiativ. Spørgsmålene er sendt via e-mail til den lokale partiforening – enten via officiel partimail eller formandens e-mail. Partier, der ikke har svaret, har fået en rykker. Optræder et parti ikke, er det, fordi det ikke har svaret på vores henvendelse.

Mit LFS