LFS-arrangement: Livsfarlig Ledelse
Uhyggelig slagside ved moderne ledelse
”Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før? Vi har de seneste 100 år udviklet ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Moderne ledelse er farlig, fordi den bruger psykologiske kneb, der får os til at arbejde os halvt ihjel. Den gør vores egen indre tilstand til forklaringen på stress, fiasko og pres. Vi bebrejder os selv i stedet for at stille spørgsmålstegn ved ledelsen eller ved de ressourcer, vi har til at løse en given opgave.”
Sådan siger Christian Ørsted, forfatter til bestseller bogen ”Livsfarlig ledelse”.
Du kan opleve ham gøre op med performancekulturen og de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, derundergraver vores produktivitet og helbred, når han holder foredrag for LFS den 16. november.
Foredrag den 16. november 2017
Arrangementet finder sted torsdag den 16. november 2017 fra klokken 17.00 til klokken ca. 19.40 i kælderen hos METAL Hovedstaden, Nyropsgade 25, 1602 København V.
Der vil være sandwich og drikke fra kl. 17.00 - 17.40, og selve foredraget starter kl. 17.45.
Tilmelding på www.mitlfs.dk/12593