En blågrøn oase for udviklingshæmmede
Der er blevet meget pænere i det tidligere Strandparkscenter, som nu heder Horisonten. Men der er også en pædagogisk mening bag. Dæmpede farver og indretning med orden og mange små oaser virker beroligende på både borgere og medarbejdere.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
”Vi var selv blevet lidt blinde for omgivelserne. Men det var trist og institutionsagtigt,” siger funktionsleder Hanne Andersen Raymond. Hun bød det derfor velkommen, da der fulgte et tilbud om nyindretning med, da det tidligere Strandparkscenter skiftede navn til Horisonten og blev del af CSBB, Center for Selvstændige Boformer og Beskæftigelse.
Horisonten ligger smukt med udsigt til Amager Strandpark og Øresund. Men inden var indretningen præget af et mix af gamle institutionsmøbler og medarbejdernes aflagte inventar.
Chikt storbyhotel
Når man træder ind i Horisonten i dag, opstår der associationer til et chikt storbyhotel. Der er brugt lækre tapeter og lysekroner, og gamle møbler er sat kreativt i stand – som fx de lænestole, der er omdannet til luksuriøse tronstole med guldmaling og ditto betræk.
Den ny indretning hænger sammen med en faglig omorganisering. Borgerne er ikke længere fordelt på stuer, men opdelt i to teams. Det ene team er ’Læring og Beskæftigelse’, det andet er ’Sundhed og Samvær’, og begge teams bruger hele huset, som er opdelt i funktionsrum.
Der er Kokkeriet, hvor der er fokus på sanser. Der er Salonen, hvor man kan få lagt makeup og neglelak, Krystallen hvor man ser tv og hygger, og it-rummet, hvor der er plads til fordybelse i iPad, håndarbejde eller puslespil. Den store overdækkede gårdhave har også fået en kærlig hånd og er blevet til Orangeriet, som fungerer som et vigtigt udendørs sanserum.
Blåt og grønt giver ro
”Vi var i begyndelsen af projektet så heldige at få oplæg om sanseintegration, og der er meget af den viden, der er videreført i indretningen. Der er lagt vægt på rolige farver som blå og grøn, som støtter en low arousal tilgang, og der er skabt mange små hyggeoaser, hvor man kan få ro og være sig selv – sammen eller hver for sig,” fortæller Hanne Andersen Raymond.
Hun er især begejstret for en række af de snurrige detaljer som fx de krystallysekroner, der pryder et af fællesrummene.
”Men vi er også meget begejstrede for opgraderingen af de rum, hvor borgerne kan sove til middag. Før var det små indelukker, der var presset ind i hjørner. Nu kan vi tilbyde rum, der er indrettet med hotelsuiter som forbillede,” siger Hanne Andersen Raymond.
Forandringer kan være svære
Nyindretningen har været en lang proces, der har strakt sig over næsten et år – også for at gøre det så nænsomt over for borgerne som muligt.
”Vi har en del borgere, som har været her i mange år, og som er sårbare over for forandringer. Så det har været et rum ad gangen, og vi har rykket rundt undervejs. Men borgerne har faktisk været begejstrede, og der har været mindre utryghed, end vi forventede. Krystallysekronerne og de nye muligheder for at finde et rart sted, hvor man kan sidde for sig selv, har været et scoop.”
Medarbejderne har fyldt fem containere med affald, siden projektet begyndte.
”Vi har ryddet op – for alvor. Og vi holder hinanden op på, at her skal være ordentligt. Det skaber ro for alle. Vi lægger også vægt på, at man går rundt og tænder lyskæder og hyggelys, når man kommer, og at man reder de senge, der har været brugt. Her skal være lækkert,” siger Hanne Andersen Raymond.