Ledelsesansvar at tilbyde hjælp

De medarbejdere, der har udfordringer med at læse og skrive og med at betjene it, beder sjældent selv om efteruddannelse. De har nemlig ofte dårlige erfaringer med uddannelsessystemet. Derfor har ledelsen et ansvar, siger seniorkonsulent Christina Pedersen.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Får du ondt i maven, når det er din tur til at skrive referat fra personalemødet, og gruer du for at skulle kommunikere skriftligt med forældrene, er du ikke alene. Den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer, PIAAC, viser, at mere end en halv million danskere, 583.000, har dårlige læsefærdigheder. Næsten lige så mange er dårlige til at regne. Når det kommer til at betjene it, er tallene endnu mere markante. Mere end en million danskere har svært ved at løse hverdagsopgaver på en computer.

Ikke nok at være god til børn

”Det er altså problemstillinger, som alle arbejdsgivere skal tage alvorligt. For der er tale om en betydelig del af arbejdsstyrken,” siger Christina Pedersen, som er seniorkonsulent i Cabi, der er et landsdækkende non-profit videns- og konsulentcenter, der arbejder med at fremme virksomheders samfundsansvar og skabe plads til flere på arbejdsmarkedet.

Christina Pedersen peger på, at krav til dansk og til it-kundskaber er begyndt at snige sig ind på områder, hvor man i mange år har kunnet klare sig fint uden.

”Er du eksempelvis dagplejer eller pædagogmedhjælper, har du tidligere kunnet koncentrere dig om det, du er god til – nemlig børnene. Men i dag er der stigende krav til, at man kan dokumentere skriftligt og bruge digitale redskaber. Og det er en belastning for en del medarbejdere i disse faggrupper,” siger Christina Pedersen.

Er bange for skolebænken

Derfor mener hun, at lederne har et ansvar for at benytte sig af nogle af de tilbud der er for at opkvalificere, og at det er en rigtig god ide at bruge tilbud, der omfatter hele personalegruppen, så ingen føler sig udstillet.

”Det er sjældent, de her medarbejdere rækker hånden op, når der er tilbud om efteruddannelse. De viger ofte tilbage, fordi de har dårlige erfaringer med uddannelsessystemet, og fordi de er bange for ikke at slå til. Men der er risiko for dårlig trivsel, og for at folk bliver skubbet ud af jobbet, hvis de ikke får hjælp. Der er til gengæld massive erfaringer, der viser, at særligt tilrettelagt undervisning kan give meget store løft på kort tid, og at det har enorm betydning for medarbejdernes selvtillid og arbejdsglæde. Så det er en fantastisk god investering – både menneskeligt og økonomisk,” siger Christina Pedersen.

Bedre til Ord, Tal og IT

Alle kommuner har siden januar 2018 haft mulighed for at få økonomisk tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond til at lave en særlig indsats for medarbejdere med læse, skrive, regne- og it-behov. Man behøver altså ikke være ordblind for at få den særlige indsats.

Der gives tilskud til lønrefusion på 170 kroner i timen ved screening og kursus i FVU-dansk, FVU start, FVU-matematik, OBU og et særligt tilrettelagt IT-kursus. Der gives også tilskud til eventuelle transportudgifter og kursusgebyr på IT-kurset.

’Bedre til ord, tal og IT’ kan ikke søges af enkeltpersoner. Det skal være en arbejdspladsrettet indsats, hvor alle medarbejdere (gerne også TR og leder) får testet deres basale færdigheder. De, der har et behov for kursus, skal efterfølgende tilbydes dette inden for tre måneder.

Find mange flere oplysninger om ’Bedre til Ord, Tal og IT’ på www.denkommunalekompetencefond.dk/bedre-til-ord-tal-og-it/ eller på FOAs hjemmeside for medlemmer: https://foanet3.foa.dk/Politik-og-indsatser/Politikomrader/uddannelse/Sider/Bedre-til-Ord,-Tal-og-IT.aspx