Usynlige venner findes – og er sunde
Nogle børn har venner, som ikke er synlige for andre end barnet selv. Det kan være mennesker eller tøjdyr eller sågar ting, der bliver levende for barnet. De usynlige venner dukker gerne op flere gange over kortere eller længere tid og forsvinder siden igen. De har typisk egen personlighed og vilje, og barnet har ikke nødvendigvis kontrol over den usynlige ven.
Tekst: Hedda Maj Jensen
”Det er en fordom, at børn får usynlige venner, fordi de er ensomme. Usynlige venner kan tvært om være gode at snakke ting igennem med og virke fremmende for barnets udvikling,” fortæller Thomas Gitz-Johansen, cand.mag. og ph.d.
Han har gennemgået den forskning, der findes om usynlige venner, og siger, at der er ikke noget unormalt i fænomenet. Faktisk viser den forskning, som Thomas Gitz-Johansen har gennemgået, at alt fra 28 til 60 procent af alle børn har usynlige venner.
Derfor skal man som pædagog ikke være ængstelig for et barn, som har en usynlig ven. Man kan i stedet lege med, hvis man får muligheden, da vennen kan være vigtig for barnet.
God fantasi
”De usynlige venner bliver skabt i barnets fantasi. Der er faktisk forskning, der peger på, at voksne, der bruger fantasi til at være kreativt skabende, for eksempel forfattere eller filmmagere, har haft usynlige venner som børn,” siger Thomas Gitz-Johansen, og fortæller, at forskningen giver forskellige bud på, hvad der definerer en usynlig ven.
”Det er meget forskelligt, hvad forskningen definerer som usynlige venner. Kan det for eksempel være en bamse, som bliver levende, eller er det kun venner, som ingen fysisk eksistens har uden for barnets fantasi?” spørger Thomas Gitz Johansen, som også nævner, at det kan være svært at spørge børnene. Dels er vennerne jo ikke usynlige for dem, og dels kan det være svært for et barn at sætte ord på. Nogle forskere har spurgt forældre, og nogle har spurgt ældre børn, som husker tilbage. Generelt er de usynlige venner dog et fænomen, som dukker op flere gange i barnets liv og spiller en aktiv rolle, for derefter at forsvinde igen.
Ikke noget barnet lader som om
”Det er vigtigt at forstå, at det ikke er noget, barnet leger. Vennen er virkelig for barnet. Barnet bestemmer ikke, at vennen skal dukke op, og barnet skal lige som med andre personer, lære vennen at kende og har ikke nødvendigvis kontrol over vennen, som har sin egen vilje og personlighed. Den usynlige ven kan også gøre ting, som barnet ikke kan lide,” siger Thomas Gitz-Johansen.
Usynlige venner skabes i den ubevidste del af barnets psyke, og barnet er derfor ikke nødvendigvis klar over, at det selv har skabt vennen.
Det er også vigtigt, at de voksne omkring barnet anerkender vennens tilstedeværelse, da vennen er virkelig for barnet og spiller en rolle i barnets liv.
Venner fremmer udvikling
Leg med synlige venner fremmer barnets udvikling, og det kan de usynlige venner også være med til at gøre.
”Barnet bruger både de usynlige venner til at lege med, men også til at snakke ting igennem med. Barnet kan få feedback på spørgsmål, som har betydning for barnet, eller som bekymrer barnet, og den usynlige ven kan bruges til at gennemleve følelser i legens trygge rum,” fortæller Thomas Gitz-Johansen og uddyber i forhold til potentialet for udvikling:
”Der kan være dele af barnets egen personlighed, som findes i den usynlige ven, og som barnet ved hjælp af den usynlige ven kan lære at tage mere til sig og integrere. For eksempel hvis en genert og usikker pige har en udadvendt usynlig ven, som pigen kan bruge som støtte.”