Pædagogiske læreplaner

Af Elisabeth Lockert Lange

En åben proces

Pædagogiske læreplaner er på trapperne, og der er mange gode tanker i forslaget, mener Mitzi Tofte, leder af en børnehave på Amager. Men hun har også sine betænkeligheder i forhold til, hvor konkrete mål og temaer bliver, og hvor meget der fokuseres på færdigheder; læring er en åben proces, ikke en planlagt. Og så mener hun at politikerne skal tage konsekvensen af at læringsrum også er fysiske rum og give børnene mere plads.

Man vrider nakken af led for at se det hele, når man besøger børnehaven på Peder Lykkesvej 77. Masser af levende lys, opstillinger med glaskugler med forskellige ting indeni, et spejl med glasfigurer på og flasker med farvet væske som bliver en regnbue, når solen skinner igennem dem. Der er små spejle ved bordene i børnenes højde, så de kan se hvordan deres hænder ser ud når de spiser, en hel væg med skåle med en masse genbrugsting sorteret efter farve, hylder med sko udklædt som chokolade, blomster og zebraer. På et bord står en jernpyramide med vand strømmende ud over og i en kasse ligger tre »kaniner« og en sele. Der hænger fotos med børnecitater på væggene og en stor uro med hjemmelavede fugle hænger fra loftet. Alle tingene afspejler projekter, som børnene har lavet.

»Vi går op i at ting ikke er givet på forhånd og ved at placere mange forskellige ting rundt omkring, vækker vi børnenes nysgerrighed og får tanker i gang hos dem«, siger Mitzi Tofte, børnehavens leder.

Emnet er læring og den kommende bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner.

Følger børnenes nysgerrighed
Læring foregår hele tiden for de 41 børn i børnehaven. Den er en del af det danske Reggio Emilia netværk og arbejder ud det fælles børnesyn inspireret af pædagogerne i Reggio Emilia. De arbejder med projekter, og hver voksen har en af børnehavens seks aldersopdelte børnegrupper i minimum ét år. Alt hvad de gør med børnene er baseret på iagttagelser.

»Vi lægger mærke til, hvad børnene er optaget af, og hvad de er nysgerrige i forhold til. Det kræver at man rent faktisk iattager og lytter til børnene. Det lyder måske som en selvfølge, men er det ikke – vi har øvet os i at lytte og iagttage. Vi organiserer vores arbejde sådan at vi jævnligt hver især fremlægger vores iagttagelserne for kollegerne i fællesskab. Sporene viser hvad der er mere betydningsfuldt for børnene end andet. I vores iagttagelser skriver vi ned præcis, hvad børnene siger og vores egne spørgsmål, for de kan betyde noget for svarene.

« Denne måde at arbejde på betyder at intet projekt eller dets udvikling er givet på forhånd. Ingen ved hvor det ender.

”Og det er vigtigt for at man hele tiden kan følge børnenes nysgerrighed. Hvis et projekt eller et tema er så planlagt og målsat at man også har bestemt, hvad det skal ende med, så er der et problem. Der kan ske noget undervejs, som man skal følge, ellers taber børnene motivationen.«

Her kan Mitzi Tofte blive nervøs ved de pædagogiske læreplaner. For det er svært at læse ud af forslaget, hvor planlagte og konkrete indholdstemaerne og læringsmålene bliver.

»For os handler det om at lytte os ind på, hvad børnene er optaget af, se på iagttagelserne og dokumentationen af sporene og så handle på iagttagelserne. Og i projekter at lade hvert nyt skridt tage afsæt i det gamle. Det vil være helt forkert at arbejde med en læreplan, hvor emnet er givet på forhånd.

« Nogle af børnene har haft et projekt om natur, men efter en tid tog projektet en drejning over mod fugle, og nu er de optaget af fuglenes reder, hvordan og af hvad de bygger dem, og af æggene i rederne. De ældste arbejder med genbrugsting, som børnene valgte at sortere efter farve i små skåle. Bare det at vælge sorteringsmåde betød at børnene skulle igennem en række overvejelser, for de kunne jo også sortere efter form, funktion, materiale osv. En gruppe børn har også været meget optaget af kroppen, af hænderne og hvad de kan bruges til, hvad kroppens behov er, og af hvad der skal til for at fødderne er glade. Udviklingen af projekterne var ikke fastlagt på forhånd.

Mange gode tanker
Mitzi Tofte ser ellers mange gode tanker og holdninger i loven om pædagogiske læreplaner, tanker som ligger tæt op af den måde, de arbejder på Peder Lykkesvej 77. Først og fremmest den holdning at alle børn har lyst til at lære, at man skal tage udgangspunkt i de børn man har mellem hænderne netop nu, og at man skal tage udgangspunkt i ressourcer og potentialer, også når det gælder de udsatte børn. Det positive i forslaget falder også godt i tråd med Københavns Kommunes pædagogiske perspektivplan, vurderer Mitzi Tofte.
»Jeg er glad for at forslaget taler om et helhedssyn på barnet, for alle måder at lære på er vigtige. Jeg kan blive nervøs, når jeg ser på resten af Europa, og hvordan de ensidigt satser på den intellektuelle læring og ikke på den skabende og kreative. Reggio Emilia fremhæver at børn har 100 sprog, og at det er farligt at skille hoved fra krop. Heldigvis ser det ud til at det danske forslag har et helhedssyn.

« Hendes bekymring bliver vagt, når der i bemærkningerne til forslaget tales om det konkrete arbejde med temaer. For det er svært at vide på forhånd, hvad der skal arbejdes med.

Og det er vigtigt at huske at det i børnehavealderen stadig er legen som er omdrejningspunktet for børnenes udvikling.

»Det er ikke til på forhånd at sige, hvordan og hvor det enkelte barn tager indtryk ind og lærer nyt. Fx kan vi ikke vide på forhånd, om Nikolaj vil få en erkendelse af fuglenes liv via en sang, en tur i parken eller noget helt andet. Så hvordan børnene skal lære, skal absolut ikke med i en læreplan. Processen skal være åben og løbende, ikke planlagt. I de første to skridt i vores naturprojekt vidste vi ikke at det ville komme til at handle om fugle. Temaerne kan til start defineres med udgangspunkt i børnegruppen og deres egen nysgerrighed, men ikke hvordan et emne ender. Det er problematisk, hvis processen skal planlægges på forhånd. Jeg bliver også nervøs, når der tales om »færdigheder«. Det lyder som et kvantum af noget, børnene skal kunne, som andre har defineret, og så glemmer man processen.«

Fysiske læringsrum
Mitzi Tofte forventer dog ikke at læreplanerne betyder at børnehaven skal forandre deres pædagogik. Institutionens årsplaner er desuden et godt redskab til at dokumentere hvordan de arbejder, hvad de arbejder med, og hvorfor de har valgt de temaer de har.

»Vi skriver også, hvad vi tror børnene får ud af det, men vi sætter ikke konkrete mål for færdigheder og kompetencer. Og vi har heller ikke instrumenter, som viser at de fx er blevet mere sociale efter et projekt. Men vi kan se når de er glade.

« Hun ser gerne at man fra politisk hold tager stilling til loven, og hvordan der skal arbejdes med den.

»Socialministeren taler om læringsrum, og det mener vi også handler om det fysiske rum. Jeg håber at der fra politisk hold bliver taget en konsekvens af at der også er behov for fysiske rum til leg, læring og udvikling.

Vores fysiske forhold med to kvadratmeter pr. barn begrænser læreprocesserne – stik modsat idéen med læreplanerne. Alle børnehaver i Europa har mere plads til børnene end vi har. Man taler om fordybelse, men vi er nærmest tvunget til en oprydningspædagogik, for når børnene maler, skal det hele ryddes væk for at der spises«, siger Mitzi Tofte og tilføjer:

»Det handler også om børns rettigheder: børn har ret til at lære sig noget nyt i børnehaven. Alle pædagoger ved at børn lærer sig ting, men hvis man ikke ved hvad de lærer, er det svært at hjælpe dem i processen. En sådan viden kræver iagttagelse og derefter at man handler på sine iagttagelser.«

Forslaget om de pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn er nu vedtaget og træder i kraft til august.

I lovforslaget står: »Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive, hvordan dagtilbuddet arbejder med fastsatte indholdstemaer og mål for læring, herunder hvordan udsatte børns læring og udvikling understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer og evner som læringen i dagtilbuddene skal lede frem imod ved barnets tre års alder og ved overgangen til skolen.

Socialministeren fastsætter nærmere regler for

Læreplanen skal godkendes og evalueres årligt af forældrebestyrelsen.

I bemærkningerne til lovforslaget sættes der fokus på risikobørnene og målet om at bryde deres negative sociale arv. Men der tales også generelt om det væsentlige i »en mere målrettet og bevidst indsats i forhold til udvikling af børns kompetencer og færdigheder i dagtilbud«. Der tales om overordnede fastlagte mål og temaer og grundlæggende færdigheder. Temaer og mål vil blive udmøntet i den bekendtgørelse, som udarbejdes når forslaget vedtages. I bemærkningerne lægges der vægt på at der skal sættes fokus på det hele barn, dets potentialer og kompetencer, og at dagtilbud med pædagogiske lærerplaner ikke alene handler om at gøre børn skoleparate.