Læserbreve

Karatehug eller håndsrækning?

For nylig har vi som bekendt været vidne til BUPL’s selvskabte »mediestunt«. Men er det kun i BUPL-huset, de har ondt i arbejdsmiljøet?

Min overvejelse kommer ovenpå min oplevelse som inviteret den 5. marts i LFS, hvor der blev afholdt jubilæumsarrangement for en faglig sekretær.

Talen for jubilaren blev holdt på vegne af hele forretningsudvalget som det blev understreget i indledningen og var en 25 minutter lang opremsning af sekretærens fejl og mangler (ifølge forretningsudvalget!).

Ikke een eneste bemærkning om den markante indsats jubilaren har ydet igennem årene specielt på arbejdsmiljøområdet, som medlemmerne har nydt godt af og påskønnet igennem projekter, kurser og i den daglige sagsbehandling. Ligesom jubilaren igennem adskellige år loyalt har fremført LFS’s synspunkter via sin plads i FOA’s hovedbestyrelse!

Det er klart at Forretningsudvalgets »udstilling« af det dårlige arbejdsmiljø i LFS-huset ikke alene er til skade for de ansatte, men også må skygge for deres motivation og den samlede hovedopgave: Medlemsservice og løn og arbejdsforhold.

Jeg vil derfor anbefale Forretningsudvalget ikke kun, at udstille problemerne i festtaler, men konkret tage initiativer til at forbedre arbejdsklimaet i LFS-huset til gavn for både ansatte og medlemmerne i LFS.

Med venlig hilsen, leder Jørgen Pedersen, Fritidscentret Rødbyvvej 6, 2500 Valby.

Svar:

Kære Jørgen.

Det var mig der holdt den omtalte tale og det var mig der alene havde lavet den og derfor er det mig alene der har ansvaret for indholdet.

Da jeg lavede talen var det med et kærligt udgangspunkt, og da jeg øvede for mig selv holdt talen sig på den »rigtige« side, men jeg er nødt til at give dig ret, sådan kom den ikke til at lyde da den blev holdt til jubilæet.

Jeg har selvfølgelig undskyldt overfor Olaf, som var jubilaren, og ellers er jeg enig med dig i at Olaf i de 25 år han har været i LFS har ydet såvel medlemmer som LFS som organisation et enormt arbejde.

Venlig hilsen Britt

---

Tillæg OK 05

Det ville være rart med et OK 05 fokus på klubfolkenes skiftende arbejdstider, aften og weekendarbejde.

Mange klubfolk har ofte aftenarbejde to gange om ugen, samt arbejde der ligger uden for, hvad folk betragter som værende inden for rammen af en normal arbejdsuge, det kan være faste fredagsaftenvagter, lørdags- og søndagsarbejde, overnatninger m.m.

Arbejdet i klubberne er ofte hårdt, ikke bare det at have skiftende arbejdstider, men også for dem der har familie og mindre børn, arbejde der kræver enorm fleksibilitet og opbakning fra ens nærmeste. Vi lider ofte afsavn, af det almindelige pædagoger med et »8-16 job« tager for givet.

Det er svært at have fritidsinteresser som sport da disse ofte foregår inden vi har fri og man skal forlade institutionen hvor der er spidsbelastningstid. Skal vi se venner og bekendte kræver dette ofte at vi planlægger det almindelige mennesker tager for givet, i rigtig god tid i forvejen. Vores arbejde er ofte sæsonbetonet, hvilket ydermere kræver at man har sit bagland i orden.

Med større krav om socialpædagogisk indsats, pædagogisk alsidighed skal vi også tage højde for udbud af aktiviteter der henvender sig til et bestemt køn eller aldersgruppe.

Vi skal ofte bruge weekender og ind imellem yderligere en aften til ture og forældremøder m.m. Klubfolk har ofte planlagt en trediedel af deres arbejde på skæve arbejdstider, efter kl. 17 og uden for klubbens normale åbningstid.

Mange klubfolk har ofte over et årstid 10-15 kolonidage, altså dage væk fra familie og venner, tidspunkter hvor andre normalt har tid til at pleje sin familie og holder ferie sammen med sin familie.

Ledelserne af klubberne har endvidere ofte mødepligt til møder uden for vores planlagte arbejdstider og skal ofte være mere fleksible i deres mødetider end medarbejderne.

Alle klubfolk kender disse problematikker, de ved hvor meget det koster i et familieliv og i vores venskaber, derfor er det på sin plads denne gang og de næste gange til overenskomstforhandlingerne, at få forhøjet vores skalatrinsindplacering og tillæg.

Vi burde have markant højere satser på vores tillæg for det arbejde der ligger i tidsrummet 17-06. Højere tillæg for fredags-, lørdags og og søndagsarbejde. Mindst et par skalatrin for skiftende arbejdstider. Koloni-tillæg man ikke tuder sig i søvn over. Dette er bare toppen af klubfolkenes afsindigt underbetalte skiftende og hårde arbejde.

Jeg vil opfordre klubfolk til at komme med nogle eksempler på en arbejdsuge eller et godt billede af et arbejdsår.

Jeg forventer af de pædagogiske fagforeninger at dette problem på klubfolkenes velfærd for en gang skyld bliver taget alvorligt og der bliver handlet på dette problem.
Med venlig hilsen klubleder Henrik Sammie Werther

Opnormering af pædagoger
Arbejdspresset vil ikke finde sit naturlige leje. Tværtimod skal pædagoger varetage et stadigt stigende antal arbejdsopgaver. Tiden skal de bare tage fra børnene. Når det kræves af os, at vi skal varetage et stigende antal arbejdsopgaver, kræver vi tilsvarende at få tilført ressourcer. Ikke i form af små »sukkerknalder «, der kortvarigt får os til at tie, men opnormeringer i respekt for vores arbejde, og for vores alle sammens børn.

I oktober 2003 udkom pædagogisk perspektivplan. Politikere, forvaltning, pædagogisk personale og forældre har været i tæt dialog om holdninger og værdier. Med det som afsæt, udkom pædagogisk perspektivplan, som skal være rammegivende i forhold til det der tilbydes børn, forældre og personale i de københavnske dagtilbud.

Pædagogisk perspektivplan er et godt arbejdsredskab, der holder fokus på børns udvikling, værdier, trivsel, medbestemmelse, integration, samarbejde, opdragelse, omsorg, samfundstendenser, forebyggende indsats m.v. Det er vi pædagoger uddannet til at arbejde med, og det vil vi gerne.

Men i dagtilbuddenes hverdagsliv skal der samtidig laves: Årsplan, arbejdspladsvurderinger, tillidsmandsarbejde, sikkerhedsarbejde, dokumentation, sprogvurderinger, bestyrelsesmøder, konference med praktikanten, forældremøder, forældresamtaler, observationer, indberetninger, oprydning, indkøb, tage telefon, sortere vasketøj, skrives opslag, personalemøder, planlægning, miljøledelse, grøn vision, tværfagligt arbejde osv.

Dette – stillet overfor de gode principper vi søger efterkommet – skaber et spændingsfelt, der er menneskeligt umuligt at arbejde i.

Perspektiverne og de stigende arbejdsopgaver modarbejder hinanden gensidigt. Et paradoks, der tydeligt lader os føle at, hvis ikke der er overensstemmelse mellem krav og ressourcer, så forsvinder visionerne, og vi brænder ud.

Løsningen er opnormering. En fuldtidsstilling opdeles således at de 30 timer er til børnene, og de syv timer skal dække det arbejde der er »udenom« børnene.

En institution med 10 fuldtidsansatte vil således blive opnormeret med 70 timer.

Venligst, socialpædagog, Christina Bornemann Surel, Prinsesse Thyras Børnehus 2200 København N