Børn og humor

Af Tine Seibæk

DET SKAL VÆRE SJOVT

Humor betyder mere end vi tror, og derfor skal pædagoger blive bedre til at støtte børns humoristiske udspil. Faktisk er det lige så vigtigt for pædagoger at kende til børns humor udvikling som til deres lege udvikling. Men det starter med, at man har det sjovt med kollegerne, mener lektor og latterinstruktør Per Ryt-Hansen.

Humor bygger ofte på uoverensstemmelser. For at illustrere dette, er Per Ryt-Hansen tit iført to forskellige slags fodtøj: en almindelig sort sko og en gummistøvle, når han holder kurser om humor.

»Vi bliver opdraget, lige fra vi er født. Vi lærer, at man skal spise ordentligt, tale pænt osv. Når der så er nogen, der opløser reglerne, f.eks. vender tallerkenerne om, når de dækker bord, så bliver den energi, vi alle bruger på at opretholde reglerne, frigivet ved latteren«, forklarer han.

Per Ryt-Hansen er lektor, latterinstruktør og konsulent, dvs han holder kurser i bl.a. humor, idræt, leg og psykisk arbejdsmiljø. I den sidste tid har humoren fyldt så meget, at han har taget orlov fra Blaagaard Seminarium for at hellige sig sit fima Humour Resources. Og som han sidder der på sin overdækkende terrasse i kædehuset i Kokkedal og ryger pibe, er han en god reklame for sit firma. Han ler meget, udtråler engagement og er en person, man forlader i løftet stemning.

Humor er Per Ryt-Hansens private lidenskab, som på det sidste er blevet en meget efterspurgt vare blandt pædagoger og lærere. Det skyldes bl.a., at der - som noget nyt - er kommet dansk forskning, der peger på, at humor betyder utroligt meget for børn og unge. Bl.a. har Martin Führ fra Danmarks Pædagogiske Universitet undersøgt humors betydning blandt 11-14 årige og fundet ud af, at humor er endog særdeles vigtigt for børn. Børn, der har humor og forstår humor, har en højere status i klassen. De får mere anerkendelse og flere henvendelser. De får i det hele taget nemmere venner.

»Og pædagoger og lærere ved stort set intet om »humorfaglighed «. Når jeg har været ude til kurser, har jeg tit spurgt: »Hvor mange af jer er blevet undervist i humor på uddannelsen? «. Nu er jeg holdt op, for der var aldrig nogen, der rakte hånden op.«

En af de vigtige pointer på hans kurser er, at humor skal være en central værdi i personalesamarbejdet. Det løfter stemningen og giver større arbejdsglæde. Og samtidig er det sådan, at hvis man vil arbejde med børns humor, skal man starte med personalet. Det er ikke troværdigt, at »Nu skal vi have det sjovt«, hvis pædagogerne står og skændes to minutter senere, mener han.

Der er ifølge Per Ryt-Hansen flere oplagte steder at starte. F.eks. kan man skrive humor ind i virksomhedsplanen. F.eks. havde en vuggestue en plan, hvor der stod »Vi skal kilde, fjolle, drille og tumle«, »Vi skal huske de daglige grin«, og »Det skal være sjovt at gå i vuggestue«.

»Man skal beslutte sig for at have humor som en værdi og forholde sig til, hvordan man folder den ud«, mener Per Ryt- Hansen. Humorskulptur og nye mødeformer
Grundlæggende handler det om at anskue sit arbejde på en ny måde. At man som pædagog fokuserer på det privilegerede i jobbet frem for på dårlige normeringer og krævende forældre.
»Min vision er den glade institution. Humor handler meget om stemninger. Og humor kan bekræfte et fællesskab. Men man er nødt til at få et andet syn på sin arbejdsplads for at følge min tankegang«, siger Per Ryt-Hansen.

På kurser viser han ofte et klip fra en fiskeforretning i Seattle. Ikke det mest spændende sted at arbejde ? at stå og skære hovedet af fisk i en ildelugtende atmosfære osv. Men de ansatte havde taget den beslutning, at når de skulle være på stedet 8-10 timer om dagen, så skulle det også være sjovt. De lavede så meget sjov og skæg ? f.eks. kastede de fisken gennem lokalet, og når én sagde noget, gentog de andre det i kor ? at kunderne nogle gange kom ind bare for at kigge på, hvad de lavede.

»Selvfølgelig kan man ikke kaste med børn, men på mine kurser spørger jeg altid: »Hvordan bliver jeres institution inspireret af den tankegang?«.

Vil man have mere humor og energi ind i dagligdagen, kan man ifølge Per Ryt-Hansen bl.a. indføre nye mødeformer, hvor legen og humoren kommer ind. Et eksempel kan være et møde, hvor nogle emner skal tages op. Indkalderen har på forhånd lavet tre udsagn, f.eks. »Vores forældre er utroligt krævende«, som skal diskuteres. Hver mødedeltager får tre tændstikker, som de først gemmer bag på ryggen. Så følger en runde. Er man fuldstændigt enig, lægger man alle tre tændstikker på bordet, og så begrunder man. Er man slet ikke enig, tager man ingen tændstikker frem og begrunder hvorfor osv. Bagefter er der fri diskussion.

»Ved brug af tændstikkerne får man aktiveret alle mødedeltagere, og det er så befordrende for den videre diskussion«, siger Per Ryt-Hansen.

Man kan også indføre 1. april hele året. Eller man kan indføre en humorskulptur på institutionen. Hver måned kan to pædagoger have ansvar for at lave en humorskulptur. De får 100 kroner til materialer. Skulpturen skal stå et centralt sted med titel og tekst.

»Her skal pædagogerne selv lege ? og vise: »Hvad er det, vi gerne vil udtrykke omkring humor«. Og næste måned er det nogle andre, der laver skulpturen.«

En mulighed er også at lave lattertræning ind imellem, mener Per Ryt-Hansen og fortæller om en indisk elektronikvirksomhed, hvor de ansatte hver morgen lavede fælles latterøvelser i 15 minutter. Sygefraværet faldt, der blev mindre personalegennemstrømning. Og det økonomiske overskud steg.

»Enhver institution burde have en-to blandt personalet, der ved, hvordan man laver latterøvelser og står for at gøre det med børn og voksne. Man sender jo f.eks. også folk på sikkerhedskurser «, siger han.

I forhold til humor kan det dog være problematisk, at mænd er underrepræsenteret blandt pædagoger. For der er visse dele af humoren, kvinder ikke mestrer så godt, mener Per Ryt-Hansen.

»Humor er mest noget, man forbinder med mænd og drenge. I institutioner uden mænd er humoren underrepræsenteret. Det er, hvad børnene selv siger ifølge Martin Führs forskning. Hvis en mand kan 20 vittigheder, kan en kvinde groft sagt én. Kvinder er ikke så gode til den »skrækblandede fryd«, der kan opstå hos børn, når man leger lidt farlige lege, kaster dem op i luften eller leger borte borte-tit-tit. Men kvinder kan selvfølgelig øve sig på både humoren og de vilde lege ? det handler også om at være opmærksom på de sider af sig selv.«

Spil med på det sjove

Humor skaber en lystfuld stemning. Og glæde er den bedste følelse at erobre verden på. Så derfor er det ifølge Per Ryt-Hansen vigtigt at blive bedre til at se og understøtte børns humoristiske udspil.

»Der kommer mange af dem hver dag. Det kan f.eks. være et vrøvlevers ? så skal man grine af det og anerkende det. Det er også vigtigt at holde fast i sjove episoder ved at referere dem senere, f.eks.: »Kan I huske, da Joakim gik på sandkassen og væltede en spand vand på Line. Hun blev ked af det, men det så sjovt ud, og bagefter kunne vi grine af det...«

Det handler om, at pædagoger tager de humoristiske briller på, så de ser børns udspil. Og understøtter dem med smil, kropssprog verbale kommentar.

»Man kan som voksen spille med, det handler om at lege. Og hvis man skal have 20 pakker bleer ud på lageret, kan det foregå lige som i fiskeforretningen i Seattle ? at man kaster dem til hinanden«, siger han.

»Til samlinger, hvor børn nogle gange fortæller om »hvad har jeg lavet i weekenden«, kunne pædagoger f.eks. sige: »Jeg vil godt fortælle om en sjov ting, jeg lavede forleden«. Og bagefter: »Er der andre, der har noget sjovt at fortælle?« Eller man kan læse Jens Martin Strids bøger for børnene«, siger Per Ryt- Hansen, der er en stor fan af Strid.

Ifølge Per Ryt-Hansen har forældre og pædagoger en tavs viden om humor. Men den tavse viden er ikke længere tilstrækkelig.

»Når Martin Führ påpeger, at humor har så stor betydning for børn, så må vi tage det ind. Humor er fuldstændig ubeskrevet. Vi bruger f.eks. meget tid på at lære børns legeudvikling at kende. Men børn har også en humorudvikling (se boks). Hvis man ved lidt om de forskellige trin, kan man bedre etablere sjove situationer.«

Führs forskning viser også, at børn, der kommer fra hjem med meget lidt humor, heller ikke selv synes, at de har meget.

»Hvis man opdager, at et barn ikke har humor, må man gøre noget. For børn uden humor har stor risiko for at havne i periferien af børnegruppen. Børn kommer simpelthen nemmere og sjovere gennem livet, hvis de tilegner sig humor.«

Men selv om humor forøger livskvaliteten, skal man også huske på etikken. »Man skal ikke anerkende al humor. Noget er f.eks. grænseoverskridende (humor om handicappede, fremmede etc). Lige som ironi og sarkasme også skaber en dårlig stemning.

»Latteren er et tveægget sværd. Den er som udgangspunkt frigørende, skæv og skør. Vi nyder, hvor dejligt det er at blive ført uden for os selv. Men f.eks. ledede jeg engang et personalekursus på en socialpædagogisk institution, hvor det blev klart for mig, at humor blev brugt som en hersketeknik. Der blev hele tiden leet, men på en ubehagelig måde. Man grinede af hinanden istedet for med hinanden. Det er vigtigt, at humor er blandet med sympati for den, der f.eks. faldt i bananskrællen.«

Kort om børns humorudvikling

De første uger: Smilerefleks.
2-6 måneder: Alle børn reagerer på smilende ansigter, og fra fire måneders alderen griner og smiler børn, når de får rangler eller tøjdyr til at sige noget.

Fra 1 år: Den bedste igangsætter er »skrækblandet fryd«, som opleves, når en velkendt voksen jager/fanger, kaster/griber eller leger borte-tit-tit. I denne alder reagerer børn også typisk på uoverensstemmelser mellem det almindelige og usædvanlige. F.eks. er det morsomt, hvis mor går som en pingvin, for det stemmer ikke.

2-3 år: Børns sprog udvikler sig. Når et barn ved, at et øre hedder et øre, og en næse en næse, er det sjovt, hvis far siger »Av min næse« og tager sig til øret.

Cirka 3-6 år: Børn begynder at lege med sproget og bruge vrøvl, rim og remser som humorudspil. I seks års alderen begynder børn at forstå den dobbelte betydning, der kan ligge i ord (en lille pige skal købe tre liter mælk. Købmanden spørger, om hun dog kan bære så meget, og pigen svarer: »Ja, for det skal være letmælk «).

Fra 7 år: Begyndende voksenhumor. Begyndende forståelse for kultur- og normforskelle samt for ironi og sarkasme. Ellers udvikler børns humor sig lige så forskelligt som voksnes. Men børn ler 10-30 gange mere end voksne.