Kildevældsparken

Af Elisabeth Lockert Lange

INTEGRATION PÅ LEGEPLADSEN

På Kildevældsparkens legeplads kommer der omkring 40 tosprogede børn hver dag. Mange af dem har også deres mødre med, og for nogle af dem er det første møde med dansk sprog og institutionskultur. Det stiller krav til legepladsens pædagogik.

Integration. Oftest tænker vi, at den først og fremmest sker i daginstitutionerne. Og at de børn som ikke går i vuggestue, børnehave og fritidshjem på forhånd bliver sprogligt handicappet. Og det er uden tvivl alfa og omega for integrationen, men for de børn, som ikke går i daginstitution, og som bor på Ydre Østerbro, er der en anden mulighed. På Kildevældsparkens legeplads bliver der nemlig også arbejdet med integration, fortæller legepladsens leder Anne Thorsen.

»De fleste af de børn der kommer her er tosprogede, og vores pædagogik er bevidst. Vi laver integration, og vi ved hvad vi gør og hvorfor vi gør det.«

»Hver dag kommer der ca. 35-40 børn her, de fleste næsten dagligt. Og der er i alt ca 75 børn, som føler, at dette er deres sted.«

Vi sidder i et lillebitte kombineret kontor og køkken i den lille pavillon, som står på legepladsen. Foruden køkkenet er der et lille toilet og en stue. I den samles alle børnene og det er ofte 30 børn, når det regner og om vinteren. Og her laver de masser af aktiviteter med dem.

Kulturmødet

ng; det løbende integrationsarbejde er den fest, som socialcenter Ryvang og Kildevældsparkens legeplads for tredje år i træk inviterede til i slutningen af august under navnet Kulturmødet i Kildevældsparken.

Dagen var opdelt i formiddagens arrangement med optræden, musik, gøgl og frokost for børnehavebørn, dagplejebørn og vuggestuebørn, og i eftermiddagens festligheder, hvor det var fritidshjemsbørnene og selvfølgelig legepladsens egne børn, der overtog legepladsen, som er på 4060 km.

De små, og der kom næsten 900 af dem, fik optræden af Valmuens børn, gøgl, pølsevogn og børnemusik fra Frø og Makker. Gøglen og pølsevognen gik igen om eftermiddagen, hvor de store børn også selv kunne forsøge sig med at gøgle. Desuden optrådte tre af legepladsens faste piger og til sidst var der »Dans i Nordvest«, streetdance for piger og drenge. Og de var endnu engang heldige med vejret.

»Vi inviterede alle institutioner under Socialcenter Ryvang. Legepladsen ligger i et område med mange tosprogede indvandrer- og flygtningefamilier, og 98% af de børn der bruger stedet fast, som en uofficiel »daginstitution« er børn af tosprogede forældre. Børn som ikke går i daginstitution«, fremhæver Anne Thorsen.

Kulturmødet er derfor anledning til, at mange institutioner og kulturer mødes, danske børn, børn og unge fra specialinstitutioner, tosprogede børn og både danske og tosprogede medarbejdere. Arrangementet har fået støtte af integrationspuljen.

Værested for mange

Kulturmødet er ikke den eneste store aktivitet for lokalområdet og legepladsens faste børn og mødre. De holder børne- og forældrefest, kvindefest, skattejagt rundt om Kildevældssøen for 150 børn, sommerunderholdning med koncerter og optræden arrangeret af Byens Børn, udflugter og meget mere. Noget kun for de faste børn og forældre, andet for hele lokalområdets børn.

»Alle kan komme her og lege med vores legetøj og cykler. Mange daginstitutioner, dagplejere og småbørnsmødre bruger det om formiddagen, mens vores store faste børn bruger det om eftermiddagen. Vi har en fin stor mødregruppe, hvis børn kommer her til daglig. De bruger det som værested og samlingspunkt. De nyder samværet med de andre mødre, og kommer både til arrangementer og til daglig«, fortæller Anne Thorsen og fortsætter:

»For en del af dem er legepladsen det første trin i mødet med danske daginstitutioner og dansk kultur. Her skal de ikke indmeldes, det er gratis at komme her, og vi laver ikke reklame for stedet. Børn bliver ikke taget ud af daginstitutioner for at komme her, så vi er ikke en konkurrent til daginstitutioner. Tværtimod taler vi med mødrene om fordelene ved, at deres børn kommer i børnehave, så børnene får mulighed for sprogligt at være på niveau med de danske børn ved skolestart. Nogle har da også lyttet og sat deres børn i børnehave.«

Dagligdagen består af lederen, en medarbejder og en fleksjobber, en tyrkisk født kvinde. »Det har stor betydning for stedet her. En tyrkisk medarbejder betyder tryghed for de kvinder, som ikke taler dansk, og vi får bedre kontakt med dem. Og den kontakt har betydning for, at deres småbørn kommer her og lærer sprog.«

Sprogstimulering

Anne Thorsen har været leder af legepladsen i 21/2 år. Hun er uddannet socialpædagog og har tidligere arbejdet med forebyggelse i forhold til unge mennesker.
»Så det er naturligt for mig at se på, hvad behovet for de unge er. I vores arbejde er vi meget opmærksomme på det enkelte barns trivsel. Og vi har udviklet en bevidst pædagogik. Vi har forskellige brugergrupper, og vi mixer aktiviteter til dem. Vi har en dagligdag med hygge, spil, fri leg, maling osv, et åbent sted, hvor mødrene kan gå ind og lave kaffe og give en hjælpende hånd. Hvad de også er rigtig gode til. I vores aktiviteter, spil, samtale osv. lægger vi vægt på alt det, som kan sprogstimulere dem. Vi lærer børnene nye ord og begreber, og vægter i det hele taget at der sker en sproglig indlæring.«

De holder fødselsdagsfest for børnene, hvor de bevidst bruger situationen til også at øve sprog og begreber bl.a. ved at synge på dansk. De bløder op på de tosprogedes kønsroller ved at bede også drengene om at vaske op. De tager på udflugt med dem et par gange om måneden, i svømmehal, til Børnekulturmessen eller i bio. Tager på Bakken, i Tivoli, på trafiklegeplads, til Remisen på Østerbro og mange andre steder. Og ofte går nogle af mødrene med.

Anne Thorsen fortæller om en børnegruppe på omkring 10 år, som de laver rollespil med. De ansatte simpelthen en person i en periode, som kender til rollespil og til at lave våben og kostumer, og nu deltager de i det store rollespil sammen med en masse andre børn på Garderhøjfortet.

»Alt det giver børnene nye oplevelser og erfaringer, og samtidig er det sprogstimulerende. De skal jo lære mens de leger. Og det giver dem udfordring og selvfølelse at være med i et større fællesskab på tværs af kulturer.«

Hun viser også legepladsens børneblad »Kildevældsnyt« frem. Der er en konkurrence med præmier i hvert nummer, og børnene skriver også selv til det. Det øver deres sprog og styrker deres selvfølelse at få deres egne tegninger og historier trykt i bladet.

Helhedstanke

Mens vi sidder og snakker, lyder der høje råb fra legepladsen. Anne Thorsen går straks ud til konflikten. Da hun vender tilbage fortæller hun, at det er vigtigt at gribe ind og markere, hvad de vil finde sig i på legepladsen og had de ikke vil finde sig i.

»Vi gør hele vores arbejde ud fra en helhedstanke, en integrationstanke, og for at skabe netværk og lave forebyggende arbejde. Og vi kender børnene så godt, at de ikke laver ballade her. Selvom legepladsen er et meget åbent sted, er det sjældent, at der sker indbrud eller ødelægges noget på trods af, at den ligger i et område med mange unge med sociale problemer.«

Legepladsen deltager også i områdets SSP samarbejde. Det startede med noget hærværk i lokalområdet, hvorefter Anne Thorsen gik ind i SSP-samarbejdet. Som en del af arbejdet har de nu sport i parken for børn og unge med tilstedeværelse af en lokal politimand og en medarbejder fra Kornblomsten hver tirsdag eftermiddag. Til sport i parken kommer der mellem 25 og 35, og samtidig har de også sport onsdag aften. Her kommer der fast ca. 10 børn.

»Vores tanke med det er at fjerne fjendebillederne og give børnene et mere nuanceret billede af politiet. Og sommeraftener har vi tradition for, at der er mange børn her. Vi kan ikke måle den forebyggende effekt endnu, det har det kørt for kort tid til, men vi har fået ros for det og støtte til det frem til efterårsferien. «

Helhedstanken inkluderer forældrene. De ansatte på legepladsen er bevidst opsøgende og medinddragende over for forældrene, som de kender de fleste af. Forældre kommer også og beder om hjælp med en ansøgning eller en jobsamtale, eller med pladsanvisningen. Legepladsen holder en stor børne-forældrefest i forsommeren, hvor børnene forbereder, passer boder, laver plakater, pakker ind osv. I eftersommeren har de som nævnt Kulturmødet for alle børn i lokalområdet. Og så holder de kvindefester (med børn), om sommeren uden for, om vinteren lejet ind i et boligbyggeri. Der kan snildt komme 150 mennesker i alt.

»Vi gør det for at skabe samvær, de med hinanden og vi med dem. Og det dybere formål: at det er uhyre vigtigt at have forældrenes accept, når man integrerer deres børn. Når de kommer her, ser de hvad der sker, og de er en del af processen«, siger Anne Thorsen.