Kommunikation

Af Elisabeth Lockert Lange

MELLEM GIRAFFER

Girafsprog er et redskab til at løse konflikter på fredelige måder og på alle niveauer fra det personlige til store arbejdspladser.

Giraffen er det dyr som har det største hjerte. Giraffen er også så høj, at den kan overskue et stort område. Derfor valgte den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg giraffen som symbol for girafsprog, en kommunikationsform hvor hver især tager udgangspunkt i sine egne følelser, værdier og behov, og hvor vi giver udtryk for det, der foregår indeni os. Vi bliver på egen banehalvdel og fortæller ærligt, hvordan vi har det og hvad vi gerne vil have, uden at kritisere og stille krav.

Formålet med girafsprog er at skabe en empatisk kontakt, der gør det muligt at løse konflikter på en fredelig måde. En måde som gennem en mere klar dialog og et bedre samarbejde har som mål at nå holdbare løsninger, hvor alle parter bliver mødt.

I girafsprog lytter man også efter andre menneskers følelser, værdier og behov uanset, hvordan de udtrykkes. Det gør det lettere at reagere med respekt og forståelse i stedet for at gå i forsvar eller til angreb. Girafsproget tager udgangspunkt i ligeværdighed, og målet er at skabe en empatisk kontakt og en ligeværdig dialog.

Det er en grundantagelse i girafsprog, at der bag enhver aggression, dom og kritik, er et menneske med umødte følelser og behov. Det betyder også, at der bag samarbejdsproblemer eller udbrændthed er mennesker med følelser og behov, der ikke er blevet hørt. Man kan vælge at fokusere på aggressionen, dommen og kritikken, eller på følelserne bag. En giraf går bag om analyse, dom, kritik og vurdering og holder fokus på de følelser og behov, der er knyttet til det der bliver sagt.

I girafsprog er ærlighed et udtryk for hvad du føler, i modsætning til det du tror, tænker og synes om andre. Du tager ansvar for dine egne følelser, og andre tager ansvar for deres.

Det kritiserende ulvesprog

Ulven er symbol for en ganske anden måde at udtrykke sig på. Ulvesprog kommer fra hovedet, det er det sprog vi bruger, når vi vurderer, kritiserer, bebrejder, skælder ud, afhører, klager over andre eller over os selv. Ulvesproget bygger på vurderinger af, om ting er rigtige eller forkerte, vi har negative forventninger og vi giver karakter. Det handler om hvem som har ret, og hvor skylden er placeret. Ulvesproget vækker sjældent andet end andres modvilje.

I girafsprog går man ud fra, at når vi dømmer andre eller retter beskyldninger mod dem, handler det om vores måde at tænke på, snarere end om de andres handlinger.

Når ulven skælder ud og bebrejder andre at de er irriterende, hører giraferne, at det ikke er den anden, som er irriterende, men ulven som bliver irriteret på grund af sine uopfyldte behov. Og med girafsprog kan man formidle det budskab.

Måske oplever du dig selv som offer og appellerer til andre om at løse dine problemer. Måske bruger du vrede til at kontrollere andre og komme igennem med dine egne behov. Eller måske glatter du konflikter ud ved at tilsidesætte dine egne behov og tage dig af de andres. Eksperter i girafsprog hævder, at kommunikationsmåden kan hjælpe os ud af vores destruktive mønstre.

Når vi dømmer os selv, er den indre ulv på spil. Og ved at bruge girafsprog kan vi lære at blive i stand til at modtage vrede fra andre uden at føle skyld eller frygt.

Ærlig kommunikation

Girafeksperterne mener, at vi alle sammen kan lære noget af at bruge denne kommunikationsmåde, også selv om vi betragter os selv som fredelige og omgængelige mennesker. De fleste af os kommunikerer dagligt på mange forskellige niveauer med partner, familie, venner, kolleger, og når vi mere bevidst henvender os til andre med vores egentlige ærinde uden forudfattede meninger, og når vi lytter til andre uden at tillægge dem skjulte dagsordener og motiver, har vi langt større chance for reel og ærlig kommunikation.

Metoden påstår ikke, at man ikke kan eller skal være uenig og diskutere heftigt. Men et skænderi på en arbejdsplads med en nedgørende mangel på forståelse for hinandens behov og følelser kan være så ødelæggende, at det er umuligt at hele sårene. Og så starter et fjendskab eller en fyringssag, som kunne være undgået.

Men girafsprog er mere end en kommunikationsmetode. Det er også en proces, der handler om at træne vores indfølingsevne.Empati er vigtigt for girafsprog. Ved empati giver vi vores fulde opmærksomhed og nærvær til den anden. Det betyder ikke, at vi skal opfylde den andens behov, eller at vi skal være enige i den andens værdinormer, men vi lytter kke med skjulte dagsordener eller fordomme.

Hvis man skal give empati til en anden skal man ikke give gode råd, belære, tolke på det en anden fortæller, fortælle sin egen historie, udspørge, forklare eller trøste. Man skal holde fokus på følelser og behov, slippe sin viden om fortiden og forventninger om udfaldet af samtalen. Man skal være til stede i øjeblikket.

Når man siger nej på girafsprog starter man med empati for den andens behov, så vedkommende forstår det, der forhindrer én i at sige ja.

Girafmodellen består af fire »trin«. Man udtrykker hvad man ser og hører – uden analyse, dom, krav eller kritik: »Når du gør/siger osv….« Hvad man selv føler: »Så føler jeg...« Hvad man har brug for/behov: »Fordi jeg har brug for.....« Hvad man vil bede om: »Derfor vil jeg bede dig om/vil det være ok med dig......«

Så skematisk er en almindelig girafsamtale selvfølgelig ikke bygget op. Ofte er de to første trin underforstået. Men man tager ansvaret for samtalen og melder tydeligt ud, så den anden har noget at forholde sig til.

Som brugere af girafsprog fremhæver findes der ikke ulve – kun giraffer med et sprogproblem.

Girafsprog – ikke-voldelig kommunikation – er en kommunikationsmodel og et konfliktløsningsredskab udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg. Han er grundlægger af Center for Nonviolent Communication og har i de sidste 30 år undervist i ikkevoldelig kommunikation i mange lande, bl.a. Danmark.

Han siger: »Verden er, hvad vi tænker den er. Hvis vi vil skabe fred og harmoni vores indre, i vore relationer og i verden, må vi tænke fred og harmoni. Det gør det nødvendigt at have et sprog, der udtrykker fred og harmoni.«
Girafsprog bygger på antagelser om, at der bag aggression og vrede er et menneske med følelser og behov, der ikke er blevet hørt.

Der står mere om girafsprog i bøgerne:
Ikke-voldelig kommunikation: »Girafsprog« af Marshall B. Rosenberg. Forlaget Borgen.
Girafsprog af Bodil Weirsøe Gyldendal, 2002
Girafsprog – empatisk kommunikation af Claus Bülow. Forlaget: Skab Dit Liv.

Har du lyst til at vide mere om en forening, der arbejder for at udbrede kendskabet til Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) i Danmark: www.fivk.dk