Lønsumsstyring

Af Elisabeth Lockert Lange

BØVL MED BUDGETTET

Fra nytår gennemføres den såkaldte fase 2 af Københavns Kommunes økonomistyringsmodel. Det er tre år efter den første fase blev gennemført. Nogle institutioner er glade for økonomistyring, andre har større og større problemer med at få budgettet til at hænge sammen.

Daginstitutionerne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har siden 2001 været underlagt en økonomistyringsmodel baseret på en gennemsnitløn for dels pædagoger, dels medhjælpere, dels køkken-rengøringsansatte.

I september i år vedtog Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en ny økonomistyringsmodel for Københavns daginstitutioner eller rettere en videreudvikling af den model, som daginstitutionerne har haft siden 01. Den træder i kraft fra nytår, og kaldes anden fase af økonomifordelingsmodellen.

Baggrunden for den første fase af økonomistyringsmodellen er den selvforvaltning, som inden da var meldt ud til institutionerne. Den betyder, at institutionslederen og forældrebestyrelsen i princippet kan disponere over institutionens driftsmidler. Det kræver ensartede økonomiske rammer for sammenlignelige institutioner og lige vilkår til at bruge ny løn for at tiltrække og fastholde medarbejdere, mener forvaltningen. Om denne og den nye model giver det resultat kan diskuteres og bliver det også af daginstitutionsledere.

For når hver institutions lønbudget til de ansatte pædagoger udmeldes ud fra gennemsnittet af lønnen for alle kommunens pædagoger, er det ensbetydende med, at der ikke tages hensyn til, hvem der rent faktisk er ansat i hver enkelt institution, og hvad vedkommendes lønniveau er. Det giver forudsigeligt problemer for institutioner med en overvægt af erfarne medarbejdere.

Ingen ny løn

Der blev samtidig afsat en bufferpulje på 6 mill. kr. som institutioner som kom i klemme i økonomistyringen kunne søge på. Det har nogen – ret få – da også gjort.I 2001 søgte 29 institutioner på puljen, 20 af dem fik et beløb – i alt på 400.000. I 2002 søgte 18 institutioner og 15 fik, beløbet steg til 620.000 kr. Af det faldende antal ansøgere og stigende beløb kan man udlede, at over årene er problemerne blevet større og større for nogle få institutioner.

Nogle institutionsledere er dog begejstrede for den frihed modellen giver, og hvis de samtidig er en aldersog lønmæssigt gennemsnitlig institution har de ingen problemer med budgettet. Men mange kommentarer til modellen handler om problemerne med den, og selvfølgelig især for institutioner med mange erfarne og dermed »dyre« ansatte er der problemer med at få lønkronerne til at slå til.

Groteske situationer er beskrevet, hvor institutioner helst vil have en bestemt ansøger, men desværre ikke har råd til det, fordi vedkommendes løntillæg for erfaring er tilsvarende højt. Der fortælles om voksende problemer for ældre erfarne pædagoger med at få ansættelse. Og nogle beretter om, hvor svært det er i budgettet at finde de obligatoriske lønforhøjelser, som arbejdsgiver og arbejdstager har aftalt i overenskomsten. Og det er før de overhovedet er begyndt at se på muligheder for ny løn.

En grundlæggende problemstilling er, at det økonomiske overblik kræver et kendskab til regnskaber og budgetter, som går langt ud opgaven at være pædagogisk og personalemæssig leder af et dagtilbud – og dette må dog regnes for den primære opgave.

Udviklingen af modellen blev i sin tid fulgt af en styregruppe på 22 daginstitutionsledere, dialogledergruppen, som var sparringsgruppe på problemstillingerne undervejs. Og den blev efterfølgende accepteret af både hovedsamarbejdsudvalg og faglige organisationer.

Anden fase

Den nye økonomistyringsmodel indføres fra nytår, og institutionerne har i skrivende stund netop fået deres budgetter meldt ud.

Målet med fase 2 er angiveligt at skabe ens vilkår for kommunens daginstitutioner uafhængigt af bydel, dvs uanset om institutionen ligger i en af de fire tidligere forsøgsbydele eller de øvrige 11 bydele. Som de skriver i informationsbrevet til byens daginstitutioner: »Med modellen får alle daginstitutioner lige vilkår uanset bydel. Samtidig bliver institutionernes budgetter mere enkle og gennemskuelige.« Det sidste vil så vise sig efter nytår.

Grundstenen i modellen er et grundbeløb pr. institution og en fast pladspris pr. barn. På dette baseres daginstitutionernes budgetter i fremtiden.

Grundbeløbet skal dække lønudgifter til institutionens leder og de udgifter der hører til ejendommen, gårdmand, rengøring, husleje, vedligeholdelse etc. Desuden dækker grundbeløbet udgifter til udflytterkørsel og driftsudgifter til andre busordninger og uddannelsesmidler. Pladsprisen dækker lønudgifter til det pædagogiske personale minus lederen, til køkkenpersonale og til andre generelle driftsomkostninger. Pladsprisen fastsættes ud fra det nuværende budgetgrundlag, så der ikke sker en omfordeling mellem pladstyperne.

Når lederen ikke er omfattet af gennemsnitsberegningen er det fordi kommunen mener, at det ikke ville tage højde for lønforskellene for ledere på større og mindre institutioner. Rimeligt nok, men denne forskel i faktisk løn, som for ledere bl.a. skyldes institutionsstørrelse, kan man uden den store forestillingsevne sagtens overføre på de lønforskelle, der rent faktisk er mellem pædagoger, blot af grunde som erfaring, uddannelse, opgaver etc. Det betyder desuden i praksis, at forældre, som måske er brugere i institutionen i et eller to år, reelt er med til at fastsætte pædagogers og souschefens løn. Det rimelige i det kan man måske sætte spørgsmålstegn ved.

Tilpasset fra 2006

Forvaltningen forsikrer, at modellen medinddrager vurderinger af dispensationstimer, åbningstider, fordeling af arbejdstimer i institutionerne og behovet for tildeling efter sociale kriterier, fx to-sprogede børn. Det vil sige at institutionerne får et øget grundbeløb som kompensation ved busordninger, ved særlig lang åbningstid og for særlige vilkår, fysiske eller sociale, fx hvor det pædagogiske arbejde og forældrekontakten er mere ressourcekrævende på grund af børnegruppens sociale baggrund. Budgetmæssigt er problemet bare, at institutionerne ikke kan se, hvor beløbene figurerer og hvordan de er udregnet.

Sygedagpenge- og vikarordningen decentraliseres, men andre puljer bibeholdes derimod centralt. Der afsættes en reservepulje på 4 mill. kr. til institutioner, der er særligt vanskeligt stillede i overgangen til den nye model, en pulje som skal finansieres inden for daginstitutionsområdet selv. Der afsættes også en pulje på 6 mill. kr. til institutioner, udfra sociale kriterier; også denne pulje skal finansieres inden for området.

Daginstitutioner med en ugentlig åbningstid på under 48 timer ikke er omfattet af den nye model. Det er klubpladser, daginstitutioner med basispladser og daginstitutioner med weekendåbent heller ikke.

Overgangen til den nye model sker med en overgangsperiode fra og med 2004, så institutionernes budgetter er tilpasset den nye model fra 2006.

I Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har man også planer om at indføre lønsumsstyring, men afprøver klogt nok to modeller for øjeblikket, før man vælger. En gruppe institutioner er underlagt samme model som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens daginstitutioner med budgetudmelding på grundlag af gennemsnitsløn, mens en anden gruppe får udmeldt budget ud fra institutionens faktiske lønudgifter.