Arbejdsmiljø

BST i Akaciehuset

Ved Elisabeth Lockert Lange

Akaciehuset har haft mange meget gode erfaringer med at bruge Bedriftssundhedstjenesten. Og de ærgrer sig over, at den planlagte udbygning af tjenesten ikke bliver til noget.

»Det er et stort tab for os, at udbygningen af Bedriftssundhedstjenesten alligevel ikke bliver til noget«.

Det mener leder Kate Obeid og sikkerhedsrepræsentant Lone Nielsen fra 0-6 års institutionen Akaciehuset i Valby. Og de taler af personlig erfaring. Som del af Valby bydel har de haft mulighed for at bruge tjenesten i København, og det har de gjort med stort udbytte, fortæller de.Den planlagte udbygning af Bedriftssundhedstjenesten København skulle have betydet, at hele daginstitutionsområdet og hele døgninstitutionsområdet skulle tilknyttes her fra nytår, men da den nye regering tiltrådte blev udbygningen stoppet.

Akaciehuset har brugt Bedriftssundhedstjenesten fra de udarbejdede deres første arbejdspladsvurdering i 1998. Den viste problemer med bl.a. støj, dårligt arbejdslys og med ventilation.Lone Nielsen har været sikkerhedsrepræsentant fra 98: »Valby bydels daværende sikkerhedsleder gjorde os opmærksom på, at Bedriftssundhedstjenesten havde nogle timer, vi kunne bruge. De har fagpersoner og kan give vejledning, og det havde vi behov for«.

Støjprojekt Personale fra Bedriftssundhedstjenesten kom ud i Akaciehuset, kiggede på problemer og målte udsugning og indblæsning i ventilationen. De kom med forslag til ændringer, henviste til andre instanser, og gav vejledning om farve, højde osv på arbejdslys.

»Vi fulgte rådene. Om ventilation fuldstændig, og med arbejdsbelysning startede vi med at lave to prøvestuer for at se, hvad der virkede godt«, fortæller Kate Obeid. Akaciehuset har desuden deltaget i et støjprojekt sammen med ni andre institutioner i Valby bydel, igangsat og ledet af Bedriftssundhedstjenesten.

Det taler de to pædagoger meget rosende og begejstret om. Bedriftssundhedstjenesten havde deltaget på halvårsmøder i sikkerhedsarbejdet i bydelen, og da både de og arbejdspladsvurderingerne fra institutionerne viste, at støj er et meget stort problem, satte Bedriftssundhedstjenesten projektet i gang.

»Støj var et meget stort problem, men der er sket en væsentlig forbedring siden da. Støj er jo altid et problem i daginstitutioner, hvor vi har med mennesker at gøre, men man kan arbejde med det«, mener Lone Nielsen.

»Støjproblemet var for os en stor grå masse. Noget af det vigtigste Bedriftssundhedstjenestens folk gjorde for os, var at hjælpe os med at dele tingene op i elementer. Møbler, legetøj, maskiner og variable som børn og voksne. Det var en god måde at gribe det an på«, vurderer Kate Obeid.

Institutionens forventninger var ellers, at Bedriftssundhedstjenesten skulle komme med løsninger fx at få sat støjplader op.

»Det gjorde de ikke. De hjalp os med at starte forfra, som om vi overhovedet ikke vidste, hvad der støjede. Deres metode var, at de fik os til at se objektivt på både inventar, rummene, menneskene og på de pædagogiske rutiner og vaner. På den måde var det muligt at se præcist, hvor støjproblemerne ligger her i huset. Det var afgørende, at vi gik tilbage og startede forfra med objektive øjne«.

Nyt rum

Konkret blev der udvalgt en person fra hver afdeling til at observere alt, der gav støj i den anden afdeling. Det tog ca. en måned og gav dem en mængde data. Bedriftssundhedstjenesten hjalp dem i processen med at opsamle data, sortere og bearbejde dem. Og der var en masse at gøre noget ved. Noget var let, andet sværere. Det lette gjorde de noget ved med det samme, som at udskifte plastikhjul med gummihjul, bruge skumprodukter, være opmærksom på baggrundsstøj, udskifte plastikkasser med fletkurve og støjdæmpe vaskemaskine og emhætte.

De blev også opmærksomme på, at der ikke var nogen steder, hvor børnene kunne være i fred og ro. Samtidig havde de et rum, som var meget dårligt udnyttet, og som derfor gav en øget belastning på de andre rum.

»Det lavede vi om på. Vi nedlagde puderummet, som var et meget støjende sted, og lavede det uudnyttede rum til et rum for konstruktionsleg. Det er altså ikke i puderummet, børns fysiske udfordringer skal opfyldes, det skal ske andre steder, fx på legepladsen. Og konstruktionsrummet bliver brugt meget«, siger Kate Obeid.

Andre forbedringer var mindre lette, fortæller de to pædagoger. »Vi blev meget opmærksomme på børn og stress, og at børn også bliver stressede, når der er meget støj. Vi har set, at åbne døre ikke altid er en fordel, lukkede døre kan i nogle situationer være en fordel for støj- og stressniveauet. Det fik os til at ændre på de pædagogiske rutiner«.

Nye rutiner

Lone Nielsen fortæller: »Tidligere gik børnene ud på legepladsen, når de havde spist frokost. Ofte gav de udtryk for, at de var trætte, og at de faktisk ikke havde lyst til at gå ud.

Det var ofte slemt i den halve time fra frokost til de var nået ud«.Kate Obeid fortsætter: »Det tog vi op til revision. Vi besluttede, at efter frokost lægger vi os lidt, læser måske og dæmper lyset. Inden ret længe falder børnene til ro, og så er de klar til stille og roligt at gå ud på legepladsen«.

»Det giver også meget mere overskud til eftermiddagen og behagelige eftermiddage. Nogle af forældrene har da også meldt tilbage om, at deres børn har mere overskud, når de kommer hjem«, supplerer Lone Nielsen.

Forældrene har også været inddraget. Bestyrelsen har været med på det og bakker op. Der er afsat et personalemøde med foredrag om børn og stress i foråret. Og de har haft støj på hvert eneste personalemøde og været rundt og tale med hver enkelt stue. Det var aldrig Bedriftssundhedstjenesten, som fandt løsningerne, det gjorde institutionen selv.

Men de var med til at opsamle og strukturere, så personalet kunne komme videre med det. Møderne foregik ikke blot i Bedriftssundhedstjenestens hus, men også på institutionen. »Det var godt. For når de så, hvad vi havde lavet i praksis, blev det lettere for dem at stille spørgsmål, som fik os til at tænke videre«.

Gode værktøjer

Derefter kom forankringsfasen. Bedriftssundhedstjenesten gjorde meget ud af, hvordan man kan forankre et sådant projekt, så det fortsætter med at være noget de ansatte arbejder med.

»Derfor har vi nu en støjpolitik, som gør, at vi tager problemer op med mellemrum. Bedriftssundhedstjenesten lærte os at sætte fokus på successerne - og fortælle succeshistorierne. Og så har det været godt at kunne fordybe sig«, fortæller Lone Nielsen og Kate Obeid.

»Bedriftssundhedstjenestens folk har en rigtig god arbejdsform, og de har lagt op til et netværk med de andre institutioner, som også er vigtigt. Den erfaringsudveksling holder vi fast i. Vi har også etableret et elektronisk netværk, hvor vi lægger erfaringer ud på nettet. Det bliver brugt, men ikke i den udstrækning vi håbede, endnu i hvert fald«, fortæller Lone Nielsen.

»Noget af det vigtigste Bedriftssundhedstjenestens folk gjorde for os, var at hjælpe os med at dele tingene op i elementer. Akaciehuset har lavet handleplaner for det fremtidige arbejdsmiljø for hver afdeling i institutionen. Og her har de medtænkt brug af Bedriftssundhedstjenesten. Også i deres nye arbejdspladsvurdering har de indregnet, at de kunne få hjælp fra dem.

»Så det er en stor streg i regningen, at vi nu ikke kan bruge Bedriftssundhedstjenesten til vejledning, når der er noget, vi ikke ved nok om. Vi har fået meget der, som vi ikke havde kunnet få andre steder. Vi har fået værktøjer til at gå systematisk til værks med problemerne«, er de enige om.

De nævner et sundhedsprojekt, de har startet, hvor de har stor brug for Bedriftssundhedstjenesten. Og hvor samarbejdet er startet.

»Og går begge veje. De har brugt noget af det, vi har lavet i sundhedsprojektet og spredt det ud til andre institutioner, som kunne bruge det. De er gode til at samle ting op, som andre institutioner også kan bruge«.

De beskriver det som et stort tab, at de alligevel ikke skal tilknyttes. »Vi er meget ærgerlige over at vi ikke kan bruge dem mere. Både vores forventninger og vores arbejdspladsvurdering må justeres«.