Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
Vilde Læreprocesser
- partnerskaber og logebrødre
Evaluering af Vilde Lærerprocesser
Af Søren Langager
»I 1999 blev jeg spurgt, om jeg havde tid, lyst og mod på at følge og evaluere Vilde Lærerprocesser gennem de næste tre – fire år. En udfordrende opgave, men også en enestående mulighed for at blive »inviteret indenfor« i et miljø, der ofte opleves som lukket land for udenforstående«, siger Søren Langager, fra DPU, i sin evaluering af Vilde Lærerprocesser.
Vilde læreprocesser er et initiativ iværksat af Københavns Kommunes Familieog Arbejdsmarkedsforvaltning. Formålet er ar udvikle nye sociale socialpædagogiske indsatser for marginaliserede unge via gadeplansarbejde, netværksdannelser og utraditionelle samarbejder med socialforvaltningen, ungdomsklubber, sportsforeninger, ungdomsskoler, andre projekter og private virksomheder.
Bogen er den første rapport fra den eksterne evaluering af Vilde læreprocesser som gennemføres af Danmarks Pædagogiske Universitet. Rapportens overordnede tema er Vilde Lærerprocesser som institution og organisation. Hvorledes ser Vilde Læreprocessers aktiviteter ud og hvordan spiller de med og mod den socialpolitiske udvikling for marginaliserede unge, og – ikke mindst – på hvilke måder søger de at omsætte deres socialpædagogiske erfaringer og holdninger til praksis? Man kan læse mere på www.vildelaereprocesser.dk (link ikke længere aktivt, red.)
Udgivet af Danmarks Pædagogiske Bibliotek • 220 sider • pris 140 kr.
Tidsskriftet Vera nr. 18
Nye børnesyn
Redigeret af Anna Poulsen, Martin Bayer og Ole Langsted
Vera sætter i dette nummer »Nye børnesyn« på dagsordenen. Hvad sker der i disse år i de videnskaber som pædagogikken især bygger på? Før i tiden var det udviklingspsykologien der uproblematiseret udgjorde det videnskabelige grundlag for pædagogikken, men siden da er der sket en hel del.
Dels har faget selvstændiggjort sig, dels er der fremkommet en række nye videnskaber som mere seriøst er begyndt at beskæftige sig med børn. Det drejer sig først og fremmest om sociologi og antropologi, men også i fag som historie, jura, litteraturvidenskab, idehistorie og (børne)kultur er der sket en kraftig stigning i artikler og bøger om børn.
Endelig er der sket en forvandling af udviklingspsykologien selv, hvor en lang række empiriske studier grundlæggende har ændret ved vores billede af hvad børn er, og hvad børn kan.
Der er således i dette nummer af Vera, tale om en mang- foldighed af nye børnesyn bl.a.
Eva Gulløv, DPU som kommer med et bud på hvordan antropologiens forskningsmetoder, der først og fremmest er udviklet gennem studiet af eksotiske samfund og kulturer, også kan gøres produktive med henblik på nye forståelser af institutionskulturer og derved bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis.
Alan Prout, University of Sterling, Skotland og Allison James, University of Hull, England, har begået en artikel som pejler omridsene af et nyt paradigme for forskning i barndom. Et paradigme som søger at overvinde modsætninger og vanskeligheder med hensyn til de børnesyn der gør sig gældende i den klassiske udviklingspsykologi og i de sociologiske socialiseringsteorier. Barndom opfattes her som en social konstruktion af variabel karakter alt afhængig af den sociale og kulturelle kontekst.Gry Faurholt, Institut for idehistorie, Århus Universitet giver en sammenfattende fremstilling af de vurderinger der gennem de sidste 6 – 7 år er kommet til udtryk i debatterne om »børn og computere«, og viser hvordan standpunkterne i denne debat knytter sig til forskellige børnesyn.
Tidskriftet Vera. 80 sider • 95 kr.