Overenskomst

Løn, Løn, Løn

Af Elisabeth Lockert Lange

OK02 – Et kompromis? Konflikt? Forligsinstitutionen? Alt kan ske i de overenskomstforhandlinger, der foregår netop nu og frem til senest den 31. marts, hvor overenskomsterne udløber.

Hvad overenskomstforhandlinger ender med, er endnu meget usikkert. Forhandlerne, KTO, dvs Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, og de (amts)kommunale arbejdsgivere har slet ikke fastlagt selve overenskomstrammen endnu.

De ansatte i amter og kommuner ved heller ikke, om de kan regne med at få højere generelle lønstigninger, eller om de først får muligheden i de lokale forhandlinger. Og de ved endnu ikke, om de kan holde et par feriefridage mere i næste overenskomstperiode.

Alt er endnu uvist, fremhæver formand for LFS, Britt Petersen. »Vi er slet ikke kommet så langt endnu. Men det har stået klart hele tiden, at hovedkravene for KTO og for arbejdsgiverne er ret modstridende med KTOs krav om generelle lønstigninger og arbejdsgiverne, som ønsker langt mere ud til ny løn. KTO vil ikke have mere ud lokalt til ny løn end de 0,6% af lønsummen, som der er nu, og det står alle organisationerne i KTO bag«.

Ny løn er knapt så ny mere, men den er stadig omstridt. Erfaringerne fra de første år med ny løn har ikke været specielt gode mange steder. Det var arbejdsgiverne, som i sin tid så brændende ønskede sig ny løn, for, som de argumenterede, så de kunne tiltrække, fastholde og belønne medarbejdere. Men da det kom til stykket var de slet ikke forberedt på, hvad det nye lønsystem ville betyde.

»Heller ikke i København eller blandt vores andre kommuner går det særlig let med ny løn forhandlingerne. Det hører vi også fra vores medlemmer, og især at det tager så lang tid. Først og fremmest fordi arbejdsgiverne ikke, da det kom til stykket, var tidsmæssigt gearet til ny løn«, vurderer Britt Petersen.Hun fortsætter:

»Arbejdsgiverne er enige i, at de lokale ny løn forhandlinger ikke er gået så godt i perioden. Det erkender de fuldt ud. Men deres forklaring på det er en helt anden end vores. Og derfor er deres løsningsmodel også en helt anden. De mener, årsagen er, at der ikke er penge nok i de lokale forhandlinger, og at løsningen derfor er, at der skal mere af den samlede ramme ud til ny løn«.

Halter bagud

Det vigtigste for LFS er, at alle får en lønstigning, fastslår Britt Petersen.

»Og det kan alle kun få ved, at det gives på den centrale overenskomst. Vi ønsker en hævelse af grundlønnen, en højere løn for erfaring, ja en hævelse af lønnen hele vejen rundt. Og så mener vi, at der er brug for en periode til at få de lokale forhandlinger til at virke, så aftalerne om forhandling overholdes, og forhandlingerne foregår til tiden. Og derfor skal der ikke flere lønmidler ud lokalt nu«.

Arbejdsgiverne derimod ønsker, at de centrale overenskomster for de enkelte grupper kun skal indeholde grundløn, mens al kvalifikationsløn og funktionsløn skal væk fra de centrale overenskomster.

»Personligt tror jeg, at den største anke på ny løn er tid. Det tager så lang tid. Ingen af vores grupper har rejst krav om at afskaffe ny løn, så jeg tror, at medlemmerne er indstillet på at give det en chance. Men der er behov for, at arbejdsgiverne finder ud af, hvad det var de ville med det og gearer sig til det. Som det er nu, halter vi hele tiden bagud, og det er ikke til at holde ud«.

Britt Petersen vil ikke spå om, hvad overenskomstfor- handlingerne ender med.

»Måske kan vi opnå et rimeligt kompromis. Alternativt kan det blive forligsinstitutionen – og denne gang er det mere nærliggende, for der er grænser for hvor mange kompromisser organisationerne kan tåle på både ny løn og egne hovedkrav. Så det kan ende med konflikt, og det kan ende i forligsinstitutionen«.

Sideløbende har LFS fået et særligt krav fra Københavns kommune, som ønsker de nuværende overenskomster sammenskrevet. I dag findes der en række overenskomster, næsten én for hver stillingsgruppe, for dengang de blev lavet mente kommunen, at det var den letteste måde at håndtere personalegrupper på, fortæller Britt Petersen.

»Nu vil Københavns kommune gerne have en enkelt overens- komst på dagområdet og en på døgnområdet. Vi er ikke lidenskabelige i forhold til, om der er én eller flere overenskomster, det er vi kun på indholdet i dem. Nu har vi lavet et forslag, og hvis det er ok med kommunen, så er vi med på at sammenskrive«.

Ok forhandlinger

Af Elisabeth Lockert Lange

Organisationerne vil have så meget som muligt til de generelle lønstigninger og ikke flere penge ud til lokale ny løn forhandlinger. Arbejdsgiverne vil give så lidt som muligt til de generelle lønstigninger og vil have så meget som muligt ud til de lokale forhandlinger.

Overenskomstforhandlingerne er gået i gang. Og allerede inden de startede, blev det fra flere sider vurderet, at de ville blive vanskelige i betragtning af, at organisationernes krav og arbejdsgivernes stort set er diamentralt modsatte. Mens organisationerne vil have generelle lønstigninger, så alle får en lønstigning, ønsker arbejdsgiverne, at hovedparten af den samlede økonomiske ramme bruges til at udbygge og konsolidere ny løn.

Forhandlingsfællesskabet KTO, som står for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, som alle, der er organiseret i LFS, er med i, har haft sine første forhandlinger med arbejdsgiverne i amter og kommuner, og uenigheden står skarpt tegnet.

KTO forhandler for ca. 600.000 ansatte i landets kommuner og amter. LFS’ forbund FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte, omfatter ca. en tredjedel af disse ansatte. I fagforeningen LFS er der ca. 8000 medlemmer ansat dels i Københavns kommune, dels i Frederiksberg kommune, dels i Københavns Amt.

Det første møde med arbejdsgiverne lige før jul gav ikke noget resultat.

På det næste møde den 11. januar blev der indgået et delforlig, hvor parterne blev enige om at afsætte midler til de enkelte organisationers specielle forhandlinger. I alt blev man enige om at afsætte 1% af lønsummen fordelt med 0,45% til hovedorganisationspuljer og 0,55% til såkaldte formålspuljer.

Formålspuljer går på tværs i KTO og kan fx bruges på pension. Fordelingen af hovedorganisationspuljerne aftales af LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, (FTF), og Akademikernes Centralorganisation, (AC), ud på de enkelte organisationers specielle forhandlinger.

Næste møde mellem KTO og arbejdsgiverne er den 25.1.

Kun grundløn

Mens KTO forhandler om de mange ting, som er ens for de forskellige faggrupper i kommuner og amter, fx ferie, barsel og lønregulering, forhandler de enkelte organisationer selv de specielle krav fra de enkelte medlemsgrupper. Det sker sideløbende med KTOs generelle forhandlinger.

En del af overenskomsterne for de enkelte medlemsgrupper er indgået i fællesskab med andre organisationer og forhandles også fælles med dem. Det gælder fx for LFS i forhold til BUPL, SL og PMF.

På det første møde med arbejdsgiverne om de specielle krav for daginstitutionsområdet kom man ikke længere end til at udveksle krav. Arbejdsgivernes hovedkrav er, at kun grundlønnen skal forhandles centralt. Alt andet, såsom kvalifikationsløn og funktionsløn, vil de have ud af de centrale overenskomster for hver enkelt gruppe – og til forhandling lokalt.

Samtidig fremsatte Københavns kommune et særligt krav over for LFS, nemlig at sammenskrive det hav af overenskomster der findes for øjeblikket.

De forhandlinger og sammenskrivninger er i gang for grupper på almenområdet undtagen for de legepladsansatte. På special- området var første forhandling den 15. januar – også her er der sammenskrivning af overenskomsterne på dagsordenen. Der blev udvekslet krav mellem organisationerne og arbejdsgiverne. Organisationernes hovedkrav er lønforbedringer til mellemlederne, pensionsforbedringer og mere i løn til børne- og ungekonsulenterne. Der blev nedsat arbejdsgrupper til at forhandle kravene og til at forenkle områdets arbejdstidsregler.

Næste forhandling er den 24. januar. På dagplejeområdet er første forhandling den 23. januar.

Processen

Forud er gået en lang proces, som startede med medlemsmøder i de lokale fagforeninger om hvilke krav der var vigtigst. Således også i LFS. Og gennem en demokratisk proces udvælges de fælles generelle krav for hele forhandlingsfællesskabet KTO. Se her på siden hvilke krav LFS ønskede medtaget til de generelle forhandlingerne, og hvilke krav det samlede KTO valgte.

I betragtning af, at KTO har 62 medlemsorganisationer, er der ret god overensstemmelse mellem LFS' krav og det alle organisationerne blev enige om i KTO. Hovedkravet, som alle organisationerne er enige om, er generelle lønstigninger.

I løbet af forhandlingsperioden er det almindeligt, at der indgås en række delforlig undervejs, fx som det delforlig som blev indgået den 11. januar om at afsætte midler til de specielle forhandlinger.

Delforliget gør det muligt at gå i gang med forhandlingerne om de enkelte overenskomster, ganske som det netop er sket. Men delforligene er betinget af, at parterne på et senere tidspunkt bliver enige om et samlet generelt forlig.

Hidtil er det lykkedes ved overenskomstfornyelserne for KTO og de kommunale arbejdsgivere at blive enige om et samlet forlig, og der har derfor heller ikke været varslet en samlet konflikt for ansatte i amter og kommuner. De konflikter der har været ved overenskomstfornyelserne har været sat i værk af enkelt- organisationer.

Hvis de ikke kan blive enige, sendes det i forligsinstitutionen, og det kan ende med konflikt. Eller med at regeringen griber ind.

LFS’ generelle overenskomstkrav:

Generelle lønstigninger som sikrer en udvikling i reallønnen

To ekstra feriefridage.

En selvstændig finansiering af seniorordninger.

En selv stændig finansiering vil sikre, at seniorordninger ikke kun er en hensigtserklæring.

Retskrav på en seniorordning ved en bestemt alder.

Lokal konfliktret på ny løn.

Fastfrysning af midler til lokal forhandling på 0,6%.

Regulering af tjenestemandspensionen.

35 timers arbejdsuge.

LFS’ forslag til særlige puljer:

Højere lønniveau for mellemledere, inklusiv ledere af små institutioner, souschefer og afdelingsledere.

Grundlønsniveau for fuldtidsansatte dagplejere med tre børn

Forbedring af de tillidsvalgtes vilkår, både i tid og vikardækning.

KTOs generelle krav:

Generelle lønstigninger

Reguleringsordning, der sikrer en ligelig lønudvikling mellem den private sektor og den offentlig sektor.

To feriefridage mere pr. år plus nogle forbedringer i ferieaftalen.

Midler til at gennemføre tværgående og specielle krav.

Forbedring af særydelser.

Forbedring af vilkårene for ny løndannelse. Bl.a. i form af forhandlingsfrister, regler for afvikling af forhandling og medarbejderindflydelse.

Forbedring af pensionsvilkårene for tjenestemænd og overenskomstansatte. Forbedring af tillidsrepræsentanternes vilkår. Forbedring af aftalen om graviditet, barsel mv. Forbedring af rammeaftalernes procedurebestemmelser.

En central procedureaftale sikrer at rammeaftalerne drøftes, og at der lægges tidsplaner.

Forbedring af aftalen om efteruddannelse og kompetenceudvikling, sådan at arbejdsgiverne i højere grad forpligtes.

Forbedring af senioraftalen, dvs egentlige rettigheder.

Forbedring af aftalen om socialt kapitel.

Forbedring af protokollat vedrørende udlicitering, så personalet og de faglige organisationer sikres større indflydelse.

Større tryghed i ansættelsen.

Rammeaftale om chefers vilkår ved kontraktansættelse.

Forbedring af åremålsaftalerne.

Forbedring af aftale om ansættelsesbeviser.

Tværgående ligelønsprojekt, herunder en særlig ligelønspulje udover KTO-rammen.

Forbedring af merarbejdsaftalerne.