Udviklingshæmmede og alkohol

Af Elisabeth Lockert Lange

NÅR ALKOHOL BESTEMMER

Det misbrugsfaglige system har brug for viden om udviklingshæmmede, og hvordan man arbejder med dem. Pædagogerne har brug for viden om misbrug, signaler, forløb, barrierer.

Hvad er symptomerne på et alkoholmisbrug? Hvad er barriererne både hos pædagogerne og misbrugeren for at tage det op og handle på det? Og hvad er vigtigt, når pædagogen trods barriererne tager problematikken op?

»Drop de løftede pegefingre og gå i en reel dialog med misbrugeren. Vis forståelse, der er grunde til at man starter med at drikke, alkoholen er som en krykke, der hjælper og løser nogle personlige problemer, fx generthed, smerter, søvnløshed. Men mængden er et ubehageligt samtaleemne, og de løftede pegefingre er svære. Derfor skal en samtale om et øget forbrug baseres på noget andet. Tal i stedet om, hvornår den anden særligt har drikketrangen, og hvad der ellers kan afhjælpe den situation. Samtalen skal være positiv: hvad får de ud af at drikke. Vær åben og nysgerrig, ellers får I den modsatte effekt«

Siger misbrugskonsulent Patricia Stenner som har stor erfaring i at arbejde med folk med alkoholmisbrug bl.a. i forbindelse med Lænkens ambulatorier. Også udviklingshæmmede alkoholikere har hun arbejdet med på et bosted. Hun er helt bevidst om det problem, som pædagoger står med, når de henvender sig til det misbrugsfaglige system med en udviklingshæmmet beboer for at få hjælp og bliver afvist.

»Når man taler om et egentligt misbrug, styrer alkoholen det enkelte menneske. Forløbet fra at være almindelig forbruger over storforbruger til den totale afhængighed, går naturligvis over stigende mængder alkohol. Kroppen kræver mere for at opnå den samme effekt. Samtidig opstår der en formindsket interesse for omverdenen, øget isolation, misbrugeren etablerer depoter af alkohol og vælger en struktur, så han kan indordne sin arbejdstid efter sit behov«.

Forløbet
Blackouts er et af de første tegn på afhængighed, fortæller Patricia Stenner, fx at man ikke ved, hvordan man er kommet hjem. Et microblackout kalder hun det, når man pludselig ikke kan huske hvad folk man sidder sammen med hedder. Hvis det sker flere gange, er der sket en slags sammenbrænding i hjernen, fordi fedtskederne omkring nerverne opløses af alkoholen og signalerne i hjernen forstyrres. Skam, skyld og vrede opstår efterhånden. Misbrugeren ved at han forsømmer meget, og han kan også drikke videre på de følelser. Ofte møder man en benægten, når misbrugerens psykiske forsvar beskytter ham. Nogle alkoholikere kan drikke kontrolleret, hvis de nøjes med én genstand. Det er som regel ved nummer to at kontroltabet sætter ind og kroppen kræver mere. Når misbrugeren ikke har alkohol i blodet, får han abstinenser, rystelser, uro, influenzasymptomer, forhøjet puls og blodtryk, svedtendens, klamme hænder, og det forsvinder alt sammen, når der igen er alkohol i blodet. Nogle alkoholikere kan faktisk være ædru med alkohol i blodet.

»Alkoholikere er ikke særlig højt prioriteret på de psykiske skadestuer. De lades i stikken, og de er så bange for abstinenserne, med muskler der kramper. De skal i behandling. En kold tyrker derimod kan være livsfarlig og ødelægge hjernen. Nogle udviklingshæmmede får slet ikke abstinenser, men derfor kan de godt have et kaos indvendig. Nogle af dem får også medicin af andre grunde, så det kan være svært at se hvad afhængigheden er af«, siger Patricia Stenner og fortsætter:

»Der er mange komponenter i at vejlede og behandle. Aftrapningen skal ske langsomt og derefter skal man arbejde med de psykiske symptomer. Vær positiv og åben, I kan jo ikke beslutte at de ikke må drikke, men I kan forsøge at lave en konkret plan sammen med dem«, råder hun til.

I de senere faser af misbrug opstår der angst og frygt, og misbrugeren kan ende isoleret. Der kommer personlighedsændringer til, henvendelser fra familien handler ofte om de skiftende karakterer, for alkohol skubber til personligheden, så filteret til de mindre rare sider bliver hullet. Efterhånden er der opstået fysiske skader på hjerne og lever, kroppen kan ikke mere tåle den mængde den har brug for.

»Der sker til sidst et sammenbrud på alle leder, med ia, blackouts, sammenblanding af fantasi og virkelighed, kryb i kroppen, kaotisk angst og psykisk sammenbrud. Og det ender med for tidlig død, selvom man kan leve længe med det, især især hvis man spiser ordentligt. Man kan vælge undervejs"

Mange barrierer
Hvordan skal vi tackle det? Det er svært at sige til en anden, at man synes at han eller hun har et overforbrug eller et misbrug.

»Personalegruppen skal selv afklare deres holdninger til det, for de er ofte meget forskellige. Der er mange barrierer. Det er tabuiseret område, svært at tale om, for man kan synes det er en privatsag og tror måske at det alligevel ikke nytter noget. Man kan også være i tvivl, om man selv drikker for meget, eller man kan have nærtstående som gør. Det er vigtigt at være afklaret selv, når man skal tale med andre – ikke mindst når det er en udviklingshæmmet. Nogle har svært ved at sige ordet alkoholiker, de kan være bange for den andens reaktion, eller for om de er en dårlig behandler. Sørg for at observere, så I har konkrete ting at have mistanken i«, siger Patricia Stenner og råder til, at man starter med at spørge ind til, hvad alkohol gør for den anden og ikke taler om misbrug fra starten. »De skal have en erkendelse selv, og I skal give dem indsigt i at de kan få hjælp. Og I skal have værktøjer til at tackle det, når de reagerer«.

Først og fremmest er den største barriere manglende viden om, hvad misbrug er for et problemkompleks. Dvs manglende kendskab til signalerne, til misbrugerens dynamiske samspil med andre, henvisningsmuligheder, og hvordan samtalen skal gribes an.

»Derfor kend signalerne, det er vigtigt, når man skal tale motiverende med en anden. Vis forståelse for at der er et problem, og for at det er svært at komme ud af. De har brug for opbakningen i lige så mange måneder som de har drukket, for de har baseret både deres fysiske og psykiske mønstre på alkoholen. Det gælder også for udviklingshæmmede, de skal hjælpes tilbage i fællesskabet, for andre har også indrettet deres adfærd over for dem på det. Vis forståelse for at misbrugerne vil beskytte alkoholen, for han har en form for kærlighedsforhold til alkoholen. Og så er det vigtigt at kende behandlingsmuligheder, når man er med som kontaktperson. Og ikke mindst lær hvordan I griber samtalen an«.

Personalets mønstre
En medmisbruger defineres som en der lader en andens adfærd og behov være udslagsgivende for egen personlige trivsel. I familien får alkoholikeren sin egen lukkede verden, og kone og børn har opmærksomheden på ham, alle er optaget af hans behov og ingen taler med andre om det. Medmisbrugeren skal have sine egne værdinormer tilbage.

Misbrug påvirker også en personalegruppe. Personalet bliver lidt opløst, bekymrer sig, udøver kontrol med misbrugeren og alt koncentrerer sig om ham. Så får de skyldfølelse over for de andre beboere. Der kommer alt for meget fokus på alkohol, og personalet bliver usikre; på deres egen viden og vurdering, på deres faglige ansvar, og på de andre personalers mening. Når storforbruget går over i misbrug, opstår der skuffelse og vrede hos den ansatte, som oplever et dilemma i forhold til sit faglige ansvar. Der opstår håbløshed og magtesløshed, man reagerer på beboerens uforudsigelighed, og man overtager hans ansvarsområder, ligesom man gør i familien. Følelserne veksler, og man bliver usikker på, om man kan klare at være socialpædagog på en sådan institution. Og det bliver svært at bevare gejsten ved at gå på arbejde.

»I får ikke hjælp til deres misbrug, for behandlingssystemet mener, at det skal ordnes i »egne rækker«. Og I skal passe på ikke at forbruge af jer selv, så at sige«, siger Patricia Stenner, som senere i projektet skal lære en gruppe ansatte fra København og Frederiksberg den motiverende samtale.

Udviklingsprojekt i København
I Københavnsområdet er der etableret et regionalt udviklingsprojekt, rettet mod en bred vifte af forebyggelsesinitiativer og behandlingsindsats. Der arbejdes med fire delprojekter, alkohol og behandling, alkohol og fritid, alkohol og egen bolig, alkohol og arbejdsliv, alkohol og behandling. Deltagerne i projektet består af behandlere fra Lænken, personale fra Fritidsklubben Krumtappen, Værkstedet Sandtoften, botilbuddet Hulegården, samt specialkonsulenterne i Frederiksberg Kommune og København Kommune Handicapcenter Vest. Det hele skal munde ud i en samarbejdsmodel, hvor der er fokus på tværfaglighed og rolleafklaring. Det er målet at samarbejdsmodellen implementeres både i det socialfaglige og det misbrugsfaglige system. Læs mere på www.ufch.dk