Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Arbejdsfastholdelse
Af Merete Astrup
RUMMELIGHED
Rummelighed på arbejdspladsen er ikke en naturlov – desværre. Rummelighed er noget man skal lære, og noget man skal øve sig på. Det er lige præcis det tillids- og sikkerhedsrepræsentanter praktiserer sammen med Dialogteatret på temadage for fem FOA-afdelinger.
At skabe plads til de kolleger, der ikke er på fuld omdrejningshøjde, kræver energi og overskud. Frem for alt fordrer det, at bevidstheden og viljen er til stede, både hos arbejdsgiver og kollegerne. Det kan gå rigtigt galt, hvis forudsætningerne ikke er i orden.
Ups! En af scenerne udvikler sig næsten til en arbejdsnedlæggelse, fordi en kollega på plejehjemmet har et kanon højt sygefravær.
Hans kolleger får ingen informationer fra ledelsen om, hvorfor han er så meget syg. Så kollegerne bliver mere og mere sure og sarkastiske for hver sygemelding. De får nemlig heller ingen vikarer, selvom de rejser problemet over for lederen. Lederen på plejehjemmet vil hverken handle eller tage ansvar.
»Jeg forstår hvad du siger, men jeg ved ikke hvad jeg skal svare«, som lederen siger. Hvorefter han liner dagen op, og siger ha’ en god dag. Sådan har det kørt længe.
Situationen kræver sit offer – en social- og sundhedshjælper bryder sammen. »Hvad sker der her«, spørger jokeren Dialogteateret; sådan hedder han, ham der går ind og afbryder scenerne. For det er nemlig teater, men scenerne skabes i dialog med publikum.
Som nogle af publikummerne siger: »Det ligger ikke langt fra virkeligheden «.
Sjovt og seriøst
Ovennævnte scene slutter med, at den sygemeldte kommer tilbage i flexjob. Han har en dårlig ryg.
Hans kolleger er sure over, at han ikke må løfte, hvilket betyder, at en kollega foretager forflytninger alene. Kollegerne er også overrasket over, at han er på nedsat tid, for det er de ikke blevet orienteret om. Det ender da også galt. >»Hvad går galt?«, spørger jokeren publikum.
Der kommer flere bud. En svag og uansvarlig leder, manglende kommunikation fra ledelse til medarbejdere. Manglende forståelse medarbejdere indbyrdes. Manglende politikker om fravær og fastholdelse. Ukendskab til hvad det indebærer at have en kollega i flexjob.
Debatten kører, og der er forskellige forslag til, hvad man kan gøre.
Scenen får ikke en happy end. Men deltagerne i temadagen kommer i løbet af dagen igennem forskellige situationer, som de ikke blot skal forholde sig til. De skal komme med meninger og forslag. Og ind i mellem teaterscenerne er der lidt gymnastik og debat omkring bordene.
Temadagen er et eksempel på, at det ikke behøver at være kedeligt eller trist at beskæftige sig med så alvorlige emner som jobtræning, flexjob, fastholdelse og sygefravær.
Der er ros og tilfredshed blandt deltagerne til dagen, som er en af 10 temadage, som de fem FOA afdelinger i København har tilrettelagt for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.
Forståelse for fastholdelse
Temadagene er en del af de fem FOA afdelingers projekt om rummelighed og god jobtræning.
Formålet med projektet at sætte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter i stand til at programsætte rummeligheden på den enkelte arbejdsplads, og det kræver først og fremmest holdninger. Meningen er at give de tillidsvalgte redskaber til at bidrage til en holdningsbearbejdelse på arbejdspladsen, via det fælles projektsamarbejde.
Projektet hedder arbejdsfastholdelse og det handler om at få lavet nogle personalepolitikker på arbejdspladserne, så der bliver plads til jobtræning, flexjob, og fravær. Det er som sagt ikke noget, der kommer af sig selv.
Fremadrettet er det de fem FOA afdelingers mål at få opbygget et fælles netværk på den enkelte arbejdsplads.
De fem FOA afdelinger har udgivet tre »pixibøger« om: Rundbordsamtaler Jobtræning Fraværs- og fastholdelsespolitik