Enghusene i Vanløse: Med på beatet

En gammel drejeskivetelefon kan helt sikkert noget. Men det er jo ikke sådan, vi telefonerer i dag. Så hvorfor ikke have noget af det, som børnene kender?” spørger Tabita Dugvald Johansen, som har været del af KbhMiniMakers.

Både de store vuggestuebørn og børnehavebørnene i Enghusene har leget med it i forbindelse med KbhMiniMakers. Og pædagog Tabita Dugvald Johansen og pædagog Jacob Ravn oplever, at det digitale udstyr er værktøj, der kan give nogle flere muligheder - både i sig selv og i kombinationen med andre pædagogiske aktiviteter, hvor det at sætte lyd og billeder på legen kan give en ekstra dimension

Tabita Johansen mener, at institutionerne skal følge med tiden og afspejle den virkelighed, som børnene oplever uden for institutionen.

”Der er ofte meget gammelt legetøj i institutionerne, fordi det er det, som pædagogerne kender til. Vi er nødt til at være med på beatet og også have en anden type legetøj, så vi ikke hele tiden reproducerer og kommer til at ligne en institution i 1960,” siger Tabita Dugvald Johansen.

Chancelighed

Et af argumenterne for, at der skal digitalt udstyr ind i institutionerne er, at det kan øge chanceligheden. På den måde kan også eksempelvis udsatte børn få den fornødne hjælp til at møde det digitale og få en form for digital dannelse.

”Jeg mener, at vi er med til at øge chanceligheden for børnene gennem arbejdet med KbhMiniMakers og det elektroniske udstyr. De får nogle digitale tilbud, fra de er små, og vi lærer dem, hvordan man omgås det, og hvordan man kan bruge det. Det er digital dannelse. Det skal ikke være adskilt sådan, at nu leger vi dukkekrog, og nu leger vi med det digitale. Det kan bruges sammen i den pædagogiske praksis, siger Tabita Dugvald Johansen. Jacob Ravn supplerer:

”Det handler om at integrere det digitale og teknologien i den almene pædagogik, uden at det nødvendigvis bliver styrende, men bliver en del af forskellige legefællesskaber, hvor det giver mening”.

Hvor giver det mening

Jacob Ravn understreger, at han synes, at man skal være både kritisk og varsom med, hvordan man bruger teknologi.

”Vi skal tage det ind, hvor det giver mening - og det skal supplere og erstatte nogle af de gamle ting. Men jeg synes ikke, man skal skylle alt det, man kan i forvejen ud i toilettet og sige, at det gør vi ikke mere, fordi børnene nu er i en verden, hvor der er teknologi. Der er også andre færdigheder, der skal på plads, for at de overhovedet kan bruge teknologien. Det er godt at røre ved noget træ, male med maling og dyrke sport, og det er ikke noget, teknologien skal erstatte. Mange gange kan det analoge og det digitale dog spille sammen, og det digitale bliver et værktøj, som gør, at du kan noget nyt,” siger Jacob Ravn, som blandt andet har lavet interaktive historier, musik med computere og synthesizere, musikvideoer, optaget teaterstykker, taget billeder af legepladsen og lavet det til et spil med lydeffekter sammen med børnehavegruppen

”Der skal hele tiden være en afvejning. Det er jo pædagogisk arbejde at finde ud af: ”Hvad vil jeg gerne lære børnene og på hvilken måde - hvor giver det digitale mening, og hvor gør det ikke?” Jeg vil gerne have, at man kommer væk fra den der frontkrig, der har været i medierne, hvor man enten er for eller imod det digitale,” siger Jacob Ravn.

Svært at få kollegerne med

”Noget af det sværeste er at give det, vi har lært, videre til kollegerne. Det bliver hurtigt bare Jacob og jeg,” fortæller Tabita Dugvald Johansen.

I KbhMiniMakers er tanken, at dem, som har været på workshops, skal lære kollegerne det, de har lært, og de skal så lære det videre til børnene - derfor kaldes det ”train the trainers”.

”Det er en hurdle for mange at skulle lære noget nyt, som kan være vanskeligt, og derfor har vi holdt workshops for vores kolleger og ladet dem afprøve udstyret og lege med det selv. Det er tit det at prøve det af, der får folk til at forstå tingene, fremfor at få det forklaret,” siger Jacob Ravn, som dog ikke mener, at man skal forvente få hele kollegaflokken til at bruge udstyret.

”Det er jo heller ikke alle, der skal kunne sy. Men hvis man bare kan få det bredt ud blandt to-tre stykker, så synes jeg, at det er en succes,” siger Jacob Ravn.

Jacob Ravn og Tabita Dugvald Johansen mener begge, at mere it i dagtilbud kræver, at der er nogen, der tager teten, eller at folk bliver efteruddannede på området.

Inspiration og sortering

Gennem KbhMiniMakers afprøver de pædagogiske medarbejdere i de tilknyttede institutioner det elektroniske udstyr og giver tilbagemeldinger til både forskere fra UCC og forhandleren af det elektroniske udstyr.

”Det er ikke alt udstyret, der er fantastisk. Vi prøver det af, og så ryger noget af det tilbage på depotet, eller vi skriver vores erfaringer ind i vores ”Airtable”, så vi kan dele det med de andre institutioner, som er med i projektet,” siger Jacob Ravn

”Så kan pædagogerne gå ind og se, hvad de andre institutioner har brugt udstyret til og hente inspiration på den måde. Men børnene elsker også, når vi bare tager det frem og selv prøver at finde ud af måder at bruge det på, og den voksne også er legende og undersøgende. Men det er os, der skal undersøge, hvad der giver mening herude i institutionslivet” siger Tabita Dugvald Johansen.

Tabita Dugvald Johansen og Jacob Ravn er dog enige om, at det vil være forskelligt, hvad der giver mening fra børnegruppe til børnegruppe og fra institution til institution.

Hvad vælger man fra, når man vælger det digitale til?

Når man indfører noget nyt i en daginstitution, vil det uvægerligt tage både tid og penge fra nogle andre områder, hvilket Tabita Dugvald Johansen og Jacob Ravn er opmærksomme på.

”Helt konkret kan man blive så optaget af elektronikken og blive frustreret over, at det ikke virker, at opmærksomheden og tiden går fra børnegruppen,” siger Tabita Dugvald Johansen. Jacob Ravn supplerer:

”Det er klart, at en institution, der følger med på det teknologiske, gør det på bekostning af noget andet. Derfor er det vigtigt hele tiden at gøre op med sig selv, hvilke af tingene det er værd at investere i. Man skal sætte nogle penge af, hvis man vil det, ellers dør det, men man skal også være kritisk. Man skal ikke bare bruge alle pengene på at købe de nyeste robotter, men først gøre sig nogle overvejelser over, hvad der giver mening, og ikke mindst hvad der motiverer børnene. Jeg har fået nogle børn til at lave noget sang og drama, som de aldrig i livet kunne se meningen med, hvis der ikke kom et fedt resultat ud bagefter,” siger Jacob Ravn.

Stol på pædagogerne

Snakken om for og imod det digitale er også noget, som Tabita Dugvald Johansen har mødt i sit arbejde i vuggestuen, når forældrene kommer og ser, at der ligger i iPads fremme. Hun har skullet forklare forældrene, at der rent faktisk er pædagogiske og didaktiske overvejelser bag.

”Man skal have tillid til, at pædagoger og fagfolk godt kan vurdere, hvad børn kan tåle og har brug for i deres udvikling. De fleste forældre er heller ikke så kritiske over for elektronik og det digitale, hvis det fx er kombineret med bevægelse,” siger Jacob Ravn.