Kroppen i kerneopgaven: Win-win for voksne og børn

”Vi passer på vores kroppe, og børnene vokser og udvikler sig, når de lærer at mestre ting og bliver selvhjulpne. Det er en win-win situation for både voksne og børn,” siger pædagog og teamkoordinator Gro Arvedsen fra Børnehuset Nansensgade, som har været med i forskningsprojektet Kroppen i kerneopgaven.

Tekst: Hedda Maj Jensen

”Når vi stresser, gør vi tingene på en måde, som ikke er hensigtsmæssig for vores krop. Vi har lært, at vi skal skynde os langsomt, og vi er blevet mere opmærksomme på at have børnene med i opgaverne,” fortæller pædagog og AMR Pia Gregersen.

Gro Arvedsen og Pia Gregersen har mange kolleger, som har haft problemer med smerter - især i nakke og skuldre. Pia Gregersen har selv oplevet at få en diskusprolaps, og fysioterapeuten var ikke overrasket, da hun fortalte, at hun var vuggestuepædagog.

”Sådan skal det jo ikke være, så det er dejligt, at problemet er blevet taget op i forskningsprojektet,” siger Pia Gregersen.

Ét forkert løft

Børnehuset har været med i begge dele af forskningsprojektet. De har haft måleudstyr på, og alle deres løft og bevægelser er blevet registreret.De har desuden fået sparring til at blive opmærksomme på deres krop i arbejdet og har arbejdet med ideer til at inddrage børnene og gøre dem mere selvhjulpne.

”Vi er blevet bedre til at bruge de hjælpemidler, vi har, også når det skal gå stærkt, og huske, at børnene selv skal kravle op på puslebordet. Vi er også blevet bedre til at introducere nye medarbejdere til, hvordan det er mest hensigtsmæssigt for kroppen at udføre arbejdet. Ét forkert løft kan give en varig skade,” siger Gro Arvedsen. Pia Gregersen fortsætter:

”Mange arbejdsulykker sker inden for det første år, man er på arbejdspladsen, fordi man ønsker at være lige så hurtig som de mere rutinerede medarbejdere. Derfor gør vi meget ud af at tale med de nye. Projektet har også gjort det mere legitimt at nævne for kollegerne, hvis de kommer til at bære rundt på et barn på hoften i længere tid eller gør andet, som ikke er godt for kroppen,” siger Pia Gregersen.

Helt konkret

Det er ikke nyt for de garvede pædagoger, at de skal passe på deres kroppe og inddrage børnene. Men det har været godt at få sat fokus på, i hvilke situationer problemerne opstår og at få feedback på, hvad man kan gøre anderledes.

Udfordringerne opstår typisk i garderoben, når børnene skal have tøj af og på, på badeværelset når børnene skal skiftes, og i soverummet når de skal puttes.

”Vi har fået flere ideer til, hvad vi konkret kan gøre anderledes. For eksempel tager børnene nu selv en skammel med hen til mig, når de er store nok til at stå op og få skiftet ble. Så kan de stå på den, så jeg får en bedre arbejdsstilling, hvor jeg ikke skal bukke mig så langt ned. Desuden står de stille, så jeg ikke skal ud i nogle dumme positioner for at få fat i dem. De største tager selv tøj af og på og går selv på toilettet ved hjælp af en skammel, de skal stille sig op på og vende sig rundt. De bliver mere selvhjulpne, og det er en god motorisk øvelse. Og så bliver de enormt stolte og glade, når det lykkes,” siger Pia Gregersen.

Toiletpapir på loftet

Der er i det hele taget mange aktiviteter i hverdagen, hvor det giver mening at have børnene med. Børnene synes, det er sjovt at hjælpe til, og hjælper nu med at vaske legetøj og hente toiletpapir på loftet, hvor nissen bor.

Pædagogerne er også blevet mere bevidste om, hvordan de skal indrette sig for ikke at komme ud i nogle uheldige bevægelser. Det har betydet ommøblering af i vuggestuen.

”Vi havde for eksempel placeret bleerne over puslebordet. Men det betød, at man altid skulle lave et løft over skulderhøjde. Desuden skifter vi næsten lige så ofte bleer på børn, der står på en skammel på gulvet. Så bleerne kunne lige så godt blive anbragt et sted, hvor vi bedre kan nå dem,” siger Gro Arvedsen, og Pia Gregersen supplerer:

”Vi har fjernet den ene bænk i garderoben, flyttet knagerne ned i børnehøjde og købt nogle gode taburetter, så børnene bedre selv kan komme til tøjet, og så vi kan sidde i en bedre position, når vi hjælper og støtter,” siger Pia, som også er blevet opmærksom på, at man ofte står i en dårlig stilling, når man tørrer borde af. Her har ergonomerne gjort hende opmærksom på, at man kan få en svaber til formålet.

Udfordringer

”Meget af det her handler om, at vi skal ændre på vores egne rutiner, og projektet har holdt os fast på at have en bevidsthed om, at vi skal passe på os selv. Men selvfølgelig er der også noget økonomi, som spiller ind. For normeringen betyder meget,” siger Gro Arvedsen.

Pia Gregersen er enig:

”Vi føler ikke altid, at vi er medarbejdere nok, og der er ikke længere noget budget til vikarer. Så hvis der er en kollega, som er syg, er vi kun to. Så bliver vi hurtigt stressede og glemmer at være opmærksomme, og vi er fysisk færre medarbejdere til at lave det samme antal løft,” siger Pia Gregersen.

Gro Arvedsen og Pia Gregersen påpeger også, at der er nogle konkrete hverdagsting, det kan være svært at finde en løsning på. Nemlig de store babyer, som hverken kan gå eller kravle, og som derfor skal løftes rundt, og som er svære at bakse ned i en bøjlestol. Kropstillingen, når man spænder babyernes seler fast i krybberne, er heller ikke hensigtsmæssig. Den øgede opmærksomhed på problemet gør dog, at man kan skiftes til de hårde ting, og muligvis vil opmærksomheden også føre til ændringer på sigt.

”Projektet skulle gerne komme hele området til gode, og vi er spændt på det samlede resultat af målinger og ideer fra andre vuggestuer,” siger Gro Arvedsen.

Prøv igen

Forældresamarbejdet er også vigtigt, da børnene også sammen med forældrene kan blive meget mere selvhjulpne. Mange børn er eksempelvis ikke vant til halvlange gåture.

”Knokler forældrene med at give barnet flyverdragt på, kan det også være, jeg lige nævner, at barnet faktisk selv kan. Vi opfordrer børnene til at løse mange opgaver selv, og hvis de ikke kan fra starten, siger vi, prøv lige én gang til – når det så lykkes, bliver de simpelthen så glade. Forældrene bliver ofte ret forbavsede over, hvad børnene er i stand til på egen hånd,” siger Pia Gregersen, og Gro Arvedsen tager over:

”Forældrene hjælper jo børnene i allerbedste mening. Men omsorg er også at lade dem lære at mestre ting selv, og blot være ved siden af og støtte og guide.”