TEMA: Et hus til de mest udsatte unge

Ventil på Vesterbro for udsatte unge

Udsatte unge er ikke altid lige gode til at passe på sig selv. Bliver de uvenner med familien eller med deres anbringelsessted, forsøger de selv at løse deres problemer ved at forlade stedet. Risikoen er, at de overnatter i trappeopgange, på Christiania eller på en sofa hos et tilfældigt bekendtskab. De Unges Hus på Vesterbro har skabt en ventil ved at indrette en lejlighed, hvor der i en kortere periode er tryghed, støtte og aflastning.

Tekst: Hedda Maj Jensen

Udsatte unge kan for en kortere periode få et værelse og dermed en pause i en lejlighed på Vesterbro. Det kan være en pause fra familien, døgninstitutionen eller fra livet på gaden. Tilbuddet er ifølge socialpædagogerne Ida Secher Houengaard og Tine Høier Mogensen fra Pigegruppen under De Unges Hus en nødvendighed. Muligheden kan sikre, at de unge kan blive i familien eller anbringelsesstedet i perioder, hvor de er udfordret af konflikter eller kaos, og den kan forebygge, at de unge ikke forlader deres anbringelsessted og ender på gaden eller hos nogen, som kan finde på at udnytte dem.

”Vi vil ikke finde os i, at de unge er nødsaget til at sove i en trappeopgang eller hos nogen, som skader dem og kræver modydelser,” siger socialpædagog Ida Secher Houengaard fra Pigegruppen under De Unges Hus.

Flere hjemgivelser

Ida Secher Houengaard og Tine Høier Mogensen har været med til skabe aflastningstilbuddet.

”Københavns Kommunes strategi er, at færre unge skal være anbragt uden for hjemmet. Flere hjemgivelser er på mange måder en god ting, da der ofte er en kærlighed at finde i familien, som ikke fås andre steder. Men det er meget udsatte unge og meget udsatte familier. Derfor har de brug for en ventil, og det er her, aflastning kan være nødvendigt for at få det til at fungere,” fortæller Ida Secher Houengaard.

De unge, som kommer i aflastning, er i forvejen kendt af de pædagogiske medarbejdere fra et af de tre tilbud under De Unges Hus.

Sikkerhedsnet

”Det er derfor trygt for både de unge og deres familie, at aflastningen foregår hos os, fordi de kender os i forvejen fra vores grupper, og fordi vi tager ud i familierne og taler med både forældre og børn eller tager på tur og får nogle oplevelser sammen,” siger Tine Høier Mogensen.

Ida Secher Houengaard fortsætter:

”Vi kender de unge. Vi tør gå helt tæt på dem, og vi har for eksempel døgnåbne telefoner, de altid kan ringe til. Det er relationen, som er bærende for alle vores tilbud. Vi tilbyder med aflastningstilbuddet et sikkerhedsnet, som lynhurtigt kan aktiveres, og det er nødvendigt, fordi de unge er så udsatte, at det hurtigt kan gå endnu mere ned ad bakke”.

Pædagoger kan også køre træt

Aflastningen giver først og fremmest en pause fra problematiske og konfliktfyldte forhold i familien eller på anbringelsesstedet.

Unge, der er anbragt på i plejefamilie eller på døgninstitution, kan nemlig også komme på kant med de professionelle, og begge parter kan have brug for en pause fra hinanden.

”De unge, vi har med at gøre, har brug for meget stor fleksibilitet, og den fleksibilitet er ikke altid mulig at tilbyde på de døgninstitutioner, de er anbragt på. Der er højere til loftet hos os, og det kan der være brug for indimellem. Vi kan også mærke, at institutionerne kan have brug for en pause, hvis det er kørt helt fast,” siger de to pædagoger.

Brobygning

Et aflastningsophold kan også være med til at skabe brobygning til det etablerede samfund. Hvis de unge forsøger at klare sig selv, når de har brug for en pause, kan de blive endnu mere udsatte og sårbare. De flytter for eksempel rundt og bor på sofaer blandt deres netværk, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

”De slider ofte deres netværk op, og herefter kan de risikere at måtte benytte tvivlsomme relationer, hvor de risikerer, at der bliver krævet modydelser. De risikerer desuden at komme længere væk fra skole eller praktik, så de kommer bagud både fagligt og socialt. Hvis de kan komme i aflastning hos os i stedet, kan vi holde hånden under dem i et sårbart forløb i deres liv,” siger Ida Secher Houengaard.

Aflastning kan også være en mulighed for den unge, som har været helt ude af systemet og har sovet på en rist eller et telt bag Christiania og kun har kontakt og tillid til De Unges Hus’ fremskudte indsats på Christiania ”Vilde Liv”. ”Han eller hun kan gennem et aflastningsophold komme nærmere det etablerede system og være sammen med voksne, som kan og vil hjælpe,” siger Tine Høier Mogensen.

Bofællesskab

De Unges Hus råder som noget nyt også over aflastningstilbuddets nabolejlighed. Den fungerer som hybel-bofællesskab. Tine Høier Mogensen og Ida Secher Houengaard forklarer, at de meget udsatte unge har svært ved at indgå i de rammer, der findes på døgninstitutionerne, som ofte er meget programstyrede. De er dog ofte heller ikke helt klar til at bo i hybel alene, hvorfor et bofællesskab med andre unge og voksne i dagtimerne, kan være den bedste løsning. I hybel-bofællesskabet er der pædagoger i dagtimerne i hverdagene. De har et kontor, hvor de kan lave deres skriftlige arbejde, så deres tilstedeværelse føles naturlig.