Ergonomi giver mening for kerneopgaven

”Vi kan endnu ikke sige, om det har gjort en forskel for medarbejdernes smerter i kroppen. Men vi har fået mere viden om belastninger, og projektet har forhåbentlig gjort, at de pædagogiske medarbejdere bliver fastholdt i det at passe på sig selv,” siger Vibeke Andersen fra Arbejdsmiljø København.

Tekst: Hedda Maj Jensen

Forandringer skabes bedst af de medarbejdere, der selv skal leve med dem. Derfor har projektet ’Kroppen i kerneopgaven’ i høj grad bygget på de pædagogiske medarbejderes egne observationer og ideer.

Vibeke Andersen og Cornelia Strøh fra Arbejdsmiljø København har samarbejdet med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om projektet. De har lagt vægt på, at de pædagogiske medarbejdere selv skulle kigge detaljeret på deres egen hverdag og identificere, hvor de ergonomiske problemer var – og at de selv skulle udvikle på, hvor de kunne lade børnene gøre mere selv.

Forebyggelsesblomsten

”De pædagogiske medarbejdere startede på første personalemøde med at markere på en tegning, hvor i kroppen de får ondt og i hvilke situationer. De har derefter arbejdet med det, vi kalder forebyggelsesblomsten. De har blandt andet fundet løsninger i forhold til både den fysiske indretning og deres holdninger, vaner og traditioner, ” fortæller Cornelia Strøh.

Indsatsen har blandt andet handlet om, hvordan man passer på sig selv og samtidig støtter børnene i at være selvhjulpne. Der er også arbejdet med hvilke hjælpemidler, der kan være brug for, og hvordan arbejdets organisering kan ændres.

”Det kan eksempelvis handle om, hvor mange børn og medarbejdere, der er i garderoben ad gangen,” fortæller Cornelia Strøh.

Ergonomi i rutinerne

Projektet har både haft fokus på de aktiviteter, medarbejderne planlægger for børnene, samt på hverdagsaktiviteterne og rutinerne i en vuggestue

”Vi har arbejdet med at få systematik og struktur ind i arbejdet, blandt andet gennem brug af handleplaner, så det er tydeligt, hvem der gør hvad, hvornår for at komme i mål med ideerne,” siger Vibeke Andersen. De enkelte stuer har så fulgt op på deres egne handleplaner på personalemøder og har delt erfaringer med hinanden.

Cornelia Strøh supplerer:

”Det kan handle om, at de voksne deler sig op, så de for eksempel skiftes til at have en ”runner-funktion”, mens de andre kan sætte sig til rette og have fokus på børnene. Der kan være fokus på det, der foregår i garderoben, på badeværelset, under putningen og under oprydningen, som er de steder, der oftest er problematiske ergonomisk,” siger Cornelia Strøh, som understreger, at ergonomi og kerneopgave hænger smukt sammen.

Det er derfor vigtigt at tænke kerneopgaven som det centrale og at tænke ergonomisk, når man hjælper børnene med at styrke selvhjulpenhed og motorisk udvikling. Børnene kan blandt andet træne selv at komme op på taburetten, selv at løfte numsen på puslebordet og selv at kravle op i krybben og meget mere. De pædagogiske medarbejdere har fordybet sig i enkelte elementer og arbejdet med, hvad børnene kan selv lige præcis der. De nye tiltag kan leges ind, så børnene eksempelvis øver sig i at kravle op i krybben, fordi de skal hente bolde, de har kastet derop. Det stimulerer barnets selvhjulpenhed og styrker motorikken,” siger Cornelia Strøh.

Børn som kulturbærere

Vibeke Andersen fortæller, at forandringerne kan være svære.

”Det er hårdt at implementere ændringer, når der fx er sygdom eller skift blandt medarbejdere eller ledere. Det har været vigtigt for os, at det primært er de pædagogiske medarbejdere, der er kommet med løsningerne, og at de er blevet udviklet i deres egne processer. Hvis man kommer som ekspert og præsenterer løsninger, kan der opstå modstand, fordi det ikke passer ind i den aktuelle hverdag og kultur. De skal selv tage ejerskab og passe det ind i deres hverdag – og så skal de prøve at prioritere det på fremtidige personalemøder og introducere nye medarbejdere,” siger Vibeke Andersen.

Cornelia Strøh fremhæver børnenes rolle i fastholdelsen:

”Børnene bliver kulturbærere. For eksempel kommer de selv med skamlen, når bleen skal skiftes. Børnene blomstrer, fordi de kan selv, og samtidig passer pædagogerne på sig selv,” siger Cornelia Strøh.

De to arbejdsmiljøkonsulenter mener, at projektet er skudt godt i gang, selv om evalueringen endnu ikke er færdig.

”Der er nu 16 institutioner i København, som vi håber, bliver ambassadører for ”kroppen i kerneopgaven”, så det både styrker de konkrete 16 institutioner, men at de også kan give viden videre til andre institutioner,” siger Vibeke Andersen.

Ideer:

• Lad børnene gøre mest muligt selv.
• Lav handleplaner for arbejdet, og beslut, hvem der gør hvad, hvornår – så I når i mål med det, som I har lavet aftaler om.
• Lad børnene træne, mens de er friske: Selv at komme op på taburetten/højstolen, selv at kravle op på puslebordet, selv at kravle op i krybben, selv at gå på toilettet, selv at gå på trapper, selv at løfte numsen, når bleen skal skiftes, selv at hente fodskamlen, selv at vaske hænder, tage sæbe og papir og putte det i skraldespanden mm.
• Indret institutionen, så tingene er lette at komme til, og så børnene selv kan nå det, de skal bruge eksempelvis i garderoben eller på badeværelset.
• Tag det løbende op som punkt på personalemøder, og husk at introducere nye medarbejdere.