KiD projektet

Af Elisabeth Lockert Lange

Kvalitet og kvalitetsudvikling er altid velkommment personale, og derfor blev projektet KiD, Kvalitet i Dagtilbud, da også i sin tid modtaget med åbne arme. Idéen med projektet var at styrke kvaliteten i vuggestuer, børnehaver, dagplejer og andre dagtilbud til børn og seks år. Og dermed være med til at skabe et godt og udviklende børneliv for dem.

KiD-projektet har udviklet og forandret sig en del i de lidt over tre år, der er gået, siden det startede i december 2000 som et fælles projekt mellem Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og BUPL. Fra at have fokus bredt på kvalitet og udvikling, er der i de sidste par år sket en drejning i KiD-projektet ganske som i resten af debatten væk fra det brede udviklingsperspektiv hen mod det snævrere læringsbegreb.

KiDs første fase resulterede i en læringsguide, Sølvguiden,som opsamler pædagogisk praksis som den er nu. Anden del af projektet, den meget konkrete del, er i fuld gang. Den består af konkrete projekter i daginstitutioner og andre dagtilbud.

Socialministeriet har valgt at støtte projekter med i alt 22 mill. kroner. Projekterne fordeler sig på tre hovedtemaer: udvikling af læring og læringsguider, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis og forældresamarbejde. Når de er færdige, skal deres erfaringer opsamles og udbredes, så erfaringerne kan bruges af andre. Ud fra alt dette skal Guldguiden udarbejdes. Den tænkes som et redskab til at udvikle børns læring gennem sproget, kroppen og legen. Med fokus på hvilke metoder, dagtilbuddene kan bruge i deres arbejde med børns læring og udvikling.

BEHOV FOR REFLEKSION

Da Sølvguiden blev offentliggjort i september sidste år, ledsagede Socialminister Henriette Kjær den med følgende ord:

»Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi får styrket læringen i dagtilbuddene og vil nu gerne opfordre alle interesserede til at være med til at debattere, hvordan vi kan gøre det bedst muligt. En styrket læring er en god måde at sikre sammenhæng mellem dagtilbuddene og det efterfølgende skole forløb. I dagtilbuddene skal børnene lære de grundlæggende sociale kompetencer og sproglige færdigheder, som er en forudsætning for,at de får glæde af at være sammen med andre børn og senere kan få noget godt ud af skolen. Større fokus på læring er især en stor fordel for børn, som ikke hjemmefra bliver støttet nok i deres udvikling. Det er først og fremmest dem, der bliver taberne, hvis dagtilbuddene ikke lever op til deres ansvar for at sikre den nødvendige læring.«

Men der skal ikke i daginstitutionerne laves skole- eller læseplaner, understreger Socialministeriet på dets hjemmeside om KiD. I mellemtiden har socialministeren dog udsendt sit lovforslag om pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Og man kan da også tænke læring på mange måder.

Som pædagog må man forholde sig kritisk til begrebet og varianterne. Hvordan forstår jeg/vi begrebet læring, er det på børnenes præmisser eller er der i højere grad tale om tilpasning? Det er vigtigt at reflektere over læringsbegrebet, hvad forstår vi ved det, og hvilke– pædagogiske – perspektiver og konsekvenser har de forskellige tænkninger. ELL