KiD-projektet

Af Elisabeth Lockert Lange

LÆRING OM LÆRING

Grundlaget for Københavns Kommunes KiD-projekt er et bredt læringsbegreb, og der er fokus på både børns og voksnes læring. Projekterne er nu kommet halvvejs – de har åbnet perspektiverne, fortæller projektkoordinator Birgitte Møller.

»Det er de pædagogiske institutioner selv som i dette projekt definerer, hvad de mener læring er. Det sker ikke oppefra og ned, men omvendt: de har deres egen stemme.«

Det handler om læring og KiD-projekterne i Københavns Kommune, og ordene kommer fra Birgitte Møller, projektkoordinator på kommunens KiD-projekt, som omfatter ti daginstitutioner og to dagplejegrupper. Hun gør helt klart at det er den pædagogiske udvikling, der er hendes ærinde i projektet.

»I forhold til udvikling af læreplaner og Socialministeriets forslag om dem, laver vi ingen kobling, det er helt adskilte forløb. Vi erfarer for vores egen skyld, og vi definerer verden nedefra den pædagogiske profession og op«, slår hun fast fra starten.

De 12 daginstitutioner og dagplejegrupper har selv valgt emnet for deres projekt og formuleret det, de gør sig deres egne erfaringer, og de skal selv være med til at formidle dem - de har ejerskab til deres projekter. Alle projekterne har overskriften læring og udvikling af læringsguider, men enkeltprojekterne spænder bl.a. over emner som læring i naturen, ved måltidet, i sangen, i bevægelse og idræt, i venskaber og i kreative processer.

Alle sammen ud fra det brede læringsbegreb, som Københavns Kommune har valgt, fortæller hun. En undersøgelse blandt forældre og personale viste nemlig et behov for en fælles afklaring og forståelse af begrebet læring og en interesse for og læggen vægt på udvikling af sociale færdigheder.

»Kommunen har derfor valgt at sætte fokus på social læring. At børnene gør deres erfaringer i sociale rum, i en slags eksperimentarier. Idéen om en legende læring, som tager udgangspunkt i det hele barn«, fortæller Birgitte Møller.

Desuden har kommunen koblet voksenperspektivet på det metodiske i forhold til at arbejde bevidst pædagogisk med læring.

De faglige diskussioner
Birgitte Møller er pædagog, cand.phil. i pædagogik og lektor på CVU Øst. Hun er ansat indtil 1.juli på projektet, dvs det er nu midtvejs.

»Og foreløbig stiller vi kun spørgsmål. Lige nu åbner vi verden, åbner vi perspektiverne, så vi får mange bud på begrebet læring. Vi sætter ingen begrænsninger på.«

De 12 projekter løber parallelt, og de skal samlet set indgå i den videre refleksion over begrebet læring, udvikling af sociale færdigheder og pædagogiske metoder.

»Det skal føre til en erfaringsopsamling, som jeg håber når ud over rampen til de øvrige dagtilbud. Min opgave er bl.a. at integrere de 12 projekter i et perspektiv. Og så er det også vigtigt, at de 12 institutioner selv får gode erfaringer og glæde af det.«

Erfaringsopsamlingen fortsætter gennem hendes formidling til Guldguiden.

»Den bliver en mere søgende guide, mere reflekterende over praksis, mere metodisk i forhold til hvad der sker i den pædagogiske proces. Den er tænkt som en inspirationsbog med en række metodiske overvejelser til hvis man fx vil arbejde med natur, kreative processer eller relationer.«

Samtidig med at dette blad udkommer, holdes der et midtvejsseminar hvor de deltagende institutioner/dagplejegrupper formidler deres projekter og erfaringer til hinanden. Ud over børnevinklen præsenterer deltagerne også hvilke faglige diskussioner de har og har haft.

»Det er faglige diskussioner som man kommer til at have, når man sætter et sådant projekt i gang. Såsom hvilke spørgsmål stiller man sig selv undervejs, og hvilke spørgsmål stiller andre, fx forældrene. For der er fokus på både børns og voksnes læring«, fremhæver hun.

Som afslutning holdes der i juni en stor konference om alle 12 projekter og perspektiverne. Birgitte Møller skal desuden levere en rapport om det samlede projekt med hendes anbefalinger.