Budgetloven får partidisciplinen til at vakle

Der er splittelse om budgetloven. LFS Nyt har spurgt samtlige kandidater, der stiller op til folketingsvalget i Storkøbenhavn, om deres holdning til budgetloven: Skal den væk, skal den løsnes betydeligt, eller skal den forblive, som den er. Og der er uro på bagsmækken internt i både SF, det Radikale Venstre og Venstre.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Socialdemokratiet

Der kan forventes hede diskussioner i det socialdemokratiske grupperum på Christiansborg efter valget. Der er nemlig tale om et splittet felt, hvad budgetloven angår.

Der er 20 kandidater på Socialdemokratiets kandidatlister i Københavns Storkreds og i Københavns Omegn, og ni af dem valgte at svare på spørgsmålene fra LFS Nyt.

Fem af kandidaterne ønsker budgetloven afskaffet, mens to kun ønsker en revision, og en ønsker loven bevaret, som den er. Og så er der er kandidat, som ikke har besluttet sig.
Niels Bjerrum, Sine Heltberg, Yildiz Akdogan, Maria Durhuus og Jeppe Bruus svarer klart ja til, at budgetloven skal afskaffes. Sine Heltberg, der udover at være folketingskandidat også sidder i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, begrunder sit svar:

”For nylig vakte det opsigt, at svækkede ældre i Assens Kommune kun får bevilget rengøring hver femte uge. Og for få uger siden efter blev der i en tv-udsendelse på DR fortalt om den hårdt pressede hverdag i en række vuggestuer og børnehaver. I begge tilfælde reagerede den ansvarlige minister – ældreminister Thyra Frank og børneminister Mai Mercado - ved at skyde aben videre til kommunerne: Det er deres ansvar at sørge for, at velfærden er i orden. Hvilket enestående hykleri. Det er Folketinget, anført af de borgerlige partier, der har indført og står vagt om den budgetlov, som presser kommunerne til at skære ned. (…) Vi er ude af krisen, vores økonomi er i pæn vækst, og vi har store overskud på de offentlige finanser. Så naturligvis er der råd til, at vi kan ansætte flere pædagoger til at passe vores børn og til, at vi kan give vores ældre noget mere hjemmehjælp. Derfor burde Folketinget skrotte budgetloven og indføre en langt mere fleksibel styring af de kommunale udgifter.”

To socialdemokrater, Claus Hasselmann og Kasper Sand Kjær, vil bevare budgetloven, men de ønsker begge en revision, der løsner udgiftsloftet og giver kommunerne mulighed for at overføre penge fra år til år, så de kan lave flerårige budgetter.

Kun en enkelt hardliner, Mette Reissmann, står på mål for loven, som den er i dag:
”Socialdemokratiet overholder budgetloven. Vi fører en troværdig finanspolitik inden for rammerne af budgetloven. Det betyder, at vi ikke vil lade udgifterne stige mere end det aftalte. Udgifterne skred år efter år under VK- regeringen i nullerne. Det må ikke ske igen,” skriver Mette Reissmann.

SF

Socialistisk Folkeparti kan ligeledes se frem til diskussioner i gruppeværelset efter valget. Der er nemlig ikke enighed om budgetloven. 12 ud af 18 kandidater i Københavns Storkreds og i Københavns Omegn svarede på spørgsmålene, og heraf ønsker to, Balder Mørk Andersen og Henrik Lund, loven afskaffet.

Henrik Lund skriver, at han har fulgt sin egen kommune meget tæt de seneste år:
”Jeg kan se større og større udfordringer med budgetloven. Min kommunes pengekasse bugner af frie midler, som vi ikke må anvende. samtidig ser vi offentlige bygninger - skoler, idrætshaller, institutioner etc. - stille og roligt forfalde, fordi der ikke er midler til vedligehold.”

Samtlige SF’ere giver udtryk for, at de ønsker en revision af budgetloven. Kommunerne skal kunne lægge flerårige budgetter, og udgiftsloftet skal forhøjes, så der kommer flere penge til velfærd. Formand Pia Olsen Dyhr skriver:

”Budgetloven er for rigid og bremser væksten i velfærd, som den er skruet sammen nu. SF vil arbejde på at få det ændret, så det bliver mere fleksibelt for kommunerne, at budgetperioden kan gå over flere år og at sanktioner for mindre overtrædelse bliver lempeligere.”

Enhedslisten

De 14 ud af Enhedslistens 20 kandidater, der stiller op i Københavns Storkreds og i Københavns Omegn, der har svaret på spørgsmålene fra LFS Nyt, er rørende enige. Ja – budgetloven skal afskaffes. Og lykkes det ikke, vil de kæmpe for, at den bliver lempet betydeligt.

Pernille Skipper forklarer, at Enhedslisten har været modstandere af budgetloven fra vedtagelsen:

”Den forhindrer os i at føre en fornuftig økonomisk politik, hvor vi kan foretage investeringer i jobskabelse og mere tryghed og velfærd. Det er en skruetvinge omkring kommunerne og betyder, at der er kommuner, hvor borgere mangler ordentlig ældrepleje, bedre børnehaver og meget andet, hvor pengene er der, men intet kan gøres. Det er helt absurd og hamrende udemokratisk, fordi det forhindrer et flertal i at føre den politik, de ønsker og er valgt på.”

Det Radikale Venstre

Det mest splittede parti i LFS Nyts lille undersøgelse er i virkeligheden Det Radikale Venstre. Her er der nemlig både kandidater, der vil helt af med budgetloven – og kandidater, der ikke ønsker revision af saldokravet og dermed lempelse af udgiftslofterne.

Otte ud af 20 kandidater har svaret. To kandidater, Jens Rohde og Mads Høj Jørgensen, vil helt af med budgetloven.

Jens Rohde skriver i sit svar:
” Det har jeg arbejdet på i fire år, mens jeg var byrådsmedlem i Viborg Kommune. Så naturligvis vil jeg det. Vi skal ganske enkelt have gjort op med de snærende rammer, der udhuler de lokale selvstyre. Desuden har jeg selv medvirket til at fremsætte forslag, der flugter BUPL’s anbefalinger for normeringer med uddannet personale i institutionerne, men desværre svigtede den lokale fagforening fælt og kaldte egne anbefalinger urealistiske. Så jeg glæder mig til, at pædagogernes egen fagbevægelse kommer ind i kampen,” skriver Jens Rohde.

To radikale ønsker en revision af budgetloven, så det stramme udgiftsloft lettes, og der bliver mulighed for at lave flerårige budgetter.

Men fire kandidater, Ida Auken, Thomas Maare, Lartey Lawson og Sofie Carsten Nielsen siger helt nej til at løsne saldokravet, selv om de muligvis vil stille sig åbne over for, at kommuner og regioner kan overføre penge fra år til år og dermed lave flerårige budgetter. Sofie Carsten Nielsen skriver:
”Saldokravet er en helt afgørende del af budgetloven, som garanterer os imod overophedning af økonomien og sikrer, at der er tillid til Danmarks økonomi. Derfor vil vi gerne fastholde det nuværende saldokrav.”

Alternativet

Otte ud af 20 kandidater, der stiller op for Alternativet i Storkøbenhavn, har svaret. Tre kandidater, Jan Kristoffersen, Ken Patrick Petersson og Kim Christiansen, vil helt af med budgetloven.

Det vil Uffe Elbæk, Carolina Magdalene Meier, Rolf Bjerre og Anders Stjernholm ikke, men de ser gerne, at loven bliver revideret. Uffe Elbæk skriver:

”En revision, ja. Vi ønsker langt mere fleksibilitet ind i budgetloven, så kommunerne ikke bliver lagt i en økonomisk spændetrøje, men kan investere i eksempelvis borgernær velfærd. Samtidig ønsker vi at sikre, at kommuner kan overføre penge fra år til år. Der er mange dygtige folk ude i kommunerne, som kender behovene bedre end politikerne på Christiansborg, så vi er overbeviste om, at øget fleksibilitet vil gøre hverdagen bedre for både kommunerne og endnu vigtigere for borgerne.”

En enkelt kandidat, Henrik Marstal, erklærer, at emnet er uden for hans kompetenceområde., og at han derfor afstår fra at svare.

Blå blok

Splittelsen fortsætter helt ind i blå blok.

Kun tre ud af de 16 kandidater, der stiller op for Venstre, har svaret.

En ud af tre, Michael Lange, der stiller op for Venstre i Københavns Storkreds, svarer kort og kontant ja til spørgsmålene om, hvorvidt budgetloven skal afskaffes, og hvorvidt den skal revideres:
” Yep - det vil jeg gerne.”

De to andre Venstrekandidater svarer nej til afskaffelse af budgetloven, men svarer, at de muligvis kan støtte en revision.

Kandidaterne for Det Konservative Folkeparti er mere taktfaste. De beskedne to ud af 14 kandidater, der har svaret, siger begge nej til afskaffelse af budgetloven, og ja til revision.

Lasse Vogel Andersen, som stiller op for Konservative i Københavns Storkreds, skriver:

”Kommunernes bloktilskud kan godt hæves, og der kan laves flerårige rammer med den nuværende budgetlov. Jeg vil som folketingskandidat arbejde for netop de tilpasninger, da det vil øge kommunernes muligheder for at yde en god service.”

Liberal Alliance satser øjensynligt ikke på stemmer fra det pædagogiske arbejdsfelt, for ingen af partiets kandidater har ulejliget sig med at svare på spørgsmålene fra LFS Nyt. Det har tre ud af de 17 kandidater fra Dansk Folkeparti til gengæld.

Det er Peter Skaarup, Kenneth Kristensen Bernt og Paw Karslund, som alle er helt enige om, at budgetloven skal afskaffes.

”Dansk Folkeparti var imod budgetloven i 2012, da den blev stemt igennem for at imødekomme EU's finanspagt. Jeg så naturligvis helst, at EU blandede sig uden om dansk finanspolitik og vil arbejde for en smidigere budgetlov, der f.eks. giver mulighed for mere fleksibilitet i det offentlige forbrug, overskudsoverførsler og flerårige budgetrammer,” skriver Kenneth Kristensen Bernt, der stiller op i Københavns Omegns Storkreds.

Hvad er budgetloven

Budgetloven blev vedtaget i 2012 og trådte i kraft i 2014. Formålet var at leve op til EU's finanspagt, som sigtede mod at forhindre budgetunderskud i de enkelte medlemslande.

Budgetloven giver Folketinget mulighed for at bestemme, hvor mange penge kommuner og regioner maksimalt må bruge hvert år – de såkaldte saldokrav/udgiftslofter. Det betyder, at en kommune ikke må bruge flere penge på eksempelvis løn, selv om der fødes mange flere børn, eller der kommer flere svage ældre.

Budgetloven straffer kommunerne økonomisk, hvis de bruger mere end budgetteret. Dette skræmmer kommunerne som af angst for at overskride budgetterne i stedet bruger mindre, end der er budgetteret.

Fra 2011 til 2017 har kommunerne brugt i alt 31,5 milliarder kroner mindre end aftalt i de årlige økonomiaftaler. Det svarer til en gennemsnitlig besparelse på godt 4,5 milliarder kroner, eller hvad der svarer til godt og vel 9000 offentligt ansatte om året.

Sådan gjorde vi

LFS Nyt skrev til alle de politikere i Københavns Storkreds og i Københavns Omegns Storkreds, der stiller op til det kommende folketingsvalg. Vi stillede dem to spørgsmål:

1. Vil du arbejde for, at budgetloven bliver afskaffet?

2. Vil du arbejde for en revision, der sikrer, at saldokravet løsnes, subsidiært afskaffes, samt at kommuner og regioner får mulighed for at lægge flerårige budgetter med mulighed for at overføre midler mellem årene.

(Vi udelod partier, som ikke er repræsenteret på Christiansborg, dvs. Nye Borgerlige, Kristendemokraterne ogKlaus Riskær Pedersen.)

Svarprocenter

Politikere er travle, og selv om vi sendte en rykker, var det ikke alle kandidater, der valgte at besvare henvendelsen fra LFS Nyt. Som man kan se af nedenstående rangliste, er der stor forskel på svarprocenten fra de enkelte partier. Antallet af kandidater for hvert parti i de to storkredse til sammen varierer fra 14 til 20.

Enhedslisten 70 procent

SF 70 procent

Socialdemokratiet 45 procent

Radikale 40 procent

Alternativet 40 procent

Venstre 20 procent

DF 20 procent

Konservative 10 procent

Liberal Alliance 0 procent