Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Ved Elisabeth Lockert Lange
Seks nye boliger blev i april taget i brug i Tove Ditlevsens Barndommens gade af mennesker med særlige behov. Det sker som led i kommunens byggeri af særboliger til bl.a. handicappede, psykisk syge, hjemløse, stofafhængige og kriseramte kvinder. Særboligerne har tilknyttet personale, der støtter op om brugerne. De seks nye boliger ligger på Vesterbro, hvor Tove Ditlevsen voksede op under fattige kår. I alt skal der etableres 600-1200 særboliger frem til år 2004. Der er afsat i alt 40 mill. kr. til det.
Miljø til søs
kan børn udforske den betydning, naturens tilstand har for, at både planter, dyr og mennesker kan leve og overleve. Skolen eret nyt initiativ med aktiviteter i forbindelse med natur og miljø, som samtidig sætter begge dele ind i et historisk perspektiv. På Øresundsmiljøskolen får byens børn og unge mulighed for at gå på opdagelse i Øresund og dermed få et konkret kendskab til både natur, miljø og historie. I første omgang har skoleklasser deltaget i aktiviteterne, men allerede i maj starter de første børnehaver i et prøveforløb, som skal være med til at udvikle tilbuddene også til de helt små børn. »Med Øresundsmiljøskolen får daginstitutionerne også et nyt tilbud. De kan med aktiviteterne på skolen lege sig til viden om miljøet. Gode miljøvaner skabes i barndommen og ungdommen. Derfor har det været så vigtigt for mig, at også Familieog Arbejdsmarkedsforvaltningen og daginstitutionerne kom med projektet«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Øresundsmiljøskolen holder til på Carls Bastion på Christianshavn.
Førstehjælp redder liv
Der er intet krav om, at personalet i daginstitutioner skal kunne førstehjælp, og kun 17% af landets kommuner har sikret sig, at de har gennemført et kursus, skriver Børns Hverdag. Det kan give problemer, når børn kommer til skade i institutionen og helst skal have hjælp med det samme. Et førstehjælpskursus er en god investering og kan redde liv.
Kontaktsted for stofmisbrugere
Til sommer åbnes Københavns første sundhedsfremmende kontaktsted for stofmisbrugere. Det har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttet. Kontaktstedet kommer til at ligge på Vesterbro i lokaler på Mændenes Hjem på Maria Kirkeplads, og det vil være sundheds- og socialfagligt personale, der bemander kontaktstedet. Med et sundhedsrum ønsker udvalget at give stofmisbrugerne bedre livskvalitet og samtidig informere dem om kommunens tilbud om behandling. Kontaktstedet kommer til at fungere som »skadestuebehandling« på et basalt sundhedsfagligt niveau: kredsløbsskader, sårbehandling, rådgivning om hygiejne og smitteforebyggelse, akut medicinering og udlevering af sprøjter/kanyler. Det sundhedsfremmende kontaktsted kan senere udvides med et fixerum, hvis det bliver lovligt.