Merit-pgu

Af Elisabeth Lockert Lange

NYE GRÆNSER

Efter en merit-pgu oplever dagplejer Jannie Gannon, at hun er blevet langt mere rummelig og åben. Hun giver børnene mulighed for flere oplevelser, de får lov at sætte tempoet og får tid til fordybelse. Samtidig har hun selv fundet egne nye grænser og ny selvtillid.

»Jeg er en anden person nu end jeg var, før jeg tog meritpgu’en. Jeg er blevet mere mig selv, ved hvad jeg mener og står fast på det. Jeg har lært mine grænser at kende på en anden måde, og jeg er blevet bedre til at tage beslutninger og tage ansvar. Samtidig er jeg blevet mere rummelig.«

Ordene kommer fra Jannie Gannon, som blev færdig med merit-pgu for lidt over et halvt år siden. Hun har været dagplejer i Rødovre siden 1997 og har en baggrund som frisør og kosmetolog. Hun er glad for sit arbejde, hun kan lide at være hjemme med de små børn, som hun synes giver hende rigtig meget. Samtidig har hun i højere grad mulighed for at være der for sine egne større børn.

Hendes beslutning om at tage merit-pgu’en går tilbage til selvværdskurserne for dagplejere på Køge Handelsskole.

»Jeg syntes, jeg havde brug for mere teori om, hvad jeg laver i det daglige, teori om børn og deres udvikling og om pædagogik. Jeg ville også gerne se, hvad jeg kan og bruge mig selv i en større sammenhæng. Jeg havde brug for at udfordre mig selv lidt, så der skulle ske noget. Men jeg er ordblind, så jeg tøvede. Først efter selvværdskurserne tænkte jeg, at det kan jeg godt klare, og at jeg var nødt til at prøve det. Jeg søgte om uddannelsen og fik opbakning og økonomi fra dagplejekontoret.«

Børnene sætter tempoet
Jannie Gannon fik meget ud af uddannelsen, både personligt og fagligt. I forhold til det faglige ikke mindst at hun stiftede bekendtskab med Regio Emilia pædagogikken, som hun blev grebet af og bruger i sit daglige arbejde.

»Jeg giver i langt højere grad børnene lov til at undersøge ting og i det hele taget bruge deres sanser mere. Jeg giver dem tid til at fordybe sig. Jeg afbryder dem ikke mere for at de skal spise, sove eller noget andet. De får lov at sætte tempoet, og jeg giver dem tid og respekt. Der har jeg forandret mig, så det kan mærkes af børnene«, fortæller Jannie Gannon og tilføjer, at hun kan se, at det er godt for børnene at få de oplevelser. Hendes nye viden om og interesse for pædagogik betyder, at hun nu tænker både mere pædagogisk og mere bevidst. Og hun spørger til hvorfor man lige skal gøre noget på en bestemt måde.

»Tidligere kunne jeg godt hoppe på andres vogn med, at tingene skal ske lige nu, men hos mig skal børnene ikke mere skynde sig i tøjet, spise eller ud og sove. Det betyder ikke noget mere, om de sover før eller senere, og hvornår jeg lige får pause.«

Hendes viden om børn og deres udvikling, hvad de skal kunne hvornår, og hvordan man bedst støtter dem, er meget udvidet. Hun ser langt mere på det enkelte barn nu og analyserer, hvad der sker, og hvad det har behov for.

»Jeg lægger langt mere op til børnenes selvstændighed ved at give dem tid til selv at finde løsninger. Fx selv finde ud af at kravle et par skridt hen til en stol og rejse sig op. På den måde giver jeg dem tid til selv at bruge deres fantasi og ressourcer.«

Tilbage til børnene
Da hun startede på pgu’en var hun overbevist om, at hun skulle læse videre til pædagog. Men det fandt hun ud af ikke ville være noget for hende. Dels fordi hun fik nok af eksaminer, dels fordi hun ville tilbage til børnene.

»Jeg har ikke lyst til at arbejde på institution med så store grupper. Jeg kan lide den lille børnegruppe og tætheden til forældrene. Men jeg fik gode karakterer i pgu’en, og det var sjovt mens det varede.«

Hun lavede projekt om bl.a. fordybelse, om historiefortælling som pædagogisk redskab, et behandlingshjem i Jylland, tokulturelle børn og de tjenende forældre. Også i forhold til forældrene mærker hun forskel.

»Jeg har lært mine egne grænser at kende i mange sammenhænge bl.a. i forhold til samarbejde med forældrene. Ikke at jeg har konflikter med dem, men jeg bøjer ikke af over, for hvad forældrene ønsker på samme måde som tidligere. Vi snakker om tingene, men jeg får gjort det klart hvordan det fungerer hos mig. Min sikkerhed er langt større.«

Jannie Gannon tror selv, at de store ændringer hun har oplevet fagligt og personligt skyldes en større forståelse.

»Man går igennem nogle ting i løbet af sådan en uddannelse. Meget falder på plads, og man forstår mange ting, også om sine egne forældre og hvorfor de gjorde som de gjorde. Man får nogle skeletter ud af skabet og sat lys på.«

Uddannelsen bygger i høj grad på samarbejde mellem de studerende, og det meste af arbejdet foregår i grupper og projekter. Det er noget Jannie Gannon kan bruge i legestuen sammen med den nye gruppe, hun vendte tilbage til efter uddannelsen, og som hun er meget glad for.

»Det er så vigtigt, at dagplejerne får muligheden for denne uddannelse. Det er vigtigt med teori på det vi gør i det daglige i dagplejen«, siger hun.