Ny arbejdsskadereform

Af Elisabeth Lockert Lange

NY LOVGIVNING ANERKENDER FLERE ARBEJDSSKADER

En ny arbejdsskadereform, som skal skabe en større oplevelse af sammenhæng og retfærdighed, er på vej. Forslaget til ny lovgivning om arbejdsskader forventes at blive vedtaget af et bredt flertal og til ikrafttræden 1. januar 2004.

Forslaget betyder, at arbejdsskader i fremtiden bliver anerkendt som det de er – arbejdsskader.

Det kan være pædagogen, som får et knæk i ryggen, da hun griber ud efter en beboer, som er ved at falde, dagplejeren som får en rygskade, da hun med ét barn på armen fanger et andet barn, som er ved at stå på hovedet, medhjælperen som får et knæk i ryggen efter at have flyttet møber i en time.

Arbejdsskader som med den nuværende lovgivning bliver afvist med begrundelsen, at de er forventelige, at påvirkningen ikke er udefrakommende, eller at de ikke er pludseligt opståede skader. Arbejdsskader som med den nye lovgivning derimod vil blive anerkendt som arbejdsskader.

Reformen forenkler såvel definitionen på en arbejdsulykke som definitionen på en erhvervssygdom.

Det nye ulykkesbegreb opererer med »en personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage«. En ny erhvervssygdomsliste træder først i kraft 1. januar 2005, og det er endnu uklart præcis, hvordan praksis vil blive. Men det er under alle omstændigheder en definition, som er langt bredere end den nuværende, og som bygger på en naturlig, logisk og sandsynlig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

I LFS er tilfredsheden stor hos socialrådgiver Susanne Brink Andersen og faglig sekretær Olaf Christensen.

»Det nye ulykkesbegreb vil helt sikkert føre til flere erstatninger for vores medlemmer, og det vil give et langt mere retfærdigt og gennemskueligt system. Tidligere blev skader afvist med, at de var forventelige, men nu behøver hændelsen ikke være usædvanlig for arbejdet. Den behøver heller ikke være pludselig eller udefrakommende.«

Ud over de nye definitioner, lægger forslaget til lovgivning også op til forenkling af administration og kortere sagsbehandlingstid.

Det forventelige
Mange af den type sager der nu gives afslag på, vil blive anerkendt med den nye lovgivning.

Det gælder fx den klubmedarbejder, som bærer møbler i en time og får et knæk i ryggen. En sådan skade blev afvist med den begrundelse, at det ikke var en ulykke, og tidsrummet var samtidig for kort til, at den blev anerkendt som en skadelig påvirkning. Det »hul« i lovgivningen lukkes med den nye lovgivning, som anerkender skader uanset, om de tager ét sekund eller fem dage.

»De væsentligste ændringer af ulykkesbegrebet er, at kravet om det udefrakommende og ikke forventelige er væk.
Det er især møntet på løft og knæk i ryggen, det er der det batter, og det er også dem, vi har flest af. Praksis i forhold til, hvad der er forventeligt for et bestemt arbejde, fortolkes i den nuværende lovgivning så restriktivt, at meget få arbejdsskader blev anerkendt«, siger Olaf Christensen.

Fx blev en skade på grund af en ulovlig tackling i en fodboldkamp med institutionens børn ikke anerkendt som en arbejdsskade, da den blev anset for at være forventelig. Med den nye lovgivning må det forventes, at man ikke mere skal diskutere, om den slags skader er forventelige i arbejdet.

Hvis den ansatte selv handler og gør noget af egen drift, som fx griber en beboer som er ved at glide ned eller et barn som er ved at falde, og det fører til en arbejdsskade, bliver den ikke anerkendt i det nuværende system, da årsagen ikke er udefrakommende. Undtagelser har været de tilfælde, hvor den tilskadekomne har afbødet alvorlige ulykker og reddet liv og førlighed hos andre.

Sådan en skade er netop blevet anerkendt af Ankestyrelsen efter den først var blevet afvist i Arbejdsskadestyrelsen med den begrundelse, at den ikke var påført den skadede udefra.

En ansat sad med et barn på armen og griber et andet barn, idet det falder forover med en gaffel i munden med spidserne vendt indad. Den ansatte fik et knæk i ryggen. Skaden anerkendtes som en arbejdsskade, fordi barnet sandsynligvis ville være blevet ilde tilredt, hvis den ansatte ikke havde grebet det i faldet.

I fremtiden – når den foreslåede lovgivning vedtages og gennemføres – vil en sådan ulykke uden videre blive anerkendt som en arbejdsskade.

Medfinansiering
Målet med en ny arbejdsskadereform er også at give kortere behandlingstid. De nuværende tre afgørelse samles til én afgørelse, og sagerne må maksimalt tage ét år.

»Arbejdsskadestyrelsen har sager liggende, hvor de end ikke kan sige, hvornår de kan sige noget. Det ser vi frem til bliver ændret«, siger Susanne Brink Andersen.

Forventningen er, at sagsbehandlingstiden går ned i og med at lovgivningen forenkles, men derudover bliver der også tilført ressourcer til Arbejdsskadestyrelsen.

Finansieringen af reformen er det eneste der ikke vækker jubel, da den er delvist selvfinansieret, dvs af de arbejdsskadede selv »
Der er også et forhøjet arbejdsgiverbidrag til at betale det, men det er negativt, at der er den grad af selvfinansiering i form af en lavere erstatning ved erhvervsevnetab. Det er ærgerligt, men vi får flere arbejdsskader anerkendt.«

Den umiskendelige glæde blandes også med en stor undren hos stort set alle, for den nye reform ligner til forveksling det forslag, som den tidligere regering foreslog, men som på grund af folketingsvalget aldrig blev vedtaget. Hvorfor skulle en reform, som af alle anses for både logisk og retfærdig, tage så lang tid.....