Jobsøgningsdag i LFS

Af Elisabeth Lockert Lange

JOBSØGNINGENS A TIL Z

Et godt cv er alfa og omega i jobsøgning. Vær ærlig og specifik – og væk læserens nysgerrighed. Skriv alt ned, hver telefonsamtale, hver ansøgning, hvert svar, hvad der blev sagt og skrevet og hvornår. Og brug så i øvrigt ledighedperioden til at afprøve nogle andre ting. Det var nogle af de råd, ledige fik på en jobsøgningstemadag i LFS.

Alder. Det er vist for tiden den største hindring for at få arbejde – jo højere jo sværere. Men den skal såmænd ikke være mere end lige over 40, før mange mærker, at de har krydset en grænse, hvor det ikke går helt så let længere at få eller skifte job.

Problemet forstærkes af Københavns Kommunes økonomistyringsmodel, der gør det til institutionens eget problem lønmæssigt set, om de vil ansætte en erfaren pædagog eller medhjælper. Det gør aldersdiskriminationen endnu mere udtalt. At det er problematisk for alle parter, og at institutionerne på den måde går glip af erfarne og dygtige folk, erkender daginstitutionsleder Martin Rosenquist Andersen og viceforstander på en døgninstitution Lise Pallesen.

Men det er realiteterne, som måske bør få nogle ledige til at tænke i andre retninger end pædagogisk arbejde, og det bør i hvert fald få fagforeningen på banen, mener de.

Konsulent Lisbeth Ritter skriver ikke sin alder hverken på cv’et eller på ansøgningen – hun vil ikke ende i nejbunken på grund af alder. Og alderen er alligevel til at regne nogenlunde ud på cv’et, for den som vil.

De tre fortalte over 30 ledige LFS’ere om jobsøgningens veje og vildveje. Om jobbaserne på nettet, om cv’et og ansøgningen, om forarbejdet og samtalen, og ikke mindst om hvad ledere og institutioner kigger efter, når de udvælger ansøgere. Det kom der mange spørgsmål og diskussioner ud af. En kort rundspørge blandt flere af deltagerne viste entydigt, at udbyttet af temadagen var konkret og brugbart.

Vær specifik

Lise Pallesen fra døgninstitutionen Vinklen og Martin Rosenquist Andersen fra daginstitutionen Ellepilen er vant til at læse ansøgninger og cv’er, udvælge og ansætte folk.

Det første indtryk de får af en ansøger er en opringning, og det anbefaler de begge, at man gør.

»Det er et plus, det viser engagement. Vi skriver ned, hvad I spørger om og fortæller, og hvis det er muligt, så besøg institu- tionen. Og få så meget materiale I kan, politikker, profiler, årsrapporter etc.«, siger Lise Pallesen.

»Når I så skriver jeres ansøgning så tænk tilbage: hvad var jeres resultater sidst, hvad var I kendt for, hvad mente kollegerne om jer. Man kan sælge sig godt, når man har styr på, hvad man er god til og hvem man er. Forbered jer på spørgsmål som, hvad I lægger vægt på i samarbejde og bidrager med. Og få en anden til at læse jeres ansøgning igennem for slåfejl, stavefejl og uforståeligheder.«

Hun understreger, hvor vigtigt det er at være specifik.

»Skriv ikke blot at noget er spændende og udfordrende, men skriv specifikt, hvad der er spændende og udfordrende for dig. Og selve ansøgningen skal være på max én side.« Martin Rosenquist Andersen supplerer:

»Lav en appetitvækker, noget som vækker vores nysgerrighed, og som vi gerne vil vide mere om. Match den tone der er slået an i opslaget – og send ikke billede med«, siger han. Mens Lise Pallesen trækker på skuldrene, hun er ligeglad.

Forbered jer

Martin Rosenquist Andersen trykker tre deltagere i hånden, mens han forsøger at dreje hænderne, så hans hånd er »ovenpå «. Alle tre drejer hænderne tilbage i »lige« stilling – til hans bifaldelse. For det er vigtigt, at ansøgeren oplever sig og opfører sig som ligeværdig til samtalen.

»For I er ligeværdige. Og husk at af det vi opfatter af andre mennesker, er kun 7% det talte ord, så det skal være indholdsrige ord, man lægger mærke til. 55% af indtrykket er kropssproget, mens 38% er stemmen. Så husk også kropsholdning og stemme. Og forbered jer 110%, for hos os forventer vi, at 80% af det der siges til samtalen, siges af jer. I skal køre showet og fortælle os, hvad I kan, vise selvtillid og have jeres egen dagsorden. Og forbered jer ikke kun på spørgsmål om styrkesider men også om udviklingssider.«

Sådan er det ikke i Vinklen. Lise Pallesen fortæller, at de i ansættelsesudvalget taler om hvilken type medarbejder de gerne vil have. Skal det være én, som ligner dem eller er helt anderledes, hvad alder, køn og hvilke særlige kvalifikationer efterlyser de. Og de styrer selv samtalen. Med andre ord skal en ansøger være forberedt på begge typer samtaler.

En deltager spørger til anbefalinger og referencer. Både Lise Pallesen og Martin Rosenquist Andersen tager referencer to arbejdspladser tilbage. De understreger, at en arbejdsgiver ikke må sige noget negativt i telefonen om en medarbejder, men man kan udelade.

»Og I er jo med til at bestemme hos hvem. I kan sige til samtalen, at hvis I spørger hos den og den, får I et bestemt billede af mig«, siger Lise Pallesen.

Martin Rosenquist fremhæver, hvor vigtigt det er at være ærlig. Om hvorfor hvis man har været væk fra pædagogisk arbejde, om samarbejdsproblemer, hvis de har været der, om ledighed og hvad man har brugt tiden til.

»Det er vigtigt med ærligheden, for det kommer alligevel frem. Nævn det til samtalen, men ikke i detaljer og vær fair over for både dig selv og de andre.«

Det gode cv

Et godt cv er alfa og omega. Det skal have struktur og overblik og være i omvendt kronologisk rækkefølge.

»Vær servicemindede, gør det let for mig. Lad være med at lade os lede efter oplysningerne, lad dem springe os i øjnene. Jeg bruger tid på at læse cv’et, men tænk på hvor mange gode ansøgere der er«, siger Lise Pallesen, som i en døgninstitution som Vinklen sagtens kan få over 50 ansøgere til en stilling. I daginstitutioner er det noget anderledes. Til en pædagogstilling kommer der ofte kun fem ansøgere, mens der til en medhjælperstilling kan være 250.

Cv’et skal give et klart billede af, hvad ansøgeren kan og har lavet. Det gælder selvfølgelig erhverv og uddannelse, men også hvis man har haft udvalgsarbejde, undervist eller været praktikansvarlig. Man bør også tage fritidsinteresser med, som kan beskrive andre kompetencer og vise én som person.

Og så er der alderen. Martin Rosenquist Andersen siger:

»Jeg ved, at det grå guld er ekstremt meget værd, men det er også dyrt. Sådan er lønpolitikken nu, så realistisk set er I oppe mod det. Tænk også i andre baner end pædagogisk arbejde. Og hvis I overhovedet kan få råd til det, så køb en computer, og lær at bruge den.«