Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Børneplanen
Af Elisabeth Lockert Lange
MASSER AF (NYE) PLADSER
Københavns Kommune lancerer en ny såkaldt Børneplan for at opfylde det voksende behov for børnepasning. Det besluttede Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og CD sidst i maj med en aftale om store investeringer på børnepasnings- og skoleområdet. Kontant betyder børneplanen 1,1 mia. kr. på skoleområdet og 0,9 mia. kr. på dagpasningsområdet fra i år til og med 2007.
Som bekendt mangler der pladser til byens børn, mange pladser, både i daginstitutioner og dagpleje, for at opfylde de københavnske forældres pasningsbehov.
I modsætning til resten af landet oplever København et boom i børnetal, og det har givet det store pasningsbehov.
Ud over at etablere disse pladser er målet med den nye Børneplan også at udbygge skoleområdet. Planen er at etablere over 2000 dagpasningspladser i løbet af de næste to år, så der er fuld pladsdækning i 2005. I perioden 2005-2008 etableres der yderligere 658 pladser.
Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard erklærer det som en stor dag for København.
»Både for alle de børnefamilier, som nu får en plads, men også for os andre, fordi børnefamilierne bliver boende i byen, og fordi vi får sat masser af arbejde i gang med byggeri og pasning af børn,« siger han.
En »støvsugerbande« blev nedsat for at finde løsninger, og Børneplanen er resultatet af dette arbejde. Aftaleparterne fremhæver, at aftalen er langsigtet, så både de nuværende problemer og eventuelt kommende løses. Med planen ønsker aftaleparterne at give børnepasnings- og skoleområdet topprioritet i de kommende år.
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen siger: »Når vi gør alt for at tiltrække børnefamilier i København, skal vi også kunne levere den nødvendige service i form af pasningstilbud og skoler.
« Den samlede anlægsinvestering i Børneplanen er 1,1 mia. kr. på skoleområdet og 0,9 mia. kr. på dagpasningsområdet frem til og med 2007. Det betyder en årlig merudgift på ca. 0,2 mia. kr. frem til og med 2007. De samlede driftsudgifter ved fuld virkning af Børneplanen udgør ca. 0,7 mia. kr. i 2007.
Planen
Kommunens plan er på 61 adresser at tilvejebringe 1.441 vuggestuepladser og 1.567 børnehavepladser samt 114 specialpladser frem til 2008.
Frem til 1. januar 2005 vil kommunen stampe 889 vuggestuepladser, 983 børnehavepladser og 12 specialpladser op af jorden. I alt 881 vuggestuepladser, 1137 børnehavepladser og 12 specialpladser oprettes ved pavillonbygninger samt udbygningsprojekter i eksisterende kommunale ejendomme, i nye lejemål og i nybyggerier.
I anden etape fra 2005-2008 handler det om at sikre, at der løbende skabes institutionspladser, så stigningen i børnetal hele tiden følges. Behovet for institutionspladser vil toppe i 2008, hvis befolkningsprognosen holder. Etape to indeholder projekter med i alt 432 vuggestuepladser og 386 børnehavepladser børnehavepladser samt 102 specialpladser. De mange pladser skal dog ikke kun skabes ved at bygge nyt.
Københavns Kommunes Støvsugerbande har også kigget konkret på hvor mange pladser, der kan etableres i de nuværende pasningsordninger. Det kan fx ske ved, at man udbygger pasningsordningerne, etablerer nye af samme slags eller ændrer på de nuværende.
De vurderer, at 200 pladser kan etableres ved, at man udnytter kvadratmetrene i de integrerede institutioner fuldt ud. For i de eksisterende integrerede institutioner (som er taget i brug efter 1995) er der som hovedregel et grupperum på ca. 45 kvm. Og disse grupperum er lavet uanset om rummet benyttes af en vuggestuegruppe på 12 børn eller en børnehavegruppe på 22 børn af hensyn til institutiones fleksibilitet. Argumentationen fra Støvsugerbanden lyder, at da lovkravet om et frit gulvareal pr. vuggestuebarn er på tre kvm., er der i et grupperum på 45 kvm. mulighed for at indskrive to børn mere i hver vuggestuegruppe.
Skovbørnehaver er tilknyttet en eksisterende institution og kører i bus ud i naturen med 11 børn ad gangen. Og sådanne skovbusser foreslår Støvsugerbanden, at der oprettes fire til af.
Den foreslår også en udbygning med 36 ekstra dagplejepladser. Det skal ske ved at åbne op for pasning af fire børn i en dagpleje (med tilhørende gæsteplejer ved sygdom etc), og at det gældende regel om, at to børn under et år gælder for trebørn, ophæves.
En udbygning af udflytterinstitutioner, bl.a. i tilknytning til en daginstitution, som mange forældre sætter øverst på ønskesedlen, kan give 585 pladser.
I alt vil disse forslag skaffe 865 pladser.
De alternative
Støvsugerbanden har også set på alternative pladser. Det er den nuværende Privat Børnepasning, hvor banden mener man kan oprette 60 nye pladser. I ordningen ansætter forældrene en børnepasser, mens Københavns Kommune giver tilskud. Mens barnet bliver passet i Privat Børnepasning, kan forældrene vælge at bibeholde deres plads på ventelisten til en vuggestue, dagpleje eller børnehave. Ordningen stopper i det øjeblik, barnet får plads i et kommunalt dagtilbud.
25 pladser kan komme via Kommunal hjemmepasning, en ny ordning, som Støvsugerbanden anbefaler, at der åbnes op for. Den er kendetegnet ved, at kommunen ansætter en pædagog i en families hjem til pasning af familiens barn, tvillinger eller sammen med en eller to andre familier, i alt 3-5 børn.
Flerbørnsdagpleje er kendetegnet ved, at tre dagplejere arbejder sammen om at passe en børnegruppe på op til 10 børn i lokaler, som Københavns Kommune stiller til rådighed. Flerbørnsdagpleje er tænkt som en videreudvikling af dagplejen og kan yderligere etableres i private hjem med egnede lokalefaciliteter til 10 børn. Det mener Støvsugerbanden kan give 100 pladser.
Satellitinstitutioner kan give 100 pladser, etableret som 10 satelliter i områder med pres på pladserne.
Puljeinstitutioner forventes at bidrage med 20 pladser. Puljeinstitutioner er private institutioner oprettet af forældre eller en virksomhed. Puljeinstitutioner modtager kommunalt tilskud, og anvisningen af børn sker direkte via institutionen.
Støvsugerbanden anbefaler at hæve drifttilskuddet til 100%.
Deltidsdagpleje menes at kunne bedrage med 20 pladser. I deltidsdagpleje kan familier fx fordele tiderne i et antal fuldtidspladser på flere børn. Støvsugerbanden anbefaler, at kommunen starter forsøg med ordningen.
Ifølge aftalen skal alle pladser være »af høj pædagogisk kvalitet, således som det udtrykkes i den pædagogiske perspektivplan «.
Og de forældre, der står med et pasningsproblem her og nu, er ikke glemt, forsikrer Bo Asmus Kjeldgaard om. Familieog Arbejdsmarkedsudvalget har vedtaget en nødplan, der skal hjælpe familier med de ældste børn på ventelisten. 250 nye pladser er der fundet til forældre i klemme og hvis barn er 12-14 måneder uden at have fået en plads. Og der arbejdes på at skaffe flere.
Det sker blandt andet ved at bruge pladserne i de helt nybyggede institutioner, ved at købe pladser i andre kommuner og evt. ved at opføre pavilloner.
Samtænkning
For de endnu ældre børn bliver der også udbygget. Der regnes med, at behovet for pladser i fritidshjem og KKFO vil stige med 2.291 pladser i perioden 2004-2007.
Der er i periode gennemsnitligt afsat 35,2 mio. kr. pr. år til udbygning af fritidshjem og klubber. Desuden er der afsat driftsmidler i perioden 2004-2007 på årligt 14,5 mio. kr.
Samtidig udarbejdes der forslag til ordninger, der bedre udnytter ledige lokaler i fritidshjem/KKFO og i børnehaveklasser. Det kan fx være tidligere indskrivning i fritidshjem/KKFO.
Samtænkningen mellem skole og fritidshjem lever stadig og samarbejdet skal styrkes, mener Rådhuset, evt. ved fælles ledelse, fleksibel anvendelse af lokaler og samtænkning af musisk/kreative fag.