Børn og sukker

Af Tine Seibæk

SUKKER, SAFT OG SØDE SAGER – HVAD GØR I?

Aldrig har der været så meget fokus på børns forbrug af sukker – som til gengæld heller aldrig har været så stort. Tre ud af fire børn får for meget. En institution i Horsens blev landskendt på at fratage børn medbragt slik – andre serverer både is, kager og saftevand. Vi har undersøgt »sukkerpolitikken« i nogle LFS-institutioner.

Sukker mætter kunstigt, det svækker indlæringsevnen hos børn og gør dem mere urolige. Danske børn spiser sukker som aldrig før – en undersøgelse viser, at forbruget er steget kraftigt bare siden 1995. I dag får tre ud af fire børn for meget sukker – ikke kun gennem slik, men i høj grad også pga sodavand og søde morgenmadsprodukter. I dag er 18 pct. af de ti-årige danske børn overvægtige. Og hver tiende ni-årige har ifølge en nyere undersøgelse forstadier til gammelmandssukkersyge.

Børne- og ungelæge Vibeke Manniche er en af dem, der er foruroliget over tallene.

»Jeg fatter det simpelthen ikke. Vi har aldrig været så kloge på ernæringsområdet, og alligevel stopfodrer vi vores unger med det, jeg kalder snavs. Det kan få store helbredsmæssige konsekvenser, ikke kun i form af fedme, for undersøgelser viser en tæt sammenhæng mellem indtag af sukker i barndommen og en øget risiko for kræft«, sagde hun fornylig til Fyns Stiftstidende. Bølgerne gik også højt, da Red Barnets børnehave i Horsens i vinter offentligt fortalte, at de tog medbragt slik, mælkesnitter og nutella madder fra børnene.

Men hvordan er »sukkerpolitikken« i LFS’ institutioner? Serverer man saftevand? Og er slikposer helt i orden? Vi ringede til en vuggestue, en integreret institution, et dagplejekontor og et fritidshjem.

Nej til slik – ja til kage

I vuggestuen på Kastanie Allé i Vanløse er slik bandlyst. Derimod må børnene gerne – ved fødselsdage – medbringe is, popcorn, chokolade i små mængder samt frugt og kage. Slik er heller ikke tilladt som pynt.

»Vi har snakket meget om farvestoffer – også med forældrebestyrelsen. Og mange ønsker, at deres børn undgår slik. Og vi ved jo også, at mange børn i dag bliver overvægtige. Derfor kan vi lige så godt hygge os med noget andet«, siger leder Jonna Ranild.

I vuggestuen serverer de saft ved festlige lejligheder, men ikke i det daglige. En enkelt gang får børnene en chokolademad – men det er meget sjældent. Hvis et af børnenes forældre uden nogen speciel anledning har bagt og giver barnet småkager med til at dele ud, er det ok.

»Hvis vi blev overrendt med det, ville vi nok snakke om det. Men det er ikke noget, der sker særlig tit. Når det er vuggestuens fødselsdag, køber vi af og til is. Til en høstfest kan det også forekomme, at børnene får is. Men børnene får ikke bare is fordi, at »nu er det godt vejr i dag«, siger Jonna Ranild, der afgjort mener, at det også er institutionens ansvar at være med til at begrænse sukkerindtaget.

Forældrene må selv tage slikdiskussionen

»Åh nej«, udbryder leder Lone Ploug Poulsen, da hun bliver bedt om at forklare stedets sukkerpolitik – »det emne har vi bare diskuteret så meget!« – men hun vil dog gerne fortælle alligevel. I Nordlys på Amager, der huser 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, serverer de kun saftevand til fødselsdage. Alle børn får tilbudt morgenmad – og de kan få økologisk rørsukker på havregryn og corn flakes.

»Men de får ikke lov til at få vildt meget sukker på«, siger Lone Ploug Poulsen. I morgenmaden indgår ikke frugtyoghurt og Guldkorn. Men en lille smule økologisk jordbærsyltetøj. Og stort set aldrig pålægschokolade. Institutionen har ingen regler for, hvad madpakken må indeholde hos børnehavebørnene:

»Vi henvender os til forældrene i de enkelte tilfælde, f.eks. hvis et barn kun har mælkesnitter eller små yoghurter med. Som udgangspunkt er det sådan, at hvis forældrene mener, at barnets mad er ok, må vi også synes det – med mindre vi kan se, at der ikke er næring nok til at lege en hel dag. Mange forældre synes, at det er nemmere, hvis institutionen laver regler for, hvor meget slik, børnene må have med. Men forældrene må selv tage diskussionen om, hvor vidt barnet må have mælkesnitter med eller ej«, mener hun.

Nordlys har ikke forskellige regler for sukkerindtag for vuggestue- og børnehavebørn – det ville også være vanskeligt, fordi de små er integreret på stuerne.

»Til børnefødselsdage bliver der nogle gange delt slik ud. Men selvfølgelig får babyerne ikke et bolche. Og hvis der er tvivl om, hvorvidt et barn er vant til slik, henter vi bare nogle rosiner«, siger Lone Ploug Poulsen og tilføjer, at hvis forældrene selv spørger, anbefaler de at dele kage eller is ud istedet for slik. Af og til har et af børnene en rulle Mariekiks med hjemmefra – institutionen køber ikke kiks – som bliver delt ud til samlingen. Og indimellem bliver der også serveret popcorn eller saltstænger.

»Men det er ikke hver dag«, understreger Lone Ploug Poulsen.

Flere forældre går op i kosten

På dagplejekontoret i Hvidovre er holdningen, at mælk og vand hører til måltiderne. Saft og søde sager skal serveres “mindst muligt”.

»Det er også fomuleret i dagplejebogen, som dagplejerne er ansat efter«, siger leder af dagplejen Jytte Christiansen. Hvidovre Kommune har netop lavet en overordnet ernæringspolitik for børn fra 0-6 år. Der står bl.a., at søde drikke som saft og juice skal begrænses og fortyndes.

»Det gælder også dagplejen – men vi kan ikke kontrollere det. Det er forskellen på dagplejen og institutionerne. Men vi kan mærke, at forældrene i stigende omfang går op i kostens indhold. Derfor mener jeg, at vi skal gøre noget mere for at vejlede dagplejerne – de ønsker det også selv«.

Jytte Christiansen erkender, at problemet med at have målsætninger som, at saft skal serveres »mindst muligt« er, at »mindst muligt« skal defineres af den enkelte. For hvor ofte er det?

»Dagplejen foregår i den enkeltes private hjem, og den enkelte køber ind. Derfor er det endnu vigtigere at få formuleret nogle fælles normer og værdier i dagplejen. Jeg ved f.eks. fra mit eget arbejde i en vuggestue, at små børn ikke er særligt interesserede i kager og slik til fødselsdage. De kan meget bedre lide en bolle med smør. Så vi skal bl.a. i gang med at tænke over:

»Hvad er egentlig børnenes behov, og hvad er i virkeligheden de voksnes?«, siger hun.

Nej til slikposer og sodavand

På fritidshjemmet Rumraketten på Nørrebro må børnene ikke medbringe slikposer.

»De får så rigeligt af det ellers«, siger souschef Dilek Aydinoglu. På fritidshjemmet serverer man heller ikke saftevand. En gang om ugen bager de en kage, men ellers får børnene primært rugbrød og frugt om eftermiddagen. De synes, det er bedre, at børnene får noget at spise frem for noget sødt at drikke.

»Forbudet mod saftevand er opstået i et samarbejde mellem forældre og personale «, forklarer Dilek Aydinoglu. Hvis et barn har fødselsdag og vil dele ud, er det ok at dele slik eller kage ud. Selv om det ikke er alle, der gør det. Sodavand må børnene heller ikke medbringe. Kun juice, kakao, mælk eller saft til madpakken. Også for at sikre en lighed mellem børnene.

»Og hvis et barn kommer med en pose kager i hånden, så må kagerne ned i tasken, hvis det ikke er aftalt med forældrene at dele ud – og hvis barnet ikke deler ud til alle.«

Så lidt sukker må børn få

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at børn under tre år ikke får sukker i nævneværdig grad – og slet ikke slik eller sodavand. Børnehavebørn (tre til seks år) bør maks. indtage ca. 30-35 gram sukker dagligt.
Børn mellem seks og tolv år må få omkring 40 gram, mens børn over 12 år kan indtage 50 gram dagligt, uden at det går ud over deres sundhed. Som en tommelfingerregel må maks. 10 pct. af energien komme fra tilsat sukker. En halv liter cola indeholder f.eks. 50 gram sukker, hvilket svarer til 20 sukkerknalder. Og det er den mængde tilsat sukker, børn over 12 år må få på en hel dag.

Mht børnehavebørnene, så svarer de ca. 30 gram til to glas saftevand. Men man skal tænke på, at der også er meget skjult sukker i mad. F.eks. er der sukker i ketchup, pølser, pomfritter og i nogle slags leverpostej. Og kiks har f.eks. ofte et lige så højt indhold af fedt og sukker som kage. Hvilket fornylig fik Fødevaredirektoratet til at anbefale, at institutioner lader være med at give kiks som mellemmåltider.
Også morgenmadsprodukter kan være sukkerbomber. Fx er Guldkorn så søde, at en portion dækker ca. halvdelen af det anbefalede, daglige indtag for et barn på tre-seks år. Havregryn er det bedste, man kan give – og det ER muligt at søde med rosiner eller frugt istedet for at give adgang til sukkerskålen.

»Morgenmadsprodukter, søde yoghurter, diverse kiks og barer kan betragtes som slik forklædt som mad. Og hvis det indgår i kosten i for stort mål, fortynder det kostens indhold af næringsstoffer«, siger bromatolog Gitte Laub Hansen, i en artikel i Tandlægernes nye Tidsskift. Hvis et tre-årigt barn f.eks. spiser en portion frugtyoghurt og en marmelademad om morgenen er dets »tilladte« dosis af sukker næsten allerede nået. Hvis man så derudover senere på dagen giver barnet et glas saftevand og et stykke kage, er man ved at være oppe på det dobbelte af, hvad der er godt for det lille barns trivsel.
Så faktisk kan man undre sig over, at kun tre ud af fire børn får for meget sukker!

Vil I vide mere?

Vil man gerne have konkret information om sukkerindholdet i fødevarer – f.eks. til at hænge op i institutionen – kan man købe materialet »Den nye sukkerinformation « i Tandlægernes Nye Landsforenings sekretariat (tlf.: 33 14 00 65).

Det består af postkort om sukkerindholdet i henholdsvis læskedrikke, mellemmåltider og morgenmad. På kortene kan man se, hvor mange sukkerknalder der f.eks. er i sodavand, mælkesnitter og frugtyoghurt. Materialet koster 20 kroner pr.serie ekskl. moms, porto og ekspeditionsgebyr.

Fødevaredirektoratet har også et rejsehold, der gratis tager ud til skoler og institutioner og vejleder om sund mad.
Rejseholdet kan kontaktes via en hotline på telefon 80 60 10 60.