Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
VELFÆRD – FOR HVEM?
Nu nærmer efteråret sig, temperaturen er faldet og dagene bliver kortere, det har sin charme. Med efteråret kommer også åbningen af Folketinget.
Folketingsåbningen er tirsdag den 7. oktober (se indhold), hvor Enhedslisten dagen før inviterer græsrødder og folkelige bevægelser til at komme og debattere.
Men hvilke diskussioner kan så følge med åbningen af Folketinget?
Der er en finanslovsdiskussion i vente, en finanslov der indeholder:
- Stramninger for de arbejdsløse, begrænsninger i dagpengene.
- Skatten fastholdes både for staten, og ikke mindst overfor kommunerne, som betyder besparelser på børneområdet,de ældre og de handicappede, for at kommunerne kan holde skatten i ro.
I København får man en skattelettelse, men brugerbetaling på andre ydelser.
Her i sensommeren var Venstre og Konservativt folkeparti på gaden med et velfærdsoplæg, som hed: Velfærd, vækst og udvikling.
Jeg ved ikke for hvem, det bliver velfærd, vækst eller udvikling. Sådan som jeg har set og hørt oplægget, ville jeg kalde det mere velstand for de rige og afvikling af velfærden.
Et system hvor belønning og straf skal indføres i langt større grad, end vi kender det i dag.
Et eksempel er: forældre til unge, som begår kriminalitet, skal straffes med bøde. I stedet for at man som velfærdssamfund tilbyder disse forældre et rådgivningsforløb, så de fremover vil kunne udfylde deres forældrerolle, så mener regeringen, det skal de betale for, så bliver de nok klogere af skade.
Hermed ikke sagt, at det ikke kan være udmærket med hårdere straffe over for den hårde kriminalitet.
Det er for mig det modsatte af, hvad jeg som borger forventer mig af et velfærdssystem.
Så der bliver nok at diskuterer de lange mørke efterårsaftener.