Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Dagpleje
Af Elisabeth Lockert Lange
FRITGÅENDE BØRN
Børn, som får lov at løbe og klatre frit, tage til skov og strand og opsøge spændende dyr og planter. Sådan er dagplejebørnene i en dagplejegruppe på Amager – som bevidst satser på naturlivet.
Når man lægger tomatskiver side om side på jorden, rådner tomatkødet og frøene spirer. Nogen tid efter står der en hel lille skov af tomatplanter på stedet.
Sådan gør dagplejerne Jette Mikkelsen og Birgit Ejlersen i deres haver på Amager. Når planterne er vokset til, får deres i alt seks børn hver en potte med hjem med en tomatplante i. Passet med vand og gødning giver den tomater hele sommeren.
Vi mødes i Jette Mikkelsens have, hvor hun og Birgit Ejlersen viser collager frem, som børnene er ved at lave af strandting, muslingeskaller, strå, tang osv, de har fundet i løbet af sommeren. I dag går turen til brombærstedet ved banen ca tre kvarters børnegang fra huset. Af hensyn til besøget fra LFS Nyt bliver de i modsætning til i hverdagen kørt i klapvogn. Børnene er for tiden nogenlunde lige gamle, lige omkring de to år.
Gruppen består af fem dagplejere, som alle er naturinteresserede.
De følger årstiderne og indretter deres hverdag og pædagogik efter dem. Når der er hyldeblomster, er det dem, de samler og laver saft af til hele vinteren, og så børnene kan få noget med hjem. Når hyldebær og nødder modnes, er det deres tur. Når der er modne brombær langs banen, tager de afsted og plukker dem, både direkte til maven og til syltetøj, så de kan lave pandekager med brombærsyltetøj om eftermiddagen.
Legepladserne bruger de derimod ikke ret meget.
»Vi vil hellere være, hvor børnene kan løbe frit. Og vi lader dem løbe frit, vi kan jo se dem, og de ved hvor langt de må gå.
Vi giver børnene råderum, lader dem udfolde sig og giver dem gode oplevelser. De bliver meget bevidste om, hvad de ser omkring sig. De er også gode til at kravle, og de får lov til det. De kan alle sammen klatre op i det lille træ i min have, og de falder da også nogen gange ned, slår sig lidt og bliver trøstet.
Men så lærer de, at de skal holde fast«, fortæller Jette Mikkelsen.
Kastrup Fortet og stranden, som også ligger ca. tre kvarters børnegang væk, bruger de meget, og børnene løber frit på sandet og på græsset, men de må ikke løbe ned til vandet.
»Vi fortæller dem, at det må de gøre sammen med deres forældre. Og de forstår det og løber ikke uden for området.«
Mens børnene selv går turen ud, bliver de ofte kørt hjem, for så er de trætte.
»Men vi skynder os aldrig. Vi skal ikke nå noget bestemt, og børnene sover, når vi er færdige.«
Sociale glade børn
Det startede for længe siden, fortæller Birgit Ejlersen, som har været dagplejer i 17 år, og Jette Mikkelsen, som har været dagplejer i 14 år.
»Vi er altid gået meget ind for udeliv og natur i vores gruppe, men det er ikke noget, vi har sat os ned og bevidst besluttet. Det falder helt naturligt at bruge naturen sammen med børnene«, siger Jette Mikkelsen.
De praktiserede udelivet i lang tid, før de fik sat ord på, at det var det de gjorde. Men i 1998 havde Danmarks Naturfredningsforening en kampagne om børns ret til krat. Og det betød, at de i årsplanerne for alvor kunne sætte ord på, hvad de foretog sig. De valgte børn og natur som målsætning i årsplanen og satte ord på, hvad de ville med det, og alle de gode grunde til at gøre det, de gør.
»Og vi ser så mange gode effekter af det. Dels får børnene gode oplevelser, men de får også en god motorik, og de bliver meget sociale. Vi oplever der er færre konflikter, når børnene får mere råderum. Vi får simpelthen gladere og sundere børn«, vurderer Birgit Ejlersen.
Viggo får øje på en stor jagtedderkop, og Jette Mikkelsen følger straks hans interesse. Hele gruppen stopper, den må der kigges nærmere på.
»Sådan er det altid. Vi finder nødder og bær, vi møder katte og hunde, nogen vi kender, eller en vuggestue på tur. Det skal være hyggeligt og sjovt, så vi giver os god tid til det hele og skynder os ikke.«
Glyptoteket
Men det er ikke kun det nærmeste lokalområde, der bruges flittigt. Et par gange om måneden tager hele dagplejegruppen inklusiv dagplejepædagog længere væk. De lejer fx en bus og tager op til en spejderhytte i Nærum, uanset årstid. Der ser de på snegle, muldvarpeskud og heste – og møder en skovbørnehave.
Naturdagplejen hedder en hytte som dagplejekontoret har på Amager, den tager de ud til fra tidligt forår til om efteråret.
De har bl.a. haft en naturvejleder med, hvor de tændte bål og flåede en fasan.
»Sidst vi var der, var der så mange blommer, som hang så lavt nede, at børnene næsten bare kunne stille sig under dem, så faldt de ned i munden på dem«, fortæller Jette Mikkelsen.
De tager i Dyrehaven, op til Erimitagen og så går de til Peter Liep. De har små telte og soveposer med, som børnene sover til middag i, og er hjemme igen ved 16-tiden.
Gruppen planlægger sine aktiviteter sammen i legestuen, og det gør de for et halvt år af gangen. Frem til jul kan man i aktivitetskalenderen læse, at de skal besøge dyrelegepladsen (Bondehuset i Remiseparken) og have en tur i hestevogn, de skal til Langelinje, op til spejderhytten i Nærum, på Nationalmuseet, på Glyptoteket, til Danmarks Akvarium og på togtur. Og de går i teatret med dem. Det er med andre ord ikke kun naturaktiviteter, børnene får mulighed for, men også en masse kulturaktiviteter.
»Man skulle måske ikke tro, at Glyptoteket er noget for så små børn, men det er nogle af vores mest vellykkede ture. De ser andre ting, end vi gør, og de er meget optaget af det de ser«, siger Birgit Ejlersen.
Dagplejegruppen har sat sig ind i, hvad der sker hele året, og de bruger det. Og de må ofte søge om flere penge, for de mange ture koster, fortæller de smilende.
Må blive beskidte
Da vi når ud til brombærstedet, er det tydeligt, at børnene ved alt om, at buskene stikker og bærrene smager godt. De hopper ud af klapvognen, og kaster sig straks ud i at plukke. Nogle af bærrene ryger direkte i munden, andre samler de sammen.
»Vi lærer dem selvfølgelig også at det ikke er alt, de ser man kan spise. Og så gør vi klart for forældrene, at børnene ikke må have fint tøj på. Det skal være noget, der både må blive beskidt, og som de kan røre sig i«, siger Jette Mikkelsen, kigger på børnene og fortsætter:
»Ja på denne måde er dagplejen rigtig god, når man selv er interesseret i naturen og gerne vil være ude, også selvom det regner eller sner. Det første børnene siger om morgenen er da også: »hvor skal vi hen«.
Birgit Ejlersen tilføjer:
»De er altid glade om morgenen, når de kommer. Det er tydeligt, at de kan lide deres hverdag.«
På vejen tilbage kommer vi forbi et sted, hvor der tidligere var et røgeri, som nu er nedlagt. De to dagplejere fortæller, at de tidligere gik derhen med børnene og købte røget makrel.
Og så fik de lov at komme ind og se røgeriet.
Vi kommer forbi en peberrodsplante, som børnene lige skal snuse til, for den lugter stærkt. Og så ser Emma og Freja pludselig en masse fugle, som bader og plasker i en stor vandpyt på vejen. Så vi bliver stående for at kigge på dem. Både børn og voksne er meget interesserede, peger og snakker om fuglene.
Et af børnene begynder at nynne en sang, og de to dagplejere fortæller, at de synger meget med børnene, især sange som passer til årstidens naturtema, og det de laver sammen med dem, bl.a. forårssange, fugleredesange og dyresange. Nu skal de snart til at synge kastanjesangen, for det er lige straks kastanjetid. Hvert andet år laver de også en video af, hvad de laver med børnene i løbet af året. Det er dejligt for især de nye forældre. Da vi når tilbage til Jette Mikkelsens hus breder de et stort tæppe ud på græsset, børnene skal spise, inden de sover til middag.