Almenområdet

Læring som næring

Af Bjarne Ejby, medlem af bl.a. almenbestyrelsen

Det er det pædagogiske personale, der bedst definerer hvad pædagogisk læring er, og hvordan personalets rolle varetages bedst. Der er dog tvivl om, hvordan det pædagogiske arbejde dokumenteres bedst, derfor lægger vi i almenbestyrelsen op til medlemsmøder om disse temaer. Måske handler det i virkeligheden ikke så meget om at kunne eller ville, men om at turde. Det vil derfor være givtigt at deltage i en bred debat, så hver enkelt ansat står så stærk som mulig.

Barnet vågnede en morgen og ville ikke i børnehave. »Far, vil du ikke køre mig ud på mors arbejde?« Faren ville gerne vide, hvorfor barnet ikke ville i børnehave den pågældende dag.

»Jeg er træt af at være spærret inde i et bur med hegn rundt om«, svarede barnet. Moren er pædagog, og derfor blev barnet mindet om, at der jo også er hegn om mors arbejde. Hertil svarede barnet: »...og hva’ så mand, dér er min mor!«

Barnet har gode legekammerater og et godt personale i sin børnehave. Men det er jo ikke alle roller de skal eller kan udføre. Det har eksempelvis aldrig været børnehavepersonalets opgave at overtage moderrollen.

Derimod opfattes de af mange familier som personer, der dækker et behov, der meget vanskeligt dækkes, i dagtimerne, i hjemmet, familien, opgangen, vennekredsen eller boligkomplekset. Det handler altså om at få bl.a. tryghed, prægning, omsorg og læring ind i nogle kvalitative rammer, som familierne, og ikke mindst børnene, har lyst til.

Forud for Familie- & Arbejdsmarkedsforvaltningens udarbejdelse af den pædagogiske perspektivplan: Leg, Lær & Lev, opfordres det pædagogiske personale til at gøre sig overvejelser omkring læringsbegrebet.

Derfor vil Almenbestyrelsens arbejdsgruppe for pædagogik i starten af 2002 afholde medlemsmøder om emnet. Der vil være oplægsholdere, og herefter skal konklusioner og evalueringer munde ud i bidrag til den pædagogiske perspektivplan, for på den måde at komme i endnu mere konstruktiv dialog med beslutningstagerne.

Der er meget differentierede opfattelser af temaet. Derfor er det bedst, når det er den enkelte pædagog der definerer, hvordan den pædagogiske hverdag tilrettelægges. Det gøres bedst udfra de forhold, der gør sig gældende i det enkelte pædagogiske tilbud, og derfor behøver pædagoger hverken lærere eller andre til det.

Pædagoger skal derimod blive bedre til at beskrive, og dermed dokumentere, den læring der sker i de aktiviteter, der allerede forgår i alle pædagogiske tilbud.

Definering af god læring

Det må også være god læring at sætte kreativiteten i højsædet, eftersom den er meget identitetsskabende. Opmærksomheden skal henledes på de færdigheder, som pædagoger har indsigt i, og det enkelte barn har anlæg for.

Disse færdigheder forbedres selvsagt ved at yde en indsats for at dygtiggøre børnene ud fra de forudsætninger, børnene hver især i forvejen har. God læring må derfor være barnets udbytte af et bredt tilbud af aktiviteter, der tilgodeser de mange indlæringskanaler, der er i ethvert menneske. Kvalitativ læring opnås således ved, at pædagogerne opstiller de bedste betingelser for fordybelse, koncentration, spontanitet og ekspressivitet.

Logik, muligheder, ansvar og frihed er nogle af de største hjørnesten i den pædagogiske læring og mangfoldighed, alsidighed og ekspertise er dele af selve fundamentet. Andre vil måske vælge anderledes begreber til denne definering, og tror man på den enkelte pædagogs professionalisme er deres udlægning af god læring vel indiskutabel. Men så kan det være svært at se, hvordan debatten skal foregå.

Derfor lægges der op til åben diskussion, så hver enkelt pædagog kan inspireres til at justere sin opfattelse, hvis vedkommende finder det logisk.

Læring i pædagogisk forstand

Læring i pædagogisk forstand kan være erhvervelse af erfaring hjulpet på vej af de voksne gennem en praktisk og aktiv prægning. Læring er en livslang proces sammensat af faser i identitetsudvikling og færdighedstilegnelse. Livslang læring er ensbetydende med, at det er godt med konstant prægning, men der skal i det pædagogiske tilbud være frirum for på den måde også bl.a. at forebygge stress hos det enkelte barn.

Den pædagogiske læring er prægning der styrker fornemmelse, følelse, intuition, erfaringer, erindringer, fantasi, håb og forventninger. Dette trænes ved, at der opstilles pædagogiske muligheder i at tage initiativ, være aktiv, nuancere og turde tage chancer. Ovenstående begreber vedrørende god læring og læring i pædagogisk forstand kan bruges som rammer om de beskrivelser af den pædagogiske praksis, der ligger forude i hvert pædagogisk tilbud.

Men man kan jo også vælge at bruge dem som stikord til debatten under de kommende medlemsmøder vedrørende emnet. Der vil i kommende numre af LFS Nyt være tilmelding til disse medlemsmøder arrangeret af almenbestyrelsens arbejdsgruppe for pædagogik.
Godt Nytår.