Motivation til erhverv

Klubarbejde for fremtiden

Af Elisabeth Lockert Lange

Et projekt i Valbys ungdomsklubber støtter via relationsarbejde de utilpassede unge i at bruge deres muligheder og se realistisk på deres fremtid. Samtidig er projektet en opkvalificering af klubbernes arbejde og socialpædagogiske faglighed.

Motivation til erhverv hedder et projekt, som løber i seks af Valby bydels ungdomsklubber. Målgruppen er primært de utilpassede 14-18 årige i ungdomsklubberne, men projektet har meget forskellig udformning og fokus i de seks klubber, helt afhængig af hvad klubben oplever som målgruppens problemer og behov. Hver af de seks klubber har med andre ord sit eget projekt. Men de er alle relationsorienterede og har til hensigt at afprøve nye metoder i arbejdet.

Målet med projektet er altså ikke kun at fremme integrationen af de utilpassede danske og tokulturelle unge i lokalområdet, målet er i mindst ligeså høj grad gennem projektet at opkvalificere klubbernes socialpædagogiske arbejde.

Baggrunden for projektet er, at klubberne oplever et stigende antal unge 14-18 årige, som dropper ud af skolen og ikke kommer videre. De har svært ved at begå sig i samfundet og begynder ofte så småt på en kriminel løbebane. Samtidig har de unges venskaber ofte præg af bandedannelse.

Klubben er et af de få faste holdepunkter for mange af disse unge, mener Niels Andersson, som er projektleder og koordinator for Motivation til erhverv.

»Den eneste fornuftige voksenrelation for mange af disse unge er ofte medarbejderen i klubben. Han eller hun har ofte en rigtig god kontakt til dem, så de er et oplagt udgangspunkt for et individuelt relationsarbejde«, vurderer han.

Projektet løber fra januar 2001 til juni 2004 og er en del af den 50 mill.kr. pulje, som Socialministriet har afsat til at forbedre indsatsen i klubarbejde, som er rettet mod socialt udsatte børn og unge. Projektet i Valby er ét af 18 projekter på landsplan.

Skabe realister

Det hele startede for tre år siden med, at den integrerede institution Akeleje i Valby arbejdede med et projekt i forhold til de unge i bebyggelsen Akacieparken. Målet med projektet var at fastholde de unge i forhold til skolegang og arbejde, og det blev en succes. Det er denne succes, som søges videreført til de andre klubber i Valby.

Niels Andersson nævner en række vigtige mål med projektet: »Målet for selve relations- og integrationsarbejdet er at gøre de unge mere realistiske i forhold til deres egne fremtidsplaner og give dem støtte til at bruge deres egne muligheder. At hjælpe de unge så de kan drage fordel af uddannelsestilbud og rette dem mod en relevant uddannelse eller relevant arbejde. Og helt kontant så en tredjedel af de unge, som indgår i projektet, begynder på en uddannelse eller kommer i arbejde«, siger Niels Andersson.

Andre hovedmål er at opkvalificere klubbernes socialpædagogiske arbejde og den socialpædagogiske faglighed, og at opbygge en værktøjskasse med de socialpædagogiske værktøjer, der udvikles og afprøves i projekterne, værktøjer som skal beskrives og videreformidles, så de kan bruges og integreres i klubbernes daglige opsøgende og forebyggende arbejde. Og ikke mindst at etablere et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring integrationen af de utilpassede unge.

Samarbejdspartnere

De seks Valbyklubber, der deltager i projektet, er Akeleje, Sjælør, Lykkebo, August Wimmersvej, Paletten og U-huset. Foruden Niels Andersson som projektleder er der tilknyttet en proceskonsulent fra UFC (Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge) som sparringspartner for klubberne i deres metodeudvikling og refleksioner. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Ungdomsskole, Valby Socialcenter, Skole- og Ungdomsvejledningen og Det boligsociale Projekt i Akacieparken deltager som vigtige samarbejdspartnere. Og John Andersen fra Udviklingsforum evaluerer projektet, både undervejs og som afslutning på hele forløbet.

Projektet fik i øvrigt en lidt svær start, da Valby bydelsforsøg blev nedlagt, efter det lige var kommet i gang, og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen først senere i forløbet valgte at overtage projektet.

»Derfor blev min rolle, som er at koordinere og få tingene i gang, lidt vanskeligere end beregnet. Men nu er alle klubberne ved at have gang i deres projekt og deres målgrupper. De er startet meget forskelligt, så de er også forskellige steder i forløbet «, fortæller Niels Andersson.

Han ridser de enkelte projekter op: en lektiecafé for de unge, som mangler opbakning fra forældrene. Integration af etniske piger for at motivere dem ud af en ret lukket verden og ind i klubben. De unges værdier, moral og grænser. Lokalt netværk og kontaktordning for at styrke relationsarbejdet med den unge. Et socialt netværk for en gruppe piger, som har behov for kontakt og motivation til at fortsætte skolen. Støtte til en gruppe rodløse piger med lavt selvværd.

Alle projekterne skal bidrage til at opkvalificere klubbernes socialpædagogiske arbejde, og på hver klub frikøbes to erfarne medarbejdere med 16 timer hver pr. uge med vikar. Hver klub er ved at etablere en arbejdsgruppe med disse to medarbejdere foruden klubbens leder. I arbejdsgruppen vil også den pædagogiske konsulent og repræsentanter fra lokalområdet deltage, så tingene hænger sammen, som Niels Andersson udtrykker det.

Efterlyses: tværsamarbejde

Projektet har som grundlag, at klubbens socialpædagogiske relationsarbejde er udgangspunktet for at ændre de unges livssituation. Og der stilles en række krav til klubbernes metode. Bl.a. skal de i forbindelse med deres arbejdsindsats afklare og arbejde med deres organisering, deres mål og deres pædagogik. Herunder aspekter som samarbejde på tværs, opsøgende og udegående arbejde, de unges indflydelse og de unges helhedssituation. Og indsatsen går både på det generelle forebyggende arbejde for unge og på den socialpædagogiske indsats til unge med særlige behov.

»Netop nu foregår der en kompetenceafdækning i klubberne, hvor klubberne vurderer, hvor deres kompetencer og deres behov ligger. Den proces skal skabe motivationen hos den enkelte medarbejder til at indgå i arbejdet med at styrke fagligheden i klubben. Og så skal der ses på uddannelse i forhold til det«, peger Niels Andersson på og nævner temadage der har været holdt bl.a. om det narrative til afdækning af den tavse viden og om reflekterende teams. Desuden har der været et uddannelsesforløb i kollegial supervision.

Et af formålene med projektet er at etablere tværsektorielt samarbejde i bydelen. Og det bliver en hurdle, vurderer Niels Andersson.

»Klubberne og socialcentret oplever ikke samarbejdet som velfungerende. Så det bliver derfor meget vigtigt at få lagt en strategi for, hvordan man kan få etableret et tværsektorielt samarbejde, der fungerer. Jeg håber, at vi kan få opbygget noget, så socialcentret bruger klubberne i det socialpædago- giske arbejde. Først og fremmest skal vi have det tværgående samarbejde omkring de 14-18 årige i gang nu, og det er der store udfordringer i. Alle kan se det er vigtigt, men vi skal have sat rammerne for det.«

Også andre metoder er med på tankeplanet, såsom et bredere samarbejde med kommunerne i amtet, erfaringsudveksling og netværksdannelse, og tættere samarbejde med skolerne. Især et sådant samarbejde vil hjælpe de unge, mener Niels Andersson, som peger på, at nu er der sat en proces i gang, og det bliver spændende at se, hvor den fører hen.