Leder:

Fra regler til råderum

Af: Jan Hoby, næstformand

Børne- og ungdomsudvalget i København besluttede sidste år at nedsætte et pædagogisk kvalitetsudvalg, der skulle komme med indspark til udviklingen af den pædagogiske kvalitet i byens institutioner. Men det er ikke kun udvalgets udvalgte medlemmer der skal være kloge åger på praksis. Fra den 27. februar får alle mulighed for på mitBUF.dk (link ikke længere aktivt, red.) at komme med indspark og forslag.

Første temamøde handlede om kerneydelse og dokumentation af den pædagogiske kvalitet. Her er LFS’ første indspark:

Diskussionen omkring den pædagogiske praksis skal efter LFS’ opfattelse ske i lyset af det paradigmeskift, som er ved at indfinde sig i den offentlige sektor: fra New Public Management logikker til tillids- og dialogbaseret ledelse og styring.

Alternativet til den politisk behovsstyrede top-down dokumentationsdiskurs, som præger det pædagogiske område, er ikke ikke-dokumentation. Alternativet til den løbende og systematiske dokumentationspraksis, (som hverken har været systematisk eller løbende), er ikke fravær af systematisk eller løbende. Men en systematisk og løbende dokumentation der bygger på tillids- og dialogbaseret ledelse, fra politisk til decentral niveau.

Der har altid været en løbende og systematisk dokumentationspraksis i det pædagogiske felt. Men modsat tidens dokumentationspraksis med detailbeskrivelse, entydighed og klarhed i form af resultatmål, så bygger den pædagogiske dokumentationspraksis på faglig sparring mellem ligeværdige aktører, forpligtende frihed, formålsvurdering og lav detaljeringsgrad. Afsættet er aktiviteter, rutiner og børneliv.

Skal vi gå fra regler til råderum, kræver det:

• Detaljerede mål og standarder skal afløses af opgaveløsningud fra formål. Formål, der kan indeholde både håndgribelige og uhåndgribelige aspekter.
• Målinger og detaljeret dokumentation skal afløses af egenkontrol med vægt på formålet. Det er den overordnede ledelsesansvar at sikre kvaliteten af denne egenkontrol.
• Ledelse skal være mediator mellem den pædagogiskepraksis og det forvaltningsmæssige og politiske niveau.
  Ledelse skal stå for aggregering af det pædagogiske hverdagsliv, i netop den institution som hun er pædagogik- ogpersonalemæssig leder af. Det skal ikke være omkringde samme temaer eller udviklings- og læringsforløb, mennetop afspejle den pædagogiske mangfoldighed og praksisseri byens institutioner og den tillids- og dialogbaseret ledelsesform.
• Dokumentation af praksis skal understøtte forskellighed, mangfoldighed og diversitet, ikke ensrette eller standardisere.

Formål skal træde i stedet for klare mål. Fordi formål (den demokratiske opgave) hænger sammen med begrundelse.

Formål hænger sammen med intention, med mening. Formål udgør ikke blot et mål, der skal nås, men noget mere, nogle effekter, der kan være vanskelige at udtrykke helt præcist i klare mål. Mens mål angiver et punkt, ”et bull’s eye”, man kan bestræbe sig på at ramme. Hvor dette mål hidrører fra, og hvorfor det kan være vigtigt at ramme netop dette mål, indgår ikke i beskrivelsen af målet. Til gengæld er det let at se om man rammer ”skydeskiven” og opnår målet, eller det blot blev en 7’er eller 3’er.

Mere tidssvarende ledelses- og organisationsformer skal være lig med indførelse af velfærdsledelse og selvorganisering.
Hvor formål, tillid til lederes og medarbejderes professionelle formåen, indsigt og ansvar er højt prioriteret.

Opgaven for politikere i en velfærds- og tillidsbaseret ledelses- og styringsoptik er at forholde sig styrende til på hvilke områder, der ikke skal styres! Det kræver en regelhæmmende adfærd, hvor vi går fra ledelse og styring gennem mistillid, kontrol og top-down-dokumentation til ledelse gennem øget råderum.