Sammenhæng i indsatsen

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Koordinering er et nøgleord i arbejdet i Hotspot på Nørrebro: det handler om at understøtte og skabe struktur og sammenhæng i de mange indsatser der allerede er i bydelen for de udsatte unge. Målet er at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden i bydelen.

Er der noget, der er blevet efterlyst fra alle sider i indsatsen for de udsatte børn og unge, så er det koordinering.
Hvem har ikke hørt om forskellige midlertidige projekter, som samtidig og ukoordineret starter op henvendt til samme gruppe af udsatte børn og unge, men som reelt tager livet af fx ungdomsklubberne i området, når de unge forlader dem til fordel for et spændende projekt? Og når projektet lukkes ned, er ungdomsklubben væk, og alle står som tabere.

Det er en af kerneopgaverne for Hotspot Nørrebro at koordinere områdets mange indsatser, så de trækker i samme retning, snarere end modarbejder hinanden. Og det er de to samstemte chefer, Tine Gammelby for Indre Nørrebro og Merete Olesen for Ydre Nørrebro i fuld gang med nu på andet år.

Konceptet Hotspot kommer fra Holland, det er en områdebaseret indsats, som oftest sat ind i et belastet boligområde, hvor man iværksætter en afgrænset og koncentreret indsats.

Netop fordi Hotspot er områdebestemt er udformningen forskellig fra sted til sted, og fx var det Hotspot der tidligere var i Valby meget anderledes end dette på Nørrebro.

Hotspot Nørrebro er bredt forankret i tre forvaltninger, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Samtidig er Kultur- og Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiudvalget i tæt samspil med Hotspot. En organisering som giver særlige muligheder for bredde i samarbejde og forankring.

For Hotspot skal støtte og fremme samarbejdet mellem alle aktørerne i området, skoler, ungdomsklubber, SSP, gadeplansmedarbejder, politi, forældre etc. Alt sammen med det formål at forankre den kriminalpræventive indsats.

Intens tværfaglig indsats

De to kvinder tager imod i deres fælles kontor med fire fælles medarbejdere i Rådmandsgade, lige præcis på grænsen mellem deres to områder. Tine Gammelby er cand.mag. og kommer fra et arbejde som leder af det opsøgende gadeplansarbejde på Frederiksberg. Merete Olesen har gjort karriere i Politiet gennem 25 år, sidst som leder i Skanderborg.

Så allerede der er der tænkt tværfagligt, siger Tine Gammelby smilende – og tager dermed hul på et af de arbejdsfelter, som er kernen i Hotspot. For Hotspots succes skyldes bl.a. at det er en intens tværfaglig indsats, vurderer hun.

Og at Hotspot virker og er en succes, er de ikke i tvivl om.
”Erfaringerne fra Holland viser at Hotspot øger trygheden i et område, uden at det flytter problemerne et andet sted hen, som det ellers ofte sker ved indsatser. Netop fordi det er en afgrænset indsats, så afhjælpes problemerne lokalt i stedet for”, siger Merete Olesen.

De overordnede mål for Hotspot var fastlagt på forhånd af politikerne, nemlig at nedsætte kriminaliteten og øge trygheden i bydelen. Det første af projektets fire år er nu gået, bl.a. med analyse af behov, struktur, projekter og mængden af indsatser med børn og unge i bydelen.

”Og mængden af indsatser er stor, så stor at det ikke er vores intention at skabe mere. Derimod skal vi koordinere det kriminalpræventive arbejde, der allerede er i gang, vi skal skabe overblik, forankre det, formidle samarbejde og sikre at der ikke kører parallelle projekter. For der er mange indsatser, både kommunale, selvejende og private frivillige. Vi understøtter det eksisterende og forankrer det Hotspot sætter i gang, sådan at der ikke er noget, der forsvinder så snart vi holder op”, siger Tine Gammelby.

Merete Olesen nikker: ”Vi tog et blik på området og kunne se at det ikke er mere gadeplansindsats, der var behov for, det er dækket godt ind i forvejen.”

Netop sådan arbejder de: kigger sig omkring i området, skaber sig et overblik over både behov og ressourcer, hvem aktørerne er, og så tager de målrettet kontakt, hører hvor barriererne er, og hvor de kan understøtte deres arbejde.

”Vi tilbyder måder at strukturere indsatsen for de ansatte på, så de kan se, om det går den rigtige vej. Er der proportioner i den, flytter indsatsen den unge. Vi har erfaringer med at analysere måder at arbejde med børn og unge, viden om
hvordan man evaluerer socialt arbejde, hvordan man måler konkret på indsatsen”, fortæller Tine Gammelby.

Merete Olesen uddyber:
”Det er vigtigt at der ikke kun er kvantitative mål langt ude i fremtiden, fx et job, som der kan gå meget lang tid før er opfyldt. Så er der brug for et redskab, som giver indikationer på, om det går det rigtige vej, en dokumentation af indsatsen
undervejs”, fortæller Merete Olesen.

Teen star

Et sådant konkret redskab er Teen star, en model til at måle hvor den unge er i forhold til seks forskellige parametre, trivsel og velvære, sikkerhed og tryghed, struktur og uddannelse, opførsel og medborgerskab, familie og voksne, stoffer og alkohol.

For hvert livsområde er der fem forandringsstadier, fra fornægtelse af problemet, over erkendelse til at handle på det og endelig selvstændig håndtering. Den evaluerende ”rater” hvor den unge befinder sig i forhold til disse områder fra starten, og hvor han bevæger sig hen. På den måde kan man følge en udvikling.
”Vi bruger denne model, dette redskab, til at måle socialt arbejde. Det har der været stor efterspørgsel efter. Vi har introduceret det for aktørerne, politi, pædagoger, forvaltningsansatte etc. via kurser i det, så de selv lærer at bruge det. Dette redskab er med til at forandre tænkemåden ude i forvaltningerne, og det har vi fået en rigtig god respons på”, fortæller de samstemmende.

Tine Gammelby uddyber:
”Dette redskab ændrer ikke det pædagogiske arbejde, der bliver lavet. Og vi piller ikke ved måden de arbejder på. I stedet etablerer det et fælles sprog omkring den unge, giver struktur og dokumenterer det sociale arbejde.”

Merete Olesen tilføjer: ”Vi understøtter, men vi kan da også være kritiske og stille relevante spørgsmål om indsatserne kan gøres på en anden måde.”

Effektmål

Deres eget arbejde er struktureret af de effektmål, som er opstillet for Hotspot-indsatsen på tre centrale områder: samordningen af den kriminalpræventive indsats, børn og unge med en uroskabende adfærd og inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet. Effektmålene er for 2015, det vil sige det år hvor Hotspot er lukket ned på Nørrebro.

”Alt arbejde og alle indsatser måles i forhold til disse effektmål, så vi sikrer at vi går i den rigtige retning. Selvom der naturligvis også er meget, vi ikke har indflydelse på, fx konjunkturerne i samfundet.”

Blandt effektmålene er ”at det kriminalpræventive samarbejde efterlades mere enstrenget, effektivt og med større legitimitet hos både involverede aktører og samarbejdspartnere end primo 2011.”

Effektmålet for trygheden i området bygger på Københavns Kommunes Tryghedsindeks, det skal være faldet så behovet for en tryghedsskabende indsats er ”ordinær” frem for ”markant”.

Desuden er der en række mål for de unge, som bl.a. handler om at flere kommer i uddannelse eller job, at antallet af sigtelser, anmeldelser og domme falder, og at flere børn og unge, der af politiet indberettes til Socialforvaltningen, er i et kommunalt klubtilbud.

Andre effektmål er at ingen institutioner og serviceydelser i kommunen lukker ned ved episoder med uro eller krise, at borgernes tillid til myndigheder stiger, og at politiets trusselsvurdering for bydelen er bedre i 2015 end i 2010.

En handleplan for hvert års arbejde besluttes af den politiske styregruppe for Hotspot, efter det har været en tur gennem hele systemet af samarbejdspartnere.

Handleplanen for 2012 ligger lige nu i udkast men er ikke endeligt godkendt. Men den afspejler at Hotspot Nørrebro nu har et år på bagen, har fået overblik og ikke mindst kender både området og dets mange aktører. Derfor bliver fokus i år at øge de faglige kompetencer hos aktører og medarbejdere, at understøtte deres arbejde med børnene og de unge og at forbedre samspillet mellem borgerne og kommunen gennem øget dialog.

”Vi er optaget af at øge fagligheden, ganske som Københavns Kommune i øvrigt er opmærksom på at opkvalificere sine medarbejdere. Derfor vælger vi også uddannede medarbejdere i vores indsatser. Der er meget for og imod at ansætte uddannet personale eller ansætte unge fra området, men vi ser at det ofte er svært for unge, som ansættes i deres eget lokalområde.

De sidder ofte i et krydspres, i et loyalitetsdilemma, og så har de svært ved at ”tage fri”. Vores arbejde er jo de udsatte børn og unge, og vi ser helst at det er det allerbedste pædagogiske personale, der tager hånd om dem”, siger de.

Det borgerrettede

Når det er sagt, understreger både Merete Olesen og Tine Gammelby at de har stor respekt for alle deres samarbejdspartnere.
Og deres samarbejdsflade er både stor og voksende.
”Nye samarbejdsrelationer betyder at vi nu bliver budt op til dans af engagerede aktører. Vi kan nu være langt mere konkrete og gøre en forskel for aktører i bydelen og borgerne”, siger Tine Gammelby.

Et godt eksempel på det er samarbejdet med Nørrebros Idrætsråd, som er paraply for bydelens idrætsforeninger, som de har støttet med en halv million. For det direkte borgerrettede er også en del af deres opgave.
” Netop idrætsindsatsen e r s å v igtig t il a t n edsætte r isikoen for kriminalitet blandt de unge. Vi er interesseret i at de unge fastholdes i normalsystemet, bl.a. via idrætsforeningerne.
Det er idrætsrådet med til at varetage og sikre”, siger Merete Olesen og tilføjer:

”Vi tror at hvis vi ruster civilsamfundet, så de bliver bedre til at håndtere kriser, fx at de ved hvordan man underretter, så har de noget at holde sig til, når det bliver svært. Når de ved hvordan systemet og kommunen fungerer, så kan de langt bedre agere sammen med andre aktører. Den viden skaber tryghed, og det handler også om at mane myter til jorden.”

Den boligsociale indsats er også et vigtigt omdrejningspunkt.
Boligforeningerne er et vigtigt forbindelsesled til en dialog med beboerne.

”Vi kigger i området efter, hvem vi skal tage kontakt til, og hvordan vi kan gå sammen, så det kommer borgerne til gode”, siger Tine Gammelby. Bl.a. har de deltaget på et beboerseminar på Indre Nørrebro, hvor der var fokus på både tryghed, fritidsliv og arbejde, og hvor de fik en god dialog med borgerne om, hvordan de oplever trygheden i bydelen, og hvilke behov de har.

I februar gennemfører Hotspot tryghedsvandringer i byrummet på Indre og på Ydre Nørrebro i samarbejde med boligforeningerne og Teknik- og Miljøforvaltningen. Konceptet består i at gå en tur i området med dets beboere, folk som ved noget om området, inklusiv gadeplansmedarbejdere, kigge på det fysiske rum, hvor det opleves utrygt, og hvad der kunne ændre den oplevelse.

”Måske skal der ikke så meget til, frygt kan være meget subjektivt, og vi har midler til at ændre på mindre ting”, fortæller de.