Grøn pædagogik

Der er bæredygtighed på dagsorden i fritidshjemmet Blommen og den integrerede institution Ellepilen i Valby. Dels i form af nyttehaver og fra jord til bord principper, dels gennem en stribe projekter og hands-on-eksperimenter med børnene. Begge har fået grønt flag for deres indsats. Og begge arbejder meget bevidst pædagogisk med emnerne.

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

For mindre end en måned siden fik fritidshjemmet Blommen i Valby Friluftsrådets Grønne Flag. Det var tredje år i træk, Blommen fik flaget, som er en hædersbevisning for bæredygtigt grønt arbejde med børnene. Blommens variant af flaget er skolevarianten, Grønt Flag – Grøn Skole, men det betyder nu ikke at deres arbejde med bæredygtighed er på skolemanér. Det er den ikke, tværtimod er det meget fritidshjemsorienteret, alt hvad de laver med børnene, forsikrer primus motor i arbejdet på Blommen, siden hun blev ansat i 2006, agronom (landbrugsuddannet) Aase Thylstrup.

Dette års projekt, som gav dem flaget endnu en gang, handlede om ”hverdagens kemi”, et emne som involverer alt fra fysiske konkrete eksperimenter til en viden om og forståelse for, hvor i hverdagen vi er omgivet af kemi. Året før var det udeliv og natur, der indbragte dem flaget, og det første flag blev givet for et projekt om energi. Blommen er faktisk det eneste fritidshjem i landet, som har modtaget det grønne flag for skoler, og det er en hædersbevisning, for det gives kun, når formidlingen af miljøforståelse på alle måder er på et højt fagligt niveau.

Den anden daginstitution i klyngen, den integrerede institution Ellepilen, er også i fuld gang med det grønne og bæredygtige.

Den fik sit første grønne flag i efteråret. Ikke skolevarianten men det Grønne Spirer Flag, som er særligt rettet mod daginstitutioner.
Det er primært gruppen af store børn, det vil sige børnene fra fem år og op til de starter i skole og fritidshjem, som er involveret, sammen med pædagogerne Michael Carstensen og Bjarne Christensen.

Ansøgningen om flaget var netop på arbejdet med den gruppe børn.
Fordi deres institutioner og vilkår er så forskellige, så samarbejder de ikke som sådan om deres projekter med bæredygtighed, ikke endnu i hvert fald. For hvem ved hvad klyngestrukturen bringer i form af muligheder for større koordinering. Stoltheden var i hvert fald stor over fejringen af Blommens tredje flag, også hos Ellepilen.

Inspiration udefra

Én ting er de alle i klyngen rørende enige om: der skal langt mere fokus på alt, hvad der har med det grønne at gøre, lige fra udeliv og naturoplevelser med planter og dyr til en udvidet forståelse af bæredygtighed fx i form af energi og kemi.

Ikke fordi der i øvrigt mangler udfordringer i en presset hverdag, men et pædagogisk fokus på det grønne og bæredygtighed handler først og fremmest om prioritering.

”Selvfølgelig er tiden det allersværeste i dette arbejde. Som altid. Men hvis man vil noget med det, og det synes jeg man skal ville, så skal man selv prioritere det, det vil sige prioritere anderledes”, siger Aase Thylstrup. Hun anbefaler at man kigger på de mange lokale initiativer i kommunen, for det er ”et kardinalpunkt at man har nogen at spille sammen med, nogen udefra at få inspiration fra”.

De to pædagoger i Ellepilen nikker i enighed. De kom selv i gang via Det Økologiske Inspirationshus, som de bruger meget og har fået mulighed for at besøge med jævne mellemrum. De får meget inspiration fra Hanne Andersen derindefra. De har bl.a. en legeby, som kører på solenergi, og dermed viser hvordan alt bliver levende når solen rammer. Der er små vaskemaskiner som også drives af alternativ energi. Og et økologisk toilet. Det var også Hanne Andersen, der opfordrede dem til at søge om flaget.

”Det betød at vi skulle arbejde meget med at dokumentere, noget som gav os stor motivation til at arbejde videre med det. Det er godt at få et skulderklap”, siger Michael Carstensen.

Bæredygtighedspædagogik

Blommen gik som nævnt i gang for ca. fem år siden. De lagde om til økologiske fødevarer og ønskede at lave et projekt. Da Friluftsrådet gav grønt lys til at de kunne få det flag, som ellers var forbeholdt skoler, brugte de det som ramme for deres første projekt om energi.

”Vi tog selvfølgelig børnene med i alt, hvad de kunne være med i. De målte strøm, de arbejdede med batterier, de lavede forsøg med alternativ energi, og de var med i at opfylde de sparemål, vi lagde for energiforbruget på fritidshjemmet.

Temaet året efter var natur og udeliv, og i år har det været hverdagens kemi med mange eksperimenter sammen med børnene, så de har kunnet se, hvor og hvor meget kemi der er i hverdagen. Og alt bliver registreret i skemaer, så vi kan dokumentere det”, fortæller Aase Thylstrup.

Lige nu arbejder de tematisk med genbrug. Men samtidig med at de arbejder koncentreret med ét tema, sammen med de børn som er særligt interesserede, så forsøger de at arbejde bredt med de fleste af de ti temaer som Grønt Flag – Grøn Skole består af. ”Min oplevelse er at pædagogikken omkring det grønne har udviklet sig til en ny slags bæredygtighedspædagogik. Hvor det tidligere handlede meget om at lære at tænde bål og den slags, så er der nu en ny tendens med genbrug og kemi i hverdagen. Og der ligger en anden udfordring pædagogisk i, hvordan man formidler det abstrakte i disse emner, og hvordan man arbejder kompetencer ind i det, uden at det bliver skoleficeret. Ikke at den mere gammeldags pædagogik ikke også er vigtig, der er meget vigtig viden i den. Og det er et fint sted at starte.”

Som fritidshjemsansat har Aase Thylstrup en fordel i og med at hun har nogen tid til forberedelse, men en ulempe i kraft af at børnene er trætte, når de kommer over i fritidshjemmet efter skole.

”Det skal respekteres at den tid de er hos os, det er deres egen tid. Og da vi ikke har dem hele dagen er det umuligt at tage i skoven undtagen i ferier”, siger hun med beklagelse, for forskning viser at det er meget vigtigt for børns udvikling at de kommer ud i naturen, ikke bare det grønne, men det vilde og ustrukturerede.

Læreplaner tænkes ind

Den fordel har de derimod i Ellepilen, og de benytter den. Det vil sige at gruppen med de store børnehavebørn er ude i naturen fire dage om ugen, de to af dagene i udflytteren, de andre to dage på tur i skoven, til stranden eller hvor de finder på.

”Hos os er ude bedst, for ude skal vi ikke slås om hver kvadratmeter, der er plads til det hele. Vi synes ikke det er besværligt, som jeg ved nogle voksne synes, tværtimod synes vi det er langt nemmere. Og børnene elsker det”, fortæller Michael Carstensen.

Det bevidste pædagogiske overblik tager de med sig ud.
”Her i Ellepilen tager vi udgangspunkt i læreplanerne, når vi tager ud i naturen. Det kan fx være social kompetence eller en anden af temaerne, som vi skriver med ind i turene og projekterne.

Vi kan også bruge et projekt bevidst til inklusion af nye børn.
Så sætter vi børnene sammen, sådan at de nye kommer med ind, og der opstår venskaber. I en sådan sammenhæng er der fokus på både samarbejde og kommunikation, og vi sætter sociale og sproglige kompetencer i spil. På denne måde kan vi arbejde med læreplanstemaer. Jeg ved godt at mange pædagoger synes at læreplaner tager tid, men vi bruger dem til at strukturere vores projekter og formål, når vi er ude i skoven, sådan at vi også får andre kompetencer med ind. Vi synes det gør den krævede skriftlighed mindre hård”, siger han.

Bjarne Christensen fortæller om det insektprojekt, de i Ellepilen har lavet sammen med de store børnehavebørn, og som var en stor del af grunden til at de fik det grønne flag.

Ud over insektprojektet var det genbrugskunst og bæredygtig julepynt, der indbragte dem flaget. Og så naturligvis måden de arbejder på. Det vil sige med børnenes nysgerrighed og videbegær, med alle sanser, med fingrene helt nede i det konkrete, med dokumentation, med billeder, tegninger og vidensmappe.

”Vi arbejder ud fra at jo flere oplevelser børnene får, jo større verdensbillede får de også. Derfor vælger vi disse typer projekter. Og insektlarven kan skam både synges og danses.

For jo flere sanser der er med i det, jo bedre.”

Økologi

Begge institutioner satser helhjertet på økologiske fødevarer.
Ja ikke kun det, men også at kunne dyrke maden selv sammen med børnene, så de får en helt anden oplevelse af, hvor føden kommer fra, hvad det kræver, og hvordan den smager anderledes, når man selv har dyrket den.

I Ellepilen har de en nyttehave i deres udflytterdel, hvor bl.a. førskolegruppen har mulighed for at dyrke en masse forskellige ting. Og børnene er med fra start til slut. Forbereder jorden, putter frøene ned, passer de små spirer når de kommer op, høster dem og tilbereder til sidst maden til fælles spisning. Fra jord til bord.

”Også vuggestuebørnene er med til at dyrke deres egen mad. Også her tænker vi pædagogisk, når vi sikrer at de små kan trække på børnehavegruppen og dens voksne, så de på den måde lærer deres nye kommende voksne at kende”, siger Bjarne Christensen.

Ud over det de dyrker, samler de også alt hvad de kan i naturen. De gængse ukrudtsplanter som brændenælder og skvalderkål, men også bog, nødder og andet godt til maven.

Blommen har ikke den samme mulighed. Men de har været kreative på en anden måde og har fået en have hos deres nabo, et plejehjem. Hos dem har de fire plantekasser, højbede, til dyrkning af diverse afgrøder.

”Og når vi så høster det hele sammen med børnene, så tilbereder vi det og spiser det sammen med de gamle på hjemmet.
De interesserede af vores børn er ovre på hjemmet ca. en gang om ugen og passe deres fire højbede. Det er de rammer vi har og kan arbejde med. Og så holder det”, siger Aase Thylstrup.

Michael Carstensen nikker i enighed, for ja det er rigtig vigtigt at gøre op med sig selv, hvad der er realistisk, og hvad man kan overskue. Ellers strander det.

Mange muligheder

Uanset hvor lille et brød man er i stand til at slå op, så gør det, er de tre engagerede naturmenneskers opfordring.
Naturoplevelser af alle slags, i skov, ved strand eller på en legeplads indrettet til det, giver glæde, vækker nysgerrighed, udvider børnenes lyst og mod til at prøve nye og måske lidt grænseoverskridende ting. Det giver gode venskaber, og så giver det også børnene alsidige kompetencer. Fx viser forskning at børn som ”får skov” klarer sig bedre på alle måder, motorisk, i forhold til koncentration og indlæring, i grupper osv. end børn som ikke kommer i skoven.

Det er noget Ellepilen kan nikke genkendende til, de får netop den slags tilbagemeldinger fra lærerne på ”deres” børn.
De fortæller alle tre om alle de muligheder de selv har prøvet af med held.

Redekasser med webkamera i (købt på tilbud), så børnene kunne følge fuglene fra de indrettede, lagde æg, de små kom ud af æggene og videre frem. Det var det helt store trækplaster.

Dyrke eller købe korn og male sit eget mel med en dertil indrettet kværn. Få lov at samle æbler i folks haver og lave saft. Samle brombær hvor de vokser vildt. Finde en sjov måde at sikre kendskabet til dyre- og plantenavne, så den viden ikke går tabt. Få en engageret ekspert ud som kan formidle og smitte børnene med sin entusiasme.

Man kan prøve spirekasseprojektet, hvor man tager kasseret frugt og grønt og sætter i jord. Her kan børnene virkelig se forskel på en økologisk og en industriel sprøjtet. Gæt hvilken der ikke spirer…

De peger på at der er mange spændende projekter, bl.a. i Kløvermarken og Amager Naturcenter. Ligeså har Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet mange idéer, hvis man ikke lige selv kan komme på noget.

”Der sker også meget lokalt i de forskellige bydele. I det hele er der en god idé at trække på inspiration alle steder fra”, siger Aase Thylstrup.

Og ikke mindst er det vigtigt at gribe de mange muligheder der dagligt dukker op. Når de sammen finder en død fugl.
Når fx en forældre viser sig at være jæger og kan levere et rævehoved. Eller en anden forældre kommer med en sildehaj.

For forældrene er dejligt involverede, de oplever at deres børn både fortæller langt mere om alt det spændende, de oplever, og at de bliver rolige og glade af det. Og der er masser af muligheder for at se og røre, lugte og smage, kort sagt få fingrene ned i den helt konkrete og spændende verden.

”Det handler om at have lysten og drivkraften til det, være en engageret voksen”, siger Michael Carstensen.

”Så prioritér det. Gå i gang, det tager ikke længere tid, man skal bare tænke på en anden måde. Det skal der mere fokus på i hele den pædagogiske verden.”

Aase Thylstrup afslutter med en overvejelse:
”Det er vigtigt at vi understøtter en grøn bevidsthed hos børnene, men gøre det så vi aldrig er fordømmende. Vi skal ikke løfte pegefingre, vi skal skabe nysgerrighed i stedet. Vi skal udvikle handlekompetencer.”

De grønne flag

500 børneinstitutioner og dagplejergrupper landet over er medlem af Grønne Spirer. 160 institutioner og 200 dagplejere har modtaget Det Grønne Spirer Flag for deres særlige indsats. Og rigtig mange af dem arbejder i hovedstadsregionen, trods den ofte sparsomme natur uden for døren. Det Grønne Spirer Flag er en synlig anerkendelse af de institutioner, hvor børn og voksne er lidt tættere på naturen. Og de grønne initiativer fejres med en festlig flaghejsning som et skulderklap til de børn og voksne, der gør en særlig indsats. Gå ind på Friluftsrådets hjemmeside friluftsraadet.dk og læs mere (link er ikke længere aktivt, red.)