Boganmeldelse:

Tiltrængt opgør med testtænkningen

Tekst: Sandra Nielsen

Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole.
Af Dion Sommer og Jacob Klitmøller (Red.)
339 sider – kr. 400,-

Bogen ’Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole’ gør på et videnskabeligt grundlag op med den herskende PISA-tænkning, der har infiltreret vores skoler og daginstitutioner.

Hvordan tilegner børn og unge sig viden? Hvordan lærer børn bedst? Hvem skal sætte dagsordenen for, hvad der er vigtig viden? Skal børn lege eller lære? Er test den bedste måde at måle børns viden og kunnen på?
Måler vi det, vi værdsætter, eller værdsætter vi det, vi kan måle? Dette er bare nogle få af de mange spørgsmål, som Dion Sommer og Jakob Klitmøller samt forfatterne af de enkelte kapitler behandler i ’Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole’.

Bogen er ment som et kritisk opgør med den dominerende PISA-tænkning i skolen og den stigende tendens til skoleficering af daginstitutionen. Alle bogens forfattere er alle aktive forskere, som har en særlig viden indenfor deres område. Bogen er dermed forankret i forskning og er ikke bare en samling ideologier og holdninger.

Bogen er skrevet som en antologi med forskellige vinkler på samme problemstilling: Hvilken læring, dannelse og udvikling kvalificerer bedst vores børn og unge til fremtiden? Den behøver derfor ikke læses i sin helhed, men kan også benyttes som opslagsværk, hvor man udvælger de kapitler som fanger ens egen interesse.

Tidlig skoleficering virker modsat

Bogen henvender sig primært til studerende. Men den er også meget relevant for praktiserende pædagoger og lærere samt daginstitutions- og skoleledere, da den i høj grad handler om de centrale kvalitative forskelle, der er mellem småbørns og skolebørns måde at tilegne sig viden på.

Bogens forfattere argumenterer på skift for, at et konstant fokus på børns hele udvikling, på legende læring og på barnets perspektiv, bør udgøre pædagogikkens fundament. De advarer på det kraftigste imod et overdrevet fokus på skolebaserede aktiviteter i daginstitutionen, som, de mener, kan forhindre opnåelsen af målet om langtidsholdbar viden, og som kan hæmme barnets udviklings- og dannelsesproces.

En hel central pointe er, at manual- og instruktionspædagogik i daginstitutionen får en række negative følger i skolen. Selv i kernefag som sprogforståelse, matematik og naturfag klarer disse elever sig signifikant dårligere end børn, der har oplevet en udviklingsorienteret pædagogik med udgangspunkt i barnets egen forståelse af omverdenen.

Dion Sommer og Jakob Klitmøller lægger ikke skjul på, at bogen er et kritisk opgør med PISA-tænkning og den stigende skoleficering af daginstitutionsområdet. Og denne tilgang til emnet går da også igen i valget af forskere, som de har medtaget i bogen.

Konklusion: fem stjerner

Jeg vil give bogen fem ud af seks stjerner, og den ville få alle seks, hvis jeg kun skulle bedømme ud fra indhold og vigtigheden i, at dette emne bliver behandlet.

Jeg har længe savnet et opgør med den nuværende PISA-tænkning, og jeg har savnet, at nogen på et videnskabeligt grundlag gav stemme til det, som mange pædagoger og lærere allerede ved, nemlig at en legende læring og et holistiske syn på børn og deres udvikling må og skal være fundamentet for al pædagogisk praksis. Nu er den her – TAK FOR DET.

Jeg trækker en enkelt stjerne fra, fordi nogle af kapitlerne i bogen er meget lidt læsevenlige og indeholder svært tilgængeligt teoretisk stof.