Leder:

Nej tak til flere centralt fastsatte læringsmål

Af Britt Petersen, Formand i LFS

Vores Venstre-undervisningsminister Ellen Trane Nørby har annonceret, at ”mange dagsinstitutioner er for dårlige til at udvikle børns sprog, motorik og sociale egenskaber”. Derfor har hun nu nedsat et udvalg, der skal arbejde på flere centralt fastsatte læringsmål til 0 - 5 års området.

Et drømmescenarie for sådan en som mig ville være, at Ellen Trane Nørby kom i praktik i en af de daginstitutioner, hvor børnene ikke lever op til et givet landsgennemsnit i forhold til sprog, motorik og sociale egenskaber. Vi hjælper i LFS meget gerne med at finde en praktikplads.

Jeg er overbevist om, at ministeren efter få dage ville indse, at det ikke er centrale læringsmål, der mangler. Det, der mangler, er medarbejdere. Bedre normeringer ville løfte kvaliteten væsentligt mere end nok så mange læreplaner og tests.

De borgerlige regeringer har gennem tiderne været kendetegnet ved manglende tro på og viden om pædagogik. Læring og pædagogik ses som to adskilte størrelser, hvor der skelnes mellem børns væren i verden og børns læren om verden.

Læring er ikke farligt. Når man er pædagog, ved man, at børn lærer hele tiden - også når der ikke er skemalagte læringsaktiviteter. De lærer om sproget gennem legen og gennem samtalen om den bog, pædagogen har læst højt. De lærer om demokrati, når de spiser, og når de skal fordele legetøjet, og de lærer om verden, når de undrer sig over, at himlen nogle gange er blå og nogle gange grå. De lærer om motorik, når de tager flyverdragten af og på, og når stroppen skal rundt om foden, mens termostøvlen er på.

Børn er af natur nysgerrige og åbne for læring. Det er hele deres væsen. Det kan pædagoger bruge til at skabe sjove og interessante læringsmiljøer. Men hvis læringen styres af udefrakommende mål, der kun bygger på, hvad der kan måles, evalueres og testes, og hvis læringen ikke skabes på børnegruppens præmisser, bremses den naturlige nysgerrighed, som drives af at finde mening i verden ved at udforske den, udfordre den og tage del i den sammen med andre.

Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at det gør noget som helst godt at lave flere centralt fastsatte læringsmål. Det er til gengæld godt og grundigt bevist, at det lille barn kun lærer, hvis læringen indgår i sammenhæng med det, som barnet i øvrigt er optaget af, og når læringen sker i den meningsfyldte relation med en voksen, der kan se og spejle barnets forundring og hjælpe barnet med at fortolke verden. Det kræver, at der er voksne til stede på stuen. Og på legepladsen.

Flere centralt fastsatte pligter ovenfra vil virke kontraproduktivt, fordi de vil trække ressourcer til planlægning og dokumentation væk fra samværet med børnene.

Så kære Ellen Trane Nørby: Tag en uge ud af din kalender, og kom med på arbejde. Det kan godt være, at du kommer til at skifte bleer på samlebånd, og det kan godt være, at dine kolleger i den uge ikke har tid til at sidde og diskutere læringsmål med dig, fordi de skal tørre næser, trøste, læse højt, servere mad – og give omsorg. Men du vil helt sikkert føle, at du gør nytte. For hver eneste sæt hænder er en hjælp i dansk daginstitutionshverdag.