Læring og skoleparathed er ikke farligt

”Problemet opstår, hvis alt, der ikke er leg, bliver defineret som en ”skolegørelse” af pædagogikken. Lad os blive gode til at dyrke en faglighed og en didaktisk tankegang, uden at det bliver snævert, skoleagtigt og stærkt overstyret af pædagogen. Svaret er ikke bare at gå tilbage til den frie leg!”

-Stig Broström

Tekst: Hedda Maj Jensen

Der skal være plads til både iscenesat læring og fri leg i dagtilbuddene, og det er ikke farligt.

Det mener Stig Broström, forsker og professor ved Aarhus Universitet, og Thorleif Frøkjær, forsker og lektor ved UCC, som er enige om, at diskussionen om børn, leg og læring nemt bliver enten-eller i stedet for både-og.

”Giv nu pædagogerne fred til at øve sig i at få lavet en spændende, aktiv dynamisk pædagogik, hvor der er plads til børnenes egne initiativer, men hvor de voksne også er ude på noget,” siger Stig Broström.

Pædagogers betydning for børns læring er stor og har betydning op i skolen. Børnene skal have mulighed for at begrebsliggøre det, de har oplevet, for at de opnår en bevidst læring. Og det kan pædagogerne hjælpe med.

Vi må gerne tale skoleparathed

Stig Broström og Thorleif Frøkjær er ikke bange for at tale skoleparathed i dagtilbuddene, hvis blot det ikke kommer til at betyde, at børnene skal sidde stille på stolen og instrueres ud fra et abstrakt undervisningsprogram.

”Da læreplanerne blev indført, var nogle pædagoger bekymrede, fordi de blev bange for, at det blev for skoleagtigt,” siger Stig Broström, og Thorleif Frøkjær fortsætter:

”Pædagogerne har vænnet sig til tanken og er blevet trygge og glade for læreplanerne gennem de seneste 10 år. De oplever selv et løft og en større anerkendelse og respekt for deres arbejde, men vores egen undersøgelse fra 2012 (Pædagogers syn på læring i børnehaven i Sverige og Danmark, red.) viser, at læringssynet måske ikke har ændret sig så meget. Danske pædagoger har stadig en opfattelse af, at børn lærer mest, når de leger med hinanden – hvilket også er godt. Men de skal huske at tillægge sig selv en større betydning for børns læring,” siger Thorleif Frøkjær.

Stig Broström tager over:

”Pædagoger er ikke længere kritiske over for læring som sådan, og de skaber interessante læringsmiljøer med gode materialer og mulighed for leg og fordybelse. Men mange pædagoger har stadig en forestilling om, at de ikke skal iscenesætte og igangsætte for meget, for så bliver det for skoleagtigt,” siger Stig Broström.

De voksne skal være ”ude på noget”

Stig Broström og Thorleif Frøkjær har ud over at forholde sig løbende til forskellige forskning på området, gjort sig deres egne betragtninger om læring. Det er blandt andet sket i forbindelse med udfærdigelsen af bogen ”Science i Dagtilbud”, 2015

”Børn lærer hele tiden! De er aktive, deltagende og involverende. De indgår i aktiviteter og synes som oftest, at det er interessant og spændende. De fordyber sig og indgår i samspil med kammerater og undrer sig – og ja – så lærer de. Og det har børn jo altid gjort både før og efter læreplanerne,” siger Stig Broström.

Pædagogerne kan imidlertid sagtens øve sig i at lave en dynamisk pædagogik, hvor den voksne også er ude på noget,” siger Stig Broström, og Thorleif Frøkjær supplerer:

”Vi har oplevet, at børn har lyst til at blive udfordret og til at undre sig. Og de udtrykker begejstring, når de gør det sammen med de voksne.”

De to forskere mener derfor, at pædagogens opgave er at have nogle ideer om, hvad de gerne vil lære børnene. Så kan de bringe børnene i situationer, hvor de undrer sig. Læringsaktiviteterne kan både være iscenesatte og opstået af børnenes interesser, men børnene skal have støtte til at undersøge det, som de undrer sig over. Dette kræver, at pædagogerne har en viden på det område, som de gerne vil lære børnene noget om. En form for fagfaglighed.

Oplevelser, undersøgelser og refleksion

Stig Broström og Thorleif Frøkjær har gennem deres arbejde med science oplevet, at pædagoger kan være lidt bange for at beskæftige sig med naturvidenskab og matematik, da mange som udgangspunkt ser sig selv som humanister, som arbejder med mennesker og ikke tal. Men de mener, at det ofte handler om at gribe børnenes nysgerrighed. Det kan eksempelvis være at svare på børnenes undrende spørgsmål, sætte navne på det, de oplever ude i naturen, og forklare sammenhænge som tyngdekraft og magnetisme.

”Børn og pædagoger møder hele tiden naturvidenskabelige og matematiske begreber som eksempelvis at gentage former og lave mønstre, når de laver perleplader, at sortere, eksempelvis skaller og sten på stranden og kategorisere dem i ru sten, glatte sten, former og farver mm. Det er alt sammen matematiske begreber,” forklarer Thorleif Frøkjær.

”Pædagogernes opgave er så at hjælpe børnene med at begrebsliggøre og forstå, hvad det var, vi lavede. Altså at reflektere over de oplevelser de har haft, så børnene ved, hvad de ved,” siger Stig Broström.

Børnene skal altså have oplevelser, hvor de kommer til at undre sig, undersøgelser, hvor de med støtte fra pædagoger dykker ned i deres undren, og afsluttende refleksion hvor de sammen med pædagoger netop reflekterer over, hvad de har lært.

Hvorfor er himlen blå?

Man skal som pædagog ikke nøjes med at gribe børnenes undren, når den opstår spontant, og børn eksempelvis spørger, hvorfor himlen er blå.

Stig Broström og Thorleif Frøkjær opfordrer også til, at man som pædagog iscenesætter ”læringsrum”, som har en dagsorden. Det såkaldte ”læringsrum” kan være både ude og inde, men pointen er, at man samler en mindre gruppe af børn og en voksen og har fokus på noget interessant, som optager børnene. I dette læringsrum skal der være målrettede aktiviteter og plads til fordybelse.

”Fordybelse er netop børn, der i mindre grupper sammen med voksne fokuserer på og arbejder med noget, alle finder interessant. Initiativet kan komme fra de voksne, og det kan også udspringe af noget, som børnene er optaget af. Der skal gerne være et samspil, hvor pædagogerne er optaget af børnenes optagethed og nysgerrige på børnenes nysgerrighed, og hvor de voksne bringer nyt ind, når børnene har brug for det, for børnene kan ikke opfinde det hele selv,” siger Thorleif Frøkjær.

Skobutikken

Stig Broström og Thorleif Frøkjær har et eksempel fra en hollandsk institution, hvor pædagogerne lavede en ”skobutik” med fire-fem årige. Pædagogerne havde i forvejen tænkt over en række matematiske begreber, børnene kunne lære. Herefter legede de med børnene og sagde for eksempel: ”Jeg skal have en str. 42, og det skal være en sportssko” Børnene lavede papstykker med forskellige opmålte skostørrelser og lærte gennem legen matematikken omkring at måle noget op, sortere i forskellige størrelser og kategorisere i kategorier som sportssko, sandaler, damesko, herresko osv. Pædagogerne undersøgte så, hvilke begreber børnene havde lært i praksis - uden at være blevet undervist i traditionel forstand, men blot ved at lege sammen med pædagogerne.

De to forskere fortæller, at undersøgelser viser, at når børn på den måde leger med matematik eller lærer sprog gennem eksempelvis dialogisk læsning, så hjælper det dem senere i skolen. De får nemmere ved at lære at læse og regne. De, der havde leget skobutik, klarede sig simpelthen bedre i matematik end dem i parallelklassen.

”Selvfølgelig skal børnene også have lov til fri leg, hvor de gør det, som de har lyst til. Man kan sige, at børnene dels skal have fri leg, dels skal have nogle aktiviteter, hvor de oplever noget, som bliver bragt ind i deres liv. Og dels skal lære dannelse og lære at blive demokrater, hvor de selv har indflydelse og er med i forpligtende fællesskaber,” siger Stig Broström.

Skoleparathed og dannelse

”Børn lærer noget hele tiden, men det er ikke altid, at de er klar over, at de lærer det. Børn skal have oplevelser, og så skal de oplevelser begrebsliggøres og reflekteres over, så børnene får en bevidst læring. Efter en skovtur skal de eksempelvis snakke om: Hvad var det, vi lavede? Og hvad hedder de der insekter? De får på den måde knyttet faglige begreber på, og de kan reflektere over egen læring. Det er vigtigt i forhold til skolestart, at de ved, hvad det er, de ved. Hvis de ikke ved det, kan det være svært at bruge det, de har lært, i en ny kontekst,” siger Stig Broström.

Forskerne understreger, at det ikke kun er i den sidste del af børnehavetiden, at børnene skal gøres skoleparate. De fleste institutioner sætter nemlig på det tidspunkt ind med en form for undervisning, som Stig Broström og Thorleif Frøkjær faktisk mener ofte bliver for struktureret og skoleagtig. Det bliver en form for sidste udvej i forhold til at gøre børnene ”skoleparate”. Men den proces starter i virkeligheden allerede i vuggestuen, hvor man begynder at udvikle intellektuelle og sociale færdigheder.

Børn ser også flygtninge i tv

Det er ikke kun for at ruste børnene til skolen, at læring i dagtilbuddene er vigtig. Det er også for at gøre børnene parat til livet og samfundet, og her nævner Thorleif Frøkjær dannelsesbegrebet:

”Dannelsesbegrebet kan godt lyde som et meget svært begreb, men i bund og grund handler det om, at der er en verden, der er ved at gå til i møg og skidt. Børn interesserer sig også for krig og forurening og flygtningene på motorvejen. De er optaget af det, der sker i verden – og de børn skal møde pædagoger, som møder den optagethed. Børn tilbringer så mange timer i dagtilbuddene, at det i høj grad er her, de søger og skal have en større viden og forståelse,” siger Thorleif Frøkjær, der foreslår, at pædagoger ud over at gribe problemstillingerne, når børnene nævner dem, også kan præsentere børnene for dem ved eksempelvis at tage på affaldssorteringstur, besøge en flygtningelejr eller tale om stanniols nedbrydningstid, når man sidder med madpakken.

”Vi ønsker, at børn skal tilegne sig viden, kundskaber og færdigheder, som betyder noget for dem, som gør, at de kan noget, og som de kan bruge til noget - som gør dem forpligtede - også i forhold til de store udfordringer i verden,” siger Stig Broström - og Thorleif Frøkjær nikker samtykkende.

---

Fagprofiler på pædagoguddannelsen

Stig Broström og Thorleif Frøkjær mener, at dagtilbuddene er gode til at skabe sociale kompetencer, men at der også gerne må være et fagligt indhold.

”Det er ikke nok at være aktivt undersøgende. Det skal være aktivt undersøgende i forhold til et eller andet – det kan være matematik, science, krop og bevægelse eller andet fagligt indhold. Vi synes, at hele paletten af faglighed skal gøre sig gældende,” siger Stig Broström.

Thorleif Frøkjær mener, at pædagoguddannelsen bærer en del af ansvaret for, at pædagoger får en faglig profilering.

"Indtil sidste reform har det på pædagoguddannelsen primært handlet om at være sammen med børn. Derfor har det været vanskeligt for pædagogerne at tilegne sig en fagfaglig vinkel. Nu er der kommet et ønske om en faglig profilering og mulighed for at kvalificere sin praksis rettet mod en højere grad af faglighed. På UCC er der ved at blive skrevet fire fagprofiler, herunder blandt andet science. Fagprofilerne er tænkt som er en hjælp og en støtte til, at pædagoger tidligt i uddannelsen kan få et fagligt fokus,” siger Thorleif Frøkjær.

Nogle pædagoger vil måske indvende, at de netop har valgt pædagoguddannelsen frem for læreruddannelen, fordi de ikke ønsker at undervise. Men det er ikke traditionel undervisning i en kedsommelig skoleagtig form, som Thorleif Frøkjær og Stig Broström er fortalere for, men læring gennem social interaktion i motiverende og meningsfulde sammenhænge.

”Og det er pædagoger gode til,” siger Stig Broström.

Praksiseksempel

En gruppe børn fra en børnehave besøgte med deres pædagoger en flygtningelejr. Da de kom tilbage til børnehaven sagde et af børnene: ”Lagde I mærke til, at de ikke havde noget legetøj?” Børnene talte herefter om, at de jo havde så meget legetøj og blev enige om at samle sammen til deres nye kammerater.

Børnene fik på den måde viden gennem en konkret oplevelse og ikke et abstrakt undervisningsmateriale om flygtninge. De blev sammen med flygtningebørnene del af et forpligtende fællesskab og fik lyst til at gøre noget og en oplevelse af, at de kunne gøre noget – et vigtigt element i dannelsen.

-Stig Broström og Thorleif Frøkjær giver dette praksiseksempel på børn, der lærer dannelse i et dagtilbud

Fakta:

1. august 2004 trådte loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn i alderen fra 0 år til skolestart i

kraft. Derfor skal alle dagtilbud i Danmark udarbejde deres egen pædagogiske læreplan. Det skal ske inden

for den ramme, som loven foreskriver, og alle medarbejdere skal i samarbejde med forældrene være med til at udarbejde planen. FOA har udgivet en pjece med navnet ”Pædagogiske Læreplaner – hvad er det nu for noget?”, som giver både faktuelle oplysninger og pædagogisk overvejelser.

Det pædagogiske personale i dagtilbuddene skal med udgangspunkt i børnegruppen sætte mål for arbejdet med børnene inden for følgende temaer:

• Alsidig personlig udvikling
• Sociale kompetencer
• Sproglig udvikling
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier