Forvaltning underkender pædagoger

Børnehaver i København oplever jævnligt, at de bliver underkendt af visitationen i BUF, når de indstiller et barn til et specialtilbud. København har da også kun specialskolepladser til ca. fire procent af alle børn i den skolepligtige alder. Det svarer til inklusionsmålet fra specialreformen om 96 procent af alle børn i normaltilbud. Men det handler hverken om penge eller om måltal, siger børne- og ungeborgmester Pia Allerslev.

Tekst: Hedda Maj Jensen og Anna Louise Stevnhøj

Når pædagoger anviser børn til specialskoler, trækker de på deres faglige viden, praktiske erfaring og observationer af barnet hver dag igennem flere år.

Derfor føles det som et slag i ansigtet, når kommunen sender en psykolog ud, som siger, at barnet er helt normalt, og at pædagogerne er dermed tager fejl. Det siger flere institutionsledere til LFS Nyt.

Margot Clemmensen er leder af Bispebjerg Børnegård, som har en gruppe basisbørn. Hun er en af de ledere, der finder det nedslående, at hendes fagligt kompetente pædagoger ikke bliver hørt både i forhold til, hvad det kræver at have ”basisbørnene” i børnehaven og i forhold til, hvad de skal tilbydes efter tiden i børnehaven.

”Jeg mener, at ventetiden både på at få sit barn udredt og på at få specialtilbud er for lang. Det er simpelthen tyveri af barndom, at de ikke kan få de rigtige tilbud med det samme,” siger Margot Clemmensen, som egentlig er tilhænger af inklusion, men som mener, at der mangler både økonomi til flere hænder og flere specialpladser.

Inklusion kræver inkluderbarhed

”Inklusion er en god tanke, men ressourcerne følger desværre ikke med. Det er ikke nok at være én til to, hvis barnet børnenes udfordringer kræver, at man er én til én med dem. De manglende hænder bevirker, at nogle børn ikke helt får det, de skal,” siger Margot Clemmensen. Dette gælder også i forhold til inklusionen videre i skolen.

”Inklusion kræver, at børnene er ”inkluderbare”. Nogle børn SKAL på specialskole, men der er så få pladser,” siger Margot Clemmensen, som fortæller, at hvis det enkelte barn ikke får den støtte og de rammer, det skal have, kommer det til at vakle i sin selvtillid og kan i værste fald udvikle psykoser, som koster samfundet langt mere i den lange ende.

”Den viden, som pædagogerne har til rådighed, bliver ikke anvendt. Pædagogerne bliver simpelthen ikke lyttet til og anerkendt for deres fine arbejde og deres faglighed. Jeg oplever at viden og anbefalinger ikke harmonerer med de faktiske tilbud, og jeg er rent ud sagt fortvivlet over, at det ikke er blevet bedre, for det er noget vi har set igennem mange år,” siger Margot Clemmensen.

Pjattede pædagoger

Heidi Thamestrup som er landsformand i Landsforeningen Autisme, kender også til problematikken:

”Vi hører ofte, at forældre og pædagoger er bekymrede. Men så sender kommunen en psykolog, der siger, at det barn, der sidder og slår sig selv i ansigtet, hver gang der er nogen, der snakker i munden på hinanden, eller som ikke har overskud til at spise en hel dag, er helt normalt, og at nu skal pædagogerne ikke være så pjattede, samt at det nok nærmere er et problem i familien; “er der ikke noget med at forældrene er blevet skilt?” siger Heidi Thamestrup.

Det handler ikke om penge og pladser

Antallet af specialskolepladser i de forskellige kategorier i København svarer til ca. fire procent af skolebørnene - og matcher dermed det oprindelige inklusionsmål om, at 96 procent af alle børn skulle kunne rummes i folkeskolen.

Inklusionsmålet er siden blevet kasseret. Det er blandt andet sket på baggrund af den såkaldte ekspertrapport, som har taget temperaturen på inklusion i folkeskolen.

Børne- og ungeborgmester Pia Allerslev afviser da også, at procentsatsen handler om måltal eller om økonomi.

”Man kan sige, at det er et tilfælde, vi lander netop på den procentsats. Vi rummer mange børn på normalområdet i København, men det kan vi gøre, fordi vi i stor stil arbejder med fleksible tilbud, hvor vi bruger andre og mindre indgribende foranstaltninger end en specialskole. Der er blandt andet ordninger, hvor et barn det meste af tiden er i den almindelige klasse og så måske en dag om ugen er på specialskolen,” siger Pia Allerslev.

Pladsunderskud

Pia Allerslev fastholder, at det er bedst for de fleste børn at komme i almindelig skole.

”Jeg har intet ønske om at rulle forholdene tilbage til før specialreformen. Hvis et barn overhovedet kan gå i en almindelig skole, er det bedst. Vi bliver også klogere dag for dag i forhold til at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og vi har stort fokus på at opkvalificere lærere og pædagoger. Det er jo et af de punkter, der blev fremhævet i ekspertrapporten, ” siger Pia Allerslev.

Men nogle børn skal jo gå i specialskole. Og ser man på BUFs egne prognoser, mangler der specialskolepladser helt frem til 2019?

”Vi holder løbende øje og justerer. Vi sender ikke børn, der burde gå i specialskole, i normaltilbud på grund af pladsmangel. Vi får også brug for flere pladser – om ikke andet så på baggrund af demografiske forhold. Der kommer hele tiden flere børn til København, og på den måde vil andelen, der har brug for specialtilbud, også vokse,” siger Pia Allerslev.

Anerkender børnehaverne, vælger eksperterne

Børnehaverne synes, det virker underligt, at de, som kender børnene og har observeret dem gennem flere år, ofte bliver underkendt af en psykolog, der kommer ude fra?

”Det anderkender jeg fuldt ud. Men det handler ikke om økonomi. Og jeg må have tillid til de fagpersoner, der er sat til opgaven. Og jeg hæfter mig ved, at vi har et forsvindende lille antal klager fra forældre. Vi fik kun 15 sidste år,” siger Pia Allerslev.

Hun kan dog ikke fortælle, hvor mange af de børn, der sendes i folkeskole mod børnehavernes vurdering, der alligevel ender i et specialtilbud efter indskolingen.

Burde BUF ikke undersøge, hvor mange af de børn, der sendes i almindelig skole, selv om pædagogerne fraråder det, der alligevel visiteres til specialskole efter indskolingen?

”Det kan man godt sige. Vi må overveje, om det kan lade sig gøre.”

Ekspertgruppe om inklusion

Regeringen nedsatte i november 2015 en ekspertgruppe, der skulle gennemføre et eftersyn af inklusionsområdet. Gruppen afleverede i maj 2016 knap hundrede anbefalinger til ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Gruppen anbefalede, at målsætningen om, at 96 procent af alle børn skal være en del af den almindelige undervisning, skal erstattes af styrket fokus på, at alle elever skal udvikles fagligt og trives. Regeringen erklærede sig klar til at følge denne anbefaling.

Ekspertgruppen kom derudover med anbefalinger til, hvordan tilgangen til inklusion skal ændres fra et fokus udelukkende på elever med særlige behov til at omfatte alle børn og hele skolens læringsmiljø.

Ekspertgruppens afrapportering viste, at flere elever er blevet en del af den almene undervisning, og at der er positive tendenser i forhold til elevernes trivsel.

Ekspertgruppen pegede også på en række udfordringer med inklusionen. Blandt andet viste eftersynet, at arbejdet med inklusion er en udfordring, fordi der flere steder mangler en grundlæggende fælles forståelse af, hvad et inkluderende læringsmiljø er. Derfor fremhævede ekspertgruppen kommunikation og synlighed af de indsatser, der allerede foregår, som noget der skal forbedres. Samtidigt viste eftersynet, at skolens ledere og medarbejdere mange steder oplever, at der mangler ressourcer til arbejdet med et inkluderende læringsmiljø.

Læs hele ekspertgruppens rapport her.