Min datter gik i stå i sin udvikling

Clara på fem år fortalte sin mor, at hun ville ønske, at hun var en spåkone. Så kunne hun nemlig se, hvilken skole hun kom til at gå på.

Tekst: Hedda Maj Jensen

Clara er autist. Derfor var det klart for familien, at hun ikke skulle følges med tvillingesøsteren på den lokale folkeskole. Hun blev da også efter lang tids insisteren indstillet til specialskole. Men da hendes søster fik at vide, hvilken skole hun skulle gå på, kunne Clara ikke få samme information. Hendes mor Margit Brændekilde Christiansen fik blot et brev, hvor der stod, at Clara stod på en form for venteliste sammen med 94 andre børn. Grunden, der blev givet, var, at pladserne allerede var fyldt op.

”Claras udvikling gik helt i stå. Alle hendes børnehaveveninder vidste, hvilken skole de skulle gå på, og de kunne tage til introdage og møder med deres nye skoler, men Clara kunne kun sige, at hendes mor håbede, at hun kom på Frejaskolen,” fortæller Margit Brændekilde Christiansen

I brevet fra visitationsudvalget stod der blandt andet, at Clara eventuelt kunne komme i lokale inkluderende tilbud – hvilket i praksis ville betyde den almindelige folkeskole.

”Det føltes som om, vi var blevet slået tilbage til start. Så jeg satte mig ned og skrev en klage til Visitationsudvalget. Jeg skrev blandt andet i klagen, at jeg syntes, det var mærkeligt, at man vurderede, at børn, som har brug for særlig støtte, skulle have mindre tid til at omstille sig end de normale børn. De får besked på, hvor de skal gå i skole meget tidligere. Jeg mener - visitationen sker jo allerede i december. Det kan sgu da ikke komme bag på dem,” siger Margit Brændekilde Christiansen, som først i slutningen af april fik brev om, at Clara kommer i en ny specialskolerække på Kildevældsskolen, som de først på daværende tidspunkt var gået i gang med at bygge.

Skal ikke gå i almindelig folkeskole

Det er ikke første gang, Margit Brændekilde Christiansen har haft problemer med at få tilbud til sin datter. Det har været en årelang diskussion med kommune og PPR, hvor hun er blevet ved med at fastholde, at hendes datter ikke skulle gå i hverken almindelig børnehave eller almindelig folkeskole.

”Vi regnede med at hendes autismediagnose var nok til, at hun fik en specialskoleplads, men det var det ikke. I starten var PPR psykologen hverken til at hugge eller stikke i. Men hun er blevet blødere og mere lyttende med tiden, måske også fordi jeg fra starten sagde ”nix det kommer ikke til at ske - hun skal IKKE i den almindelige folkeskole,” siger Margit Brændekilde Christiansen.

Margit har gode forudsætninger for at vurdere forholdene i folkeskolen, da hun selv er lærer.

”Hvis du sidder med 23 normalt fungerende børn og fem børn med diagnoser, så har du ikke en chance. Nogle af de børn med diagnoser, som bliver presset ind i folkeskolen, ender med at gå helt ned med flaget og holder måske helt op med at gå i skole, fordi de ikke kan håndtere det. Min datter Clara ville slet ikke kunne holde til de mange børn og urolige og uforudsigelige rammer,” siger Margit Brændekilde Christiansen, som alligevel har oplevet, at hun hele vejen igennem er presset for at vælge inklusion i folkeskolen. Hun har følt, at det mere handlede om måltal end om de enkelte børn.

Børnehaven hjælper

Margit Brændekilde Christiansen har gennem forløbet fået stor støtte fra pædagogerne i børnehaven. De har blandt andet har læst hendes klage igennem og taget med hende til samtale på den nye skole for at hjælpe med at forstå, hvad den kan tilbyde, hvor der er mangler, og ikke mindst så de kunne lave en massiv videnoverdragelse, som er vigtig for netop de sårbare børn.