Leder:

Knivdiskussion fordrejer perspektivet

Af: Britt Petersen, formand i LFS, og Helle Haslund, medlem af FU i LFS

Medierne har kastet sig sultent over informationer om, at der på bostedet Lindegården flere gange er observeret køkkenknive, der ikke er låst inde. Især dagbladet Politiken har fundet de løse knive så sensationelle, at historien har fået den ene forsideoverskrift efter den anden. Politikeren Finn Rudaizky fra DF og landsformanden for Sind, Knud Kristensen, har været hurtige til at fordømme brud på sikkerhedsreglerne.

Vi er naturligvis enige i, at når Arbejdstilsynet dikterer, at knive skal være låst inde, skal de også være det. Det er der ingen diskussion om.

Men det er trist at opleve, hvordan en sensationsvinkel kommer til at overskygge den reelle problematik. For Lindegården og de øvrige socialpsykiatriske bosteder i København, der har fået de samme påbud, er de private hjem for en stor gruppe udsatte og skrøbelige borgere. Det er her, de fejrer juleaften, og det er her, de skal have eventuel familie på besøg. Det er her, de lægger sig til at sove hver aften, og det er her, de kan forvente at finde den tryghed, der hører til i et privat hjem.

Disse mennesker skal åbenbart finde sig i at leve i et miljø, der er så farligt, at knive skal være låst inde, og at Arbejdstilsynet forlanger, at medarbejderne aldrig må være alene, og at de altid skal være i både syns- og høreafstand af en kollega.

Så den virkelige historie er ikke, at forsømmelige medarbejdere har ladet knive ligge og flyde. Den virkelige historie er, at man har tørret en lille gruppe meget syge og farlige borgere af på de socialpsykiatriske bosteder. De har derfor forvandlet sig til at være risikoarbejdspladser.

Det er altså ikke medarbejdernes skyld, det er gået så galt. Det er heller ikke de meget syge og meget farlige borgeres skyld. Ansvaret må tilskrives det samfund, der ikke magter at tilbyde behandling til mennesker, der så åbenlyst har brug for det.

Aflåste skuffer og kameraovervågning er ikke den endegyldige løsning på sikkerhedsproblemerne på de socialpsykiatriske bosteder. Sikkerhedsproblemerne kan kun løses ved, at gruppen af meget psykisk syge får den psykiatriske hjælp, de har brug for.