Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Sociolancen rykker ud til socialt udsatte
René Pedersen er støttekontaktperson i Københavns Kommunes voksenenhed på Amager og en af initiativtagerne til den såkaldte Sociolance, som han nu selv er med til at bemande. Sociolancen supplerer den almindelige ambulancekørsel og sikrer hjælp til udsatte borgere, der har hårdt brug for en socialfaglig indsats.
Tekst: Trine Kit Jensen
Det er ikke altid den bedste løsning at sende en almindelig ambulance ud til hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte. Det er filosofien bag Sociolancen, som i et halvt år har været på gaden i hovedstaden. På Sociolancen har det traditionelle ambulancemandskab derfor selskab af socialfaglige medarbejdere fra Københavns Kommune, og René Pedersen fra voksenheden på Amager er en af dem, der rykker med ud.
”Sociolancen er sendt på gaden, fordi mange af de ture, ambulancerne kører ikke nødvendigvis er ambulanceture, men socialt relaterede udkald. Samtidig vil mange i vores målgruppe ikke ret gerne på hospitalet. Siger de ja til at tage med på akutmodtagelsen, har vi erfaring for, at de ofte forsvinder igen, før de bliver tilset. Nogle når at få en eller anden form for behandling, men så sker der ikke rigtigt mere. De ryger tilbage i miljøet, før vi kan nå at iværksætte en socialfaglig indsats, og den cirkel vil vi gerne bryde,” fortæller René Pedersen.
Begyndte i en ambulance
Han er ansat som støttekontaktperson i en opsøgende funktion, hvor opgaven er at bygge bro mellem udsatte borgere og det sociale system. For et par år siden tilkaldte han en ambulance til en borger, som havde brug for afrusning. I den forbindelse mødte han den socialt engagerede paramediciner Andreas Corell fra Hovedstadens Beredskab, og de fik sammen idéen til Sociolancen.
”Vi kom på vej til hospitalet til at tale om, hvor mange fælles bekendte vi mon havde i form af borgere, som både socialforvaltningens medarbejdere og ambulancetjenesten regelmæssigt støder på. Vi udvekslede telefonnumre og aftalte siden at gå i praktik hos hinanden. Den første dag, jeg var ude med Andreas, var fem ud af 11 opkald rene og skære "sociale" ture. Det førte til, at vi i fælleskab udarbejdede en projektbeskrivelse,” fortæller René Pedersen.
René Pedersen og Andreas Corell gik til deres chefer med beskrivelsen, og efterfølgende blev også Region Hovedstadens Akutberedskab involveret. Partnerne arbejdede videre med idéen, og Sociolancen kørte sin første tur den 1. december 2015.
Et ekstra tilbud
Réne Pedersen og de andre socialfaglige medarbejdere kører ud sammen med enten en paramediciner eller en ambulancebehandler. I Sociolancen er der blandt andet genoplivningsudstyr, ilt og et OD-kit til behandling af narkomaner, der har taget en overdosis. René Pedersen understreger dog, at Sociolancen ikke kan erstatte eller sendes i stedet for en ambulance.
”Der er tale om sekundær respons og et ekstra tilbud til socialt udsatte. Politi, ambulance og alle socialfaglige medarbejdere i kommunen kan rekvirere Sociolancen direkte. Men ringer en bekymret borger 112, fordi en misbruger ligger på gaden og ser livløs ud, vil alarmcentralen i første omgang sende en ambulance. Ambulancefolkene vil så vurdere, om situationen er alarmerende, og er det ikke tilfældet, kan de tilkalde Sociolancen”, siger han.
Vant til gademiljøet
11 medarbejdere fra voksenenhederne, rusmiddelcentre og hjemløseenheden i Københavns Kommune er på skift med til at bemande Sociolancen.
”Nogle er pædagoger og andre socialrådgivere, men fælles for alle er, at vi i forvejen er udegående og vant til at færdes i gademiljøet,” siger René Pedersen.
Han har ikke selv nogen formel uddannelse i socialt arbejde, men før jobbet i voksenenheden har han blandt været ansat på Kofoeds Skole og i retspsykiatrien, og den store erfaring med socialt udsatte kommer ham til gode på turene med Sociolancen.
”Der er fx stor forskel på, hvordan man skal gå til en misbruger og til en borger, der er psykotisk,” siger han.
Nye muligheder
Sociolancen kan køre de socialt udsatte på hospitalet. Men har borgeren ikke lyst, eller er det andre behov, der presser sig på, kan René Pedersen i stedet tilbyde at finde et herberg, hvor borgeren har personale omkring sig og kan overnatte.
”Hvis borgeren siger OK, laver vi en aftale om, at vedkommende kan være der til dagen efter på et bestemt tidspunkt. Samtidig sørger vi for, at en kontaktperson fra den relevante sociale enhed inden da tager ud på stedet og får sat noget i gang, der hjælper borgeren,” siger han.
Herbergerne bliver valgt med omhu, så de passer til den borger, det drejer sig om.
”Vi skal have fingeren på pulsen i forhold til, hvor det er bedst at placere den enkelte. Nogle har brug for fred og ro. Men er der tale om en bulderbasse, er Mændenes Hjem måske det sted, der bedst kan rumme ham, og det øger chancen for, at han er der dagen efter, når hjemløseenheden eller andre kommer forbi,” fortæller René Pedersen.
Vi kommer til dem
Der er adgang til forvaltningens it-systemer i Sociolancen, og ofte viser det sig, at andre i det sociale system forgæves har forsøgt at få kontakt med borgeren. Fx for at fortælle, at vedkommende har fået plads på et midlertidig botilbud.
”Der er mange gange allerede sat en hel masse i værk. Men socialt udsatte henvender sig ikke altid de steder, de bliver bedt om at henvende sig. Nu kan vi sende medarbejdere ud på herbergerne for at tale med dem, og det giver helt andre muligheder end før,” siger René Pedersen.
Sociolancen har den fordel i den opsøgende indsats, at mandskabet her ikke skal køre så mange ture som almindelige ambulancefolk, og at borgerne selv vælger, om de ønsker hjælp.
”Vi har tiden til at sætte os ind et sted og få en kop kaffe med dem, mens vi snakker om, hvad der skal ske. Samtidig betyder frivilligheden, at vi ofte hurtigt kan skabe en god relation,” siger han.
Møder ny gruppe udsatte
Det er hele spektret af socialt udsatte, der bliver samlet op, når Sociolancen kører rundt i København: Hjemløse, misbrugere, illegale migranter og også mennesker, som måske nok er kendt på hospitalerne, men ikke i det sociale system. Det kan fx være førtidspensionister eller pensionister, som psykisk har det meget skidt. De kan sidde ensomme derhjemme og ringe efter en ambulance, fx fordi de oplever at have ondt i hjertet, selv om de ikke fejler noget fysisk.
”De borgere ville tidligere være blevet kørt på en akutmodtagelse for at blive undersøgt og kan også have været indlagt på somatiske afdelinger. Men i det somatiske system er der risiko for, at man overser de psykiske problemer og sender dem hjem igen uden yderligere foranstaltninger. Med Sociolancen får vi derfor også fat i en gruppe mennesker, som vi slet ikke mødte før,” siger René Pedersen.
De udsatte kender Sociolancen
Da Sociolancen startede op, kørte den på forskellige tidspunkter af døgnet, så parterne bag initiativet kunne danne sig et indtryk af, hvornår der var størst behov. Det har vist sig at være mellem klokken 11 og klokken 23. Den har derfor siden 1. maj kørt alle ugens syv dage i det tidsrum .
”Lidt op ad dagen begynder der at blive rigtig meget brug for os. Det stilner lidt af ud på eftermiddagen, men tager det så til igen senere. Folk bliver utrygge og nervøse, når de ikke ved, hvor de skal sove, og derfor er det godt at have de sene aftentimer til at få dem installeret på herbergerne,” siger René Pedersen.
Han lægger ikke skjul på, at det har taget tid at skyde projektet i gang og gøre de socialt udsatte fortrolige med Sociolancen, så de er trygge ved den.
”Men alle har gjort en kæmpe indsats. Når der ikke er udkald, laver vi opsøgende arbejde og parkerer fx foran Mændenes Hjem eller kører ud og taler med de grupper, der samler sig på Hulgaards Plads eller Christianshavns Torv. Nu kender de derfor Sociolancen og ved, at vi ikke er "farlige", men kommer for at hjælpe, siger han.
FAKTA
Sociolancen er sendt på gaden i et samarbejde mellem socialforvaltningen i Københavns Kommune, Hovedstadens Beredskab og Region Hovedstadens Akutberedskab.
Der er foreløbig tale om et pilotprojekt, som løber til marts 2017. Projektet bliver løbende evalueret.
Satspuljemidler på 5 millioner kroner er med til at finansiere projektet i forsøgsperioden.