Børn har brug for bøger

Totte, Pippi og alle de andre hovedrolleindehavere i børnelitteraturen er vigtige aktører i barnets udvikling. Børnebogen er nemlig et genialt pædagogisk værktøj, som styrker sproget, giver barnet evnen til abstraktion og befrugter den frie leg.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Stod det til sprogforsker og ph.d. Justin Markussen-Brown, var der mange flere børnebøger i danske daginstitutioner.

”Børnebogen er stærkt undervurderet som pædagogisk redskab. Og det gælder helt, fra barnet er ganske lille. Vi ved, at der sker en stærk sprog- og begrebsindlæring, når man læser en simpel billedbog sammen. Børn på 11 til 12 måneder, som er vant til at få læst højt, begynder at forstå, at når den voksne peger på billeder i bogen og siger ordene – ja så hænger det sammen. Når barnet er tre til fire år, forstår det, at bogstaverne er en slags kode, som de voksne kan knække,” siger Justin Markussen-Brown, som fortæller, at man simpelthen kan måle på børns sproglige udvikling, om de har læst bøger sammen med voksne.

”De børn, der har fået læst meget højt, har et klart sprogligt forspring, og de får meget nemmere ved at lære at læse og skrive, når de begynder i skolen.”

IPad er discount

Det kan være fristende bare at hente en børnebog på iPad en. Men det er faktisk discountløsningen.

”Den nyeste forskning viser, at der er væsentligt mindre interaktion mellem barnet og den voksne, hvis man sidder med en iPad. Barnet bliver fanget ind af skærmen, og der er tendens til, at samtalen om tekst og billeder bliver mere overfladisk. Og når man læser for de mindste børn, er det samspillet mellem bogen og den voksne, der har den store effekt,” siger Justin Markussen-Brown, der fortæller, at American Association of Pediatrics, det videnskabelige amerikanske selskab for børnelæger, faktisk fraråder, at man lader børn under to år beskæftige sig med digitale medier som fx iPads.

”Det lille barn har brug for at få forklaret verden i et samspil med en voksen, og det har brug for at øve sig i at have en fælles opmærksomhed sammen med en voksen,” siger Justin Markussen-Brown.

Mere end bare sprog

Bogen kan mere end bare at indøve sprog og ord. Fortællingen giver barnet det, man kalder narrative færdigheder. Det betyder lidt forsimplet, at barnet lærer, at der er en begyndelse og en slutning på alle fortællinger, og at fortællinger skal struktureres for at være forståelige. Det er en vigtig kompetence at have, når man skal meddele sig til andre.

”Dagligdagen giver barnet hverdagssproget, som handler om det, der foregår lige nu og her. Men fortællingen lærer barnet at forholde sig til ting, som ikke er til stede i rummet. Det vil sige, at barnet lærer abstrakt tankegang. Barnet lærer i dialogen om bogen også, at der er forskel på fiktion og virkelighed.

”Det er ekstremt udviklende for hjernen. Vi ved fra forskningen, at børn, som kun møder hverdagssprog og aldrig hjælpes op i de abstrakte lag, får en langt dårligere evne til at tænke abstrakt – også senere hen i barndommen, ” siger Justin Markussen-Brown.

Bogen skal ind i institutionen

Justin Markussen-Brown ved, at pædagoger er pressede. Men fik han lov til at bestemme, blev højtlæsning en fast del af det daglige skema.

”Bøger i daginstitutionen er en dokumenteret måde at skabe mere lighed på. De børn, der får læst højt derhjemme, og som har bøger til rådighed, får et kæmpe forspring i forhold til de børn, der kommer fra hjem uden bøger, og hvor der ikke er tradition for at læse. Pædagoger kan ved at skabe et bogligt rigt miljø kompensere for det, som kommer til at hæmme især socialt udsatte børn og børn, ” siger Justin Markussen-Brown, som understreger, at det ikke er nok, at bøgerne står på en hylde højt over børnene og kun tages frem af de voksne:

”Amerikansk forskning viser, at børn, som har fysisk adgang til bøger, integrerer bøgerne i deres frie leg. De tager bøgerne frem, bladrer i dem, skaber selv fortælling og bygger lege ovenpå. Derfor er det vigtigt, at bøgerne er anbragt, så børnene naturligt får adgang til dem. Så må man tage det med, at der ryger en side i ny og næ.”

Inddrag forældrene

I Justin Markussen-Browns hjemland Canada har daginstitutionerne udlånshylder, og forældrene opfordres til at låne bøger med hjem, som de kan læse højt for børnene.

”Jeg ville ønske, man indførte det samme i Danmark, især i socialt udsatte boligområder og områder med mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Man skal tilbyde bøger på mange sprog. Det er højtlæsningen og mødet med skriftsproget, der er vigtigt. Et stærkt modersmål og kendskab til sit sprogs skriftsystem gavner læring af dansk og det danske skriftsystem. Så det ville være en stor gevinst, hvis man udlånte børnebøger på arabisk til arabisktalende forældre og opfordrede dem til at læse sammen med deres børn derhjemme,” siger Justin Markussen-Brown.

Gode råd

• Tænk højlæsning og dialogisk læsning ind som en vigtig pædagogisk aktivitet, der skemalægges på linje med andre vigtige ting.
• Sørg for, at der er bøger til rådighed i børnehøjde
• Gør børnebiblioteket til et udflugtsmål sammen med børnene
• Fortæl forældrene, hvor vigtigt det er at læse bøger højt for barnet